Dansk Magisterforening

Kritik: Den grønne dagsorden er fraværende på læreruddannelsen

Den grønne dagsorden fylder ikke nok på læreruddannelsen - fx her på Københavns Professionshøjskole. Det mener ph.d.-studerende Nadia Raphael Rathje. © Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Bæredygtig dannelse skal tænkes fundamentalt ind i folkeskolen og læreruddannelsen. Men det kræver mere fødselshjælp fra toppen, siger ph.d.-stipendiat på Københavns Professionshøjskole.

Bæredygtighed skal være en del af curriculum og tænkes ind i både driften af og undervisningen i landets folkeskoler. Men det går for langsomt med at gøre den grønne dannelse til en fuldt integreret del af tankegangen på læreruddannelsen.

Det mener Nadia Raphael Rathje, der er tidligere leder af Den Grønne Friskole på Amager og i dag ph.d.-stipendiat på Københavns Professionshøjskole (KP).

“Det burde være en del af folkeskolens formålsparagraf, men det ender oftere med, at den grønne dagsorden bliver noget, man kommer omkring på et lille kursus – ved siden af den egentlige undervisning. Det er en forfejlet tankegang”, siger Nadia Raphael Rathje.

I sin ph.d. undersøger hun, hvordan de skoler, som er i front på den grønne dagsorden, arbejder konkret med det, og hvordan de forstår bæredygtighedsbegrebet.

“Her er det tydeligt, at fx taghaver, affaldseksperimenter og projekter om social bæredygtighed er tænkt ind i både driften af institutionerne og undervisningen. Men der er langt mellem snapsene. En ny rapport fra Nordisk Råd dokumenterer, at Danmark ligger svagt sammenlignet med resten af Skandinavien, når det gælder udviklingen af bæredygtig dannelse, både på skoler og på læreruddannelsen”, forklarer ph.d.-stipendiaten.

Danmark ligger svagt sammenlignet med resten af Skandinavien, når det gælder udviklingen af bæredygtig dannelse

Nadia Raphael Rathje, ph.d.-stipendiat på Københavns Professionshøjskole

Et pres for forandring kommer især fra de studerende og fra et netværk som Teachers for Future. Men det er langtfra nok.

“I store, tunge organisationer som professionshøjskolerne er det helt afgørende, at ledelsen forpligter sig på støttestrukturer for bæredygtig dannelse. Ildsjæle kan ikke bære den nødvendige udvikling alene, og det kommer til at gå alt for langsomt”, påpeger Nadia Raphael Rathje.

Reformen er lige om hjørnet

Lis Madsen, der er institutchef på Københavns Professionshøjskoles læreruddannelse, kan godt forstå, at utålmodigheden breder sig blandt studerende og ansatte, der gerne så, at den grønne udvikling gik stærkere.

“Vi havde sådan set besluttet at gå i gang med at udvikle flere lokale tiltag på KP, men det blev udsat, fordi en reform af læreruddannelsen gik i gang med henblik på en revision af læreruddannelsen fra 2022. Derfor er det ikke så sært, hvis nogle føler, at det går for langsomt lige nu”, siger Lis Madsen.

Der er dog ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, hvor vigtig den bæredygtige dannelse bliver i en kommende reform, understreger hun.

“Sammen med teknologiforståelse og andre centrale dagsordener indgår bæredygtig udvikling i arbejdet med en reform af læreruddannelsen. Og jeg tror, vi gør klogt i at tænke den grønne forståelse ind på et helt overordnet niveau frem for at gribe til snuptagsløsninger”, siger Lis Madsen.

KP’s institutchef har også læst rapporten, der sender den danske læreruddannelse på en skandinavisk sidsteplads, når det gælder arbejdet med den bæredygtige dannelse. “Vi har meget, vi skal have indhentet, og det skal helst gå stærkt. Så det er godt, at reformen er lige om hjørnet”, siger Lis Madsen.

}