Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Copenhagen Towers
Her arbejder omkring 200 vikarer dagligt med smitteopsporing for Rigspolitiet.
Screenshot fra Google Maps

Vikar om smitteopsporing i Rigspolitiet: ”Folk er nærmest desperate”

Hundredvis af vikarer i Rigspolitiet arbejder under kritiske sundheds- og arbejdsforhold trods omfattende udbrud af covid-19. Det fortæller en vikar, der undrer sig over Rigspolitiets behandling af medarbejderne.

I december blev mindst 59 medarbejdere konstateret smittet med covid-19 i Jonstruplejren ved Ballerup, hvor 400 vikarer arbejder med smitteopsporing for Rigspolitiet.

I perioden var mere end 50 vikarer hver dag samlet i ét lokale til fælles briefing, hvorefter de fordelte sig ud på kontorer uden faste pladser og med nye sidekammerater hver dag.

Vikarerne får ikke løn under sygdom, hvilket har skabt et utrygt arbejdsmiljø, hvor vikarerne er ”presset til at vælge mellem sine regninger og sit helbred”, skriver Altinget, der har talt med flere vikarer.

Siden er de fælles briefinger blevet droppet, og efter et besøg fra Arbejdstilsynet vil Rigspolitiet reducere antallet af vikarer i de mindste lokaler.

Men problemet er langt fra isoleret til Jonstruplejren, fortæller en vikar, som DM Akademikerbladet har talt med. Hun arbejder ved Rigspolitiets center for smitteopsporing i Ørestad, hvor omkring 200 vikarer hver dag er på arbejde. Hun er akademiker og organiseret i DM, men ønsker ikke at stå frem med navn.

Du risikerer at sidde sammen med fire forskellige vikarer fem dage om ugen

DM-vikar i Rigspolitiets smittesporing

Ifølge DM-medlemmet arbejder vikarerne i grupper af fire med en meters afstand til sidemanden og halvanden meter til vikaren, der sidder overfor. Rigspolitiet har ikke ønsket, at de ansatte arbejder i faste bobler.

”Det ville jo være oplagt at sætte os sammen, fordi vi også har et fast vagtskema. Men vi får at vide, at vi af hensyn til kollegialiteten ikke må sidde med faste makkere”, fortæller hun.

”Det giver folk en masse stress, fordi du risikerer at sidde sammen med fire forskellige vikarer fem dage om ugen. Så folk møder op en halv time, før de skal arbejde, bare for at reservere et bord”.

Ole Kristensen, politiinspektør i Rigspolitiet, oplyser, at der arbejdes på en bedre løsning.

”Vi opskalerede med 600 medarbejdere i december og gik fra to til tre lokationer af samme årsag. Vi vil også helst have at dem ind i faste rul, så de kan sidde med de samme makkere. Men logistisk har det været helt overskueligt, og det arbejder vi nu på”, siger han.

Ingen løn under sygdom

Så længe de ansatte ikke får løn under sygdom, vil der ifølge DM-medlemmet fortsat være en høj smitterisiko.

”Der er folk, der ikke får dagpenge, eller har et hus, så de ikke kan få kontanthjælp. Og når man ikke får løn under sygdom, så er der jo nogen, der i det mindste vil være fristet til at gå på arbejde, selvom de føler sig syge”, siger hun og tilføjer:

”Blandt dem er der nærmest en desperat stemning. Mange spritter enormt meget af, fordi de er bange for at blive syge”.

Flere eksperter, politikere og fagforeninger har tidligere kritiseret, at vikarer ansat i Erhvervsstyrelsen heller ikke får løn under sygdom.

Af vikarloven fremgår det, at man ikke må ansætte vikarer på ringere vilkår end de gældende overenskomster for fastansatte – hvis ikke vikarerne er dækket af en anden overenskomst.

Men vikarbureauet Moments overenskomst har heller ikke løn under sygdom.

DM har kritiseret Erhvervsministeriet for at hyre folk til samfundskritiske opgaver uden at sikre dem ordentlige vilkår og vil have ansættelsesgrundlaget ændret, så de kan ansættes i midlertidige stillinger på statens overenskomst.

Derudover vil DM have lovgivningen ændret.

”Medarbejdernes vilkår lige nu hører under Vikarlovens område, og her er der basis for forbedringer. Vi vil gå i dialog med ordførerne på området og opfordre til, at loven revideres, så vi undgår situationer, hvor vikarer stilles ringere end fastansatte, hvilket i bund og grund er i strid med lovens intention", siger DM-formand Camilla Gregersen.

Ifølge Ole Kristensen valgte Rigspolitiet at hyre smitteopsporerne som vikarer og ikke på midlertidige kontrakter, fordi forventningen sidste år var, at behovet ville være kortvarigt.

”Men vi er en statslig organisation og har en forpligtigelse til at overholde de indgåede aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Og i den aftale, vi indgik med vikarbureauet, indgår der også et krav om, at vikarerne skal være under en gyldig overenskomst”, siger han og tilføjer:

”Jeg har ingen mening om, hvad der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, men vi retter os selvfølgelig efter det, der er aftalt. Og hvis nogle af parterne finder anledning til at ændre aftalerne, retter vi os efter det”.

Envejskommunikation og varm luft

Det er ikke kun den manglende løn under sygdom, der påvirker arbejdsmiljøet i smittesporingscentret i negativ retning.

DM Akademikerbladets kilde valgte at tage jobbet, fordi hun gerne ville hjælpe til. Hendes økonomi kunne godt overleve uden. Men oplevelsen har rystet hende.

”Det er vikararbejde, og jeg havde ikke de vilde forventninger, men jeg er forundret over, at det hele fungerer så kaotisk og dårligt. Som medarbejder har man intet som helst at skulle sige, og der bliver ikke lyttet til os på nogen måde. Der er kun information oppefra og ned. Hvis jeg har en bekymring eller noget, jeg gerne vil spørge om, så ved jeg ikke, hvem jeg skal gå til. Vi har teamledere, men de svarer aldrig på noget eller har bare ikke noget svar. Det er meget svært at se, hvordan man skulle blive hørt”, siger hun.

Ifølge medlemmet modtager hun løbende mails fra vikarbureauet Moment, hvor beskeden er, at hun skal henvende sig til Rigspolitiet med spørgsmål. Men i mailene er der ikke oplysninger om, hvem hun konkret skal kontakte.

Den 18. januar modtog hun en hilsen fra Rigspolitiet med en status over smitteopsporingen og en tak for hendes indsats.

”Men den var underskrevet ’Rigspolitiet’ og ikke nogen person. Det er simpelthen utroligt. Så der er ingen man kan stille spørgsmål til. Det er endnu et eksempel på envejskommunikation, der er den rene luft”.

Hun kommer med eksempler på, at vikarerne ikke aner, hvad det skal ske, eller hvornår det sker, også selvom der er tale om store ændringer i arbejdsvilkår.

”Jeg var i et andet center i Ballerup, da vi med et par dages varsel pludselig fik besked om, at vi skulle rykke til Ørestad. Det kom ud af det blå, selv om det for nogle har haft store konsekvenser. Der er langt fra Ballerup til Ørestad”.

Et andet eksempel er, at Rigspolitiet vil give vikarer faste vagter, hvis de ikke har haft det før.

”Men det var der heller ikke noget forvarsel om. Vi fik en mail midt i arbejdstiden, hvor der bare stod, at fordelingen var først til mølle”.

Ole Kristensen kan godt forstå vikarernes oplevelse af, at de ikke bliver hørt.

”Vi har også indset, at det er oplevelsen. Og det kan godt være, at det er gået meget stærkt. Og selv om der ikke er et krav om tillidsmandsrepræsentation, så er vi ved at indføre en hybrid, så vi sikrer, at der er en kontaktperson, der kan være en form for tillidsrepræsentant for vikarerne”, siger han. 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad