Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Aarhus Universitets logo
Regeringens planer om at udflytte 10 procent af universiteternes uddannelser til provinsen er urealistiske, mener Johnny Laursen, som er dekan på Fakultetet Arts på Aarhus Universitet.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Uddannelse og forskning

Dekan: Urealistisk at flytte 10 procent af uddannelserne

Det kan ikke lade sig gøre i praksis at udflytte 10 procent af alle universiteternes uddannelser til provinsen, mener dekan på Aarhus Universitet, som savner dialog med regeringen.

Regeringen ønsker at udflytte op til 10 procent af alle uddannelserne på landets universiteter i storbyerne til provinsen. Nogle uddannelser fredes, mens andre skal flytte.

Det står klart, efter det kom frem søndag, at regeringen og aftalepartierne opererer med en såkaldt positivliste over, hvilke uddannelser der er fredet, og hvilke der skal flytte.

Men planerne i regeringens udkast til aftalen Tættere på – Flere uddannelser og stærkere lokalsamfund kan ikke lade sig gøre i praksis.

Det mener Johnny Laursen, som er dekan på Fakultetet Arts på Aahus Universitet, der beskæftiger over 800 forskere og undervisere og har mere end 9500 studerende.

”Det er næppe realistisk at udflytte 10 procent af universiteternes uddannelser. Det tror jeg ikke på. Vi har faldende studenterårgange i Jylland de næste år, og vi har erfaringer med udbud i fx Herning, hvor der er ledige studiepladser. Så vi skal i givet fald udflytte studiepladser, der skal konkurrere om de samme studerende”, siger Johnny Laursen og fastslår:

Det er urealistisk at udflytte 10 procent af aktiviteterne, som der lægges op til

Johnny Laursen, dekan på Fakultetet Arts, Aarhus Universitet

”Jeg vil ikke udelukke, at det kan lade sig gøre at udflytte uddannelser, men det er urealistisk at udflytte 10 procent af aktiviteterne, som der lægges op til”.

Fakultetet Arts opstod i 2011 og er en fusion af det tidligere Humanistiske Fakultet, Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Alene på Arts vil udkastet, hvis det gennemføres, betyde en reduktion på omkring 200 studiepladser i forhold til studieoptaget i 2019.

”200 studiepladser er rigtig mange. Det vil i givet fald være grimt for vores økonomi. Man kan ikke udelukke, at det vil have betydning for antallet af stillinger på fakultetet”, siger Johnny Laursen og påpeger, at udflytningsplanerne på sigt kan betyde færre uddannelser i Jylland.

”Der er mange krav knyttet til de uddannelser, der skal flyttes. Og så er der hele diskussionen, om den lokale interesse vil være til stede. Så jeg tvivler helt stilfærdigt på, at det kan lade sig gøre at udflytte 10 procent af universiteternes uddannelser i alle de større byer til provinsen”, siger Johnny Laursen.

Kvalitet eller udbud vil falde

Det er allerede klart, hvilke uddannelser regeringen ønsker flytter ud af storbyerne til provinsen, og hvilke der kan få lov til at blive. Selvom uddannelserne endnu ikke er nævnt ved navns nævnelse, så gælder det ifølge udkastet gælder bl.a. STEM-uddannelser, ligesom uddannelser med høj efterspørgsel og beskæftigelse skal fredes. Det samme bliver også små uddannelser, især efterspurgte sprogfag, som i forvejen er markant dimensioneret.

I udkastet står det, at uddannelses- og forskningsministeren senest i marts 2022 vil fremlægge en konkret model for, hvordan en begrænsning af uddannelser i storbyerne på op til 10 procent kan udmøntes.

Selvom det på nuværende tidspunkt er svært at sige, hvad de planer konkret vil betyde for det samlede uddannelsesudbud på universiteterne, så føler Johnny Laursen sig ret sikker på, at det i det kendte forslag vil medføre til faldende kvalitet eller reduceret uddannelsesaktivitet.

”Jeg kender ikke nogen, der har et detaljeret overblik over effekterne af det udkast endnu. Men det er klart, hvis 10-procentsdimensionering af uddannelserne i storbyerne skal lykkes, og aktiviteter ikke erstattes tilsvarende i de resterende dele af landet, så er det meget store beløb, der skal findes. Det kan ikke undgå at gå ud over enten kvaliteten af uddannelserne eller udbuddet på universiteterne”, siger han og understreger, at han udtaler sig på grundlag af et usikkert kendskab til hensigterne.

Hvor er dialogen med regeringen?

Johnny Laursen påpeger, at der er ræson i at diskutere udbud af uddannelser rundt om i landet. Danske Universiteter har da også netop udtalt, at de ikke er imod denne dagsorden.

Men der har manglet dialog.

”Jeg ville ønske vi kunne gå ind i en tidsmaskine og rejse 5 måneder tilbage i tiden og så sørge for, at der var langt bedre dialog mellem regeringen og uddannelsesinstitutionerne om dette. Så ville regeringen nok opdage, at universiteterne ikke kun er kontrære, men at vi er indstillet på positivt at afhjælpe problemerne i provinsen”.

Arts-dekanen påpeger, at der på universiteterne faktisk er viden og forskning om, hvordan man kan gøre dette.

”Jeg vil minde om, at universiteterne har bestyrelser med eksternt flertal, som har en betydelig indflydelse på universiteternes langsigtede udvikling. Det har man nok heller ikke glemt. Det er vigtigt at dette drøftes og aftales med bestyrelserne og rektorerne”.

Han påpeger, at man nu i stedet for må indhente dialogen om, hvordan en aftale kan lande bedst muligt.

”Der er ønske om dialog, men også at realiteterne må på bordet. Og det er egentlig helt simpelt. Nogen på typisk 18-19 år skal sende en ansøgning ind til en given uddannelse, og sker det ikke, så har man ikke en uddannelse, uagtet hvor meget uddannelsesinstitutionerne, regeringen og de lokale myndigheder ønsker det”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad