Danskerne dumper virksomheders forebyggelse af stress

De danske lønmodtagere er langt fra tilfredse med, hvordan deres arbejdsgivere forbygger stress. Og det er på trods af, at netop stress anses som det vigtigste parameter at håndtere på arbejdspladsen af både kvindelige og mandlige lønmodtagere.

Det viser Kandidatanalysen 2021 fra Konsulenthuset Ballisager i samarbejde med Voxmeter blandt 1500 arbejdsdygtige danskere i alderen 18-65 år, som er gennemført i slutningen af marts måned.

Her scorer både små- og mellemstore virksomheder (SMV), store private virksomheder og offentlige virksomheder blot lige over 3 på en 5-trinsskala svarende til ”nogenlunde” på spørgsmålet om, hvordan danskerne oplever, at deres arbejdsgiver forebygger stress.

Det er på trods af, at medarbejderne sætter netop forebyggelse af stress som vigtigste parameter foran andre parameter som at tage medansvar for det fysiske helbred, at være på forkant med den teknologiske udvikling, agerer klimabevidst og inklusion af minoriteter og udsatte.

”Danskerne dumper virksomhedernes stresshåndteringen. Når man er et helt point bagefter på en fempoints-trappe, er det virkelig til at tage at føle på”, siger Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset Ballisager.

”Stress er blevet et fænomen, som vi er temmelig angste for at løbe ind i. På danske arbejdspladser har der været et stort fokus på stress og forebyggelse de seneste syv år, hvor det har fyldt mere og mere, men når man ser resultaterne i denne analyse, så må man sige, at håndteringen virker bare ikke”, siger Morten Ballisager.

Stressforebyggelse er mere end processer

Ifølge ham skyldes de danske lønmodtageres dumpekarakter på stressområdet til virksomhederne flere årsager.

Mange virksomheder har etableret procedurer, når det gælder, hvordan man skal håndtere stress blandt de ansatte. Det gælder især de store virksomheder. Men stress er meget mere end bare processer. Det er fx også kultur, og det glemmer mange virksomheder.

”Jeg har siddet i møder med mange virksomheder, som udbryder, at de har godt styr på stressprocesserne. Men en ting er, om processerne er på plads, noget helt andet er, om forebyggelseskulturen faktisk er til stede. Normen i samfundet er, at vi skal være stærke og kunne håndtere alle former for modgang og udfordringer, og kan vi ikke det, bliver det typisk et personligt nederlag og problem, mens det i virkeligheden er et problem, som virksomheden bør forebygge og håndtere”, siger Morten Ballisager og understreger:

”Danskerne er i meget optagede af, at vores eget fysiske og mentale velvære er i orden. Det fylder utrolig meget – også på arbejdspladsen. Men når man ser sådanne resultater, så kan man sige, det også viser, at vi er os selv nærmest på arbejdspladsen, og det er ikke sundt for en god arbejdspladskultur”.

Hver sjette arbejdstagere er stresset

Sundhedsstyrelsen gennemfører hvert fjerde år en stor national sundhedsprofil blandt omkring 175.000 danskere. Ifølge seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen er andelen af voksne danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 pct. i 2010 til 25 pt. i 2017.

Det er især kvinder, der rammes af stress: I 2017 havde 29 pct. af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 21 pct. af mændene.

Den næste undersøgelse gennemføres i 2021, og resultater offentliggøres i 2022.

Også ifølge undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2018” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), er der store stress problemer blandt danske arbejdstagere. Den viser, at mere end hver sjette lønmodtager ramt af væsentlige psykiske belastninger i arbejdet.

I 2018 lå andelen af beskæftigede, der angiver væsentlige psykiske belastninger og samtidigt har en relativ høj grad af symptomer, på 15,4 procent.

Det kan fx være personer, der rapporterer, at de er udsat for fx følelsesmæssige krav og tidspres i arbejdet, og samtidigt oplever en relativ høj grad af symptomer på stress.

Coronakrisen har skabt ekstra stressudfordringer

Hos DI er man ærgerlig over danskernes ”lunkne” holdning til virksomhedernes stressforebyggelse.

”Det er selvfølgeligt kedeligt. Også fordi vi ved fra dialoger med medlemsvirksomhederne og fra en række undersøgelser bl.a. fra Lederens Hovedorganisation, at lederne prioriterer medarbejderes trivsel rigtig højt. Så jeg opleve generelt, at stress er noget som langt de fleste har meget højt på agendaen, og at det prioriteres højt”, siger Jan Lorentzen, som er seniorchefkonsulent og fagleder for psykisk arbejdsmiljø i DI.

Han påpeger, at coroanpandemien det forgangne år har udfordret virksomhederne, lederne og de ansatte på måder, vi aldrig kunne forestille os, og dermed også har haft direkte indflydelse på oplevelsen af manglende stressforebyggelse.

”Vi må erkende, at det har været et anderledes arbejdsliv og en ikke-frivillig forandringsproces, som har påvirket – mange negativt. For ikke alle har trivedes med at være sendt hjem. Og mange har måske været sendt hjem med opgaver, som ikke egner sig til at blive løst på distancen”, siger Jan Lorentzen.

Han forklarer, at mange virksomheder har oplevet en markant eksportkrise under coronakrisen, og det har betydet et ekstra pres på muligheden for fastholdelse af arbejdspladser på trods af støttepakker og skabt job-usikkerhed.

”Og er der noget der stresser, så er det uvished om, hvorvidt man er tryg i jobbet, og det har krævet ekstra udfordringer for ledelsen. Men vilkårene har været at forsøge at få det bedste ud af situationen, og det har lederne også været klar over”, siger Jan Lorentzen.

Mange mellemledere har ifølge ham også været meget belastet under krisen, fordi krisen har stillet høje krav til pludselig at skulle lede mange medarbejdere på distancen.

Virksomheder kan gøre mere end i dag

Selvom coronakrisen givet vist har stor indflydelse på danskerne aktuelle syn på stressforebyggelse i virksomhederne, så er problemer med psykisk arbejdsmiljø ikke nyt i Danmark. Når det gælder forebyggelse af stress, så kan danske virksomheder gøre mere, end de gør i dag, erkender Jan Lorentzen.

”Virksomhederne gør en stor indsats for at minimere stress – men kan de gøre mere? Ja, det kan de nok. Vi skal hele tiden kigge på, hvad vi kan gøre for at knække stresskurven og organisere tingene bedst muligt for at minimere risikoen for stress”.

”Vi lever i dag en verden, der er ekstremt omskiftelig, og som hele tiden kræver, at vi er helt fremme på produktivitet og innovation. Vi er på godt og ondt udfordret af den teknologiske udvikling, og virksomhederne udfordres af nye krav fx om at blive mere bæredygtige. Så der er pres på, og vi skal hele tiden kigge på bedre og smartere veje at gøre tingene på”, siger Jan Lorentzen.

Men hvordan kan danskerne så arbejde smartere og måske endda hurtigere, uden det medfører endnu mere stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø?

Ifølge Jan Lorentzen handler det bl.a. om at bruge netop digitalisering og teknologi til at aflaste os på en god og smart måde.

”Og så skal vi også sørge for, at nøglepersoner i virksomhederne - fra ledere til TR og ansatte i samarbejdsudvalg – er klædt godt nok på til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø”.