Danske A-kasser: Dagpengesystemet er stadig for svært at gennemskue

Med den seneste dagpengereform fra 2017 var ønsket at skabe et nyt dagpengesystem, og man havde tre overordnede mål med reformen

• At skabe større tryghed for den enkelte forsikrede ledig
• At øge fleksibiliteten
• At modernisere dagpengesystemet.

Brancheorganisationen Danske A-kasser har nu evalueret reformen, og konklusionen er, at reformen når i mål med dele af intentionerne, men at den også fejler på en del punkter, hvor organisationen peger på løsninger.

Direktøren for Danske A-kasser nævner den såkaldte dagpenge-tæller og valgmuligheder i forbindelse med en eventuelt forlænget dagpengeret som eksempler på, at systemet ikke er blevet mere overskueligt:

”Vores vurdering er, at de ledige generelt ikke kan finde rundt i det. Og heller ikke i reglerne for op til tre karensdage om året eller reglen om afkortning af dagpengeperioden, hvis man har fået dagpenge i mere end fire år inden for de seneste otte år. Det er ikke lykkedes at forenkle dagpengesystemet hverken for den ledige eller for de ansatte i a-kasserne. Der er brugt flere hundrede millioner kroner på it-udvikling til at implementere de nye, mere komplicerede tællesystemer”, siger Verner Sand Kirk til A4 Arbejdsliv.

Dagpengesatsen skaber utryghed

Danske A-kasser mener, at der langt hen ad vejen er skabt større tryghed for den enkelte forsikrede ledige.

”Det skaber tryghed, at der med den fleksible genoptjening er givet mulighed for en étårig forlængelse af dagpengeretten – og at det nu kun er de dagpengetimer, der faktisk udbetales, der forbruger af retten til dagpenge”, hedder det blandt andet i evalueringen fra Danske A-kasser

Men for at opnå tryghed i dagpengesystemet kræver det, at der ikke er regler, der er tilfældige eller rammer skævt, og Danske A-kasser mener, det skaber utryghed, hvis de ledige ikke kan gennemskue deres rettigheder i dagpengesystemet, og ikke kan gennemskue hvad de vil få udbetalt i dagpenge i de måneder, de er ledige. Og det kan de ofte ikke.

Utrygheden rammer særligt dem, der ikke bliver ledige til den 1. i måneden eller ikke er ledige i hele måneden, men går ind og ud af systemet, fx på grund af arbejde.

”En del ledige risikerer nemlig at blive sat på en meget lav dagpengesats, netop fordi måneder med noget, men meget lidt arbejde kan tælle med i beregningen”, siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser til A4 Arbejdsliv.

Danske A-kasser mener således, at de regler, optjeningen bygger på – ikke optjeningen i sig selv – er svære at administrere og vejlede om.

”Derfor er det svært for medlemmet løbende at danne sig et overblik over sine rettigheder. Målet om administrerbarhed og gennemskuelighed er dermed ikke fuldt ud nået”, konkluderer evalueringen og foreslår derfor, at reglerne om optjening af dagpengeret skal forenkles.

Reglerne for supplerende dagpenge er for komplekse

Et af formålene med reformen var at skabe tryghed gennem mere fleksibilitet, og dermed skabe øget incitament for de ledige til at tage alt arbejde igennem hele dagpengeperioden.

Ifølge evalueringen er det svært at sige, om man med reformen generelt har nået målet.

”Det er der dog ikke noget, der umiddelbart indikerer. I forhold til satsberegningen kan vi med sikkerhed sige, at målet om tryghed gennem fleksibilitet og incitamentsskabelse ikke er nået”, hedder det i evalueringen.

Det samme gør sig gældende i forhold til supplerende dagpenge, hvor der med reformen blev indlagt ekstra tryghed gennem fleksibilitet. Som ledig kan man arbejde sig til en længere ret til supplerende dagpenge og til løbende genoptjening af en ny supplerende dagpengeret.

Danske A-kasser mener, at der bestemt ligger en tryghed i det for de medlemmer, der faktisk opnår ret til en forlængelse i op til 12 uger, men at det næppe er forlængelsesreglerne, der får dem til at arbejde mere.

”Reglerne om de supplerende dagpenge, og ikke mindst om forlængelse og løbende genoptjening, er blevet så komplekse, at nærmest ingen ledige nu kan gennemskue, hvad der skal til for at forlænge eller genoptjene. Og kan man ikke gennemskue reglerne, kan man ikke handle derefter”, hedder det i evalueringen.

Derfor mener a-kasserne, der er al mulig grund til at se på, om den fleksibilitet, der er skabt med reformen, er reel – og rette op på de regler, som ikke er med til at give de ledige incitament til at tage alt arbejde.

Loven skal gennemskrives

Et af formålene med reformen var at modernisere dagpengesystemet. At skabe et mere enkelt system baseret på registerdata, hvor administrationen kunne digitaliseres og automatiseres, så a-kassernes administration blev lettere.

Men der er ifølge evalueringen ikke blevet skabt et mere enkelt dagpengesystem.

”Tværtimod. Det mål er ikke nået”, konkluderer Danske A-kasser.

Som løsningsforslag peger Danske A-kasser blandt andet på, at loven om arbejdsløshedsforsikring skal gennemskrives, hvilket var en del af aftalen om reformen.

To foranalyser vedrørende gennemskrivning af loven har allerede vist, at medlemmerne ikke kan gennemskue og forstå reglerne, samt at der er uklarhed og manglende samspil i og mellem reglerne – og at reglerne derfor ikke er tilstrækkelig digitaliser- og automatiserbare.

”Derfor er der al mulig grund til – nu endelig – at få lavet den gennemskrivning af loven, som a-kasserne blev stillet udsigt med dagpengereformen”, mener Danske A-kasser i evalueringen.

Evalueringen er lavet sammen med en arbejdsgruppe fra udvalgte a-kasser, som har arbejdet på den i et år. Til sidst har alle a-kasser fået evalueringen til gennemsyn og haft mulighed for at kommentere, inden den blev udgivet.

”Det har været vigtigt, at vi har haft den fulde opbakning fra alle a-kasserne. Og det har vi med denne evaluering”, siger Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser til A4 Arbejdsliv.

Formanden for MA – Magistrenes A-kasse, Per Clausen, støtter således også op om evalueringen:

"Det er en meget grundig og løsningsorienteret evaluering, der er kommet fra Danske a-kasser. Desværre bekræfter den, at dagpengereformen ikke har gjort dagpengesystemet mere gennemskueligt for vores arbejdsløse medlemmer. Det er rigtig ærgerligt, og derfor mener vi i MA's bestyrelse, at de mange gode forslag i evalueringen fortjener at blive gjort til virkelighed så hurtigt som muligt", siger Per Clausen.