Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Humaniora udsultning
Illustration: Claus Bigum
Forskerforum

Sådan bliver humaniora udsultet

Humaniora er blevet lagt i en økonomisk spændetrøje. Det lave uddannelsestilskud, dimensioneringen af uddannelserne, 2-procentbesparelserne og de alt for få eksterne forskningsmidler til området udgør en firdobbelt knude, som er noget nær umulig at løsne.

Politikerne har lagt humaniora i en økonomisk spændetrøje, som det er noget nær umuligt at komme ud af.

Samtidig har humaniorabashing udviklet sig til, hvad der minder om en folkesport, som dyrkes af en del politikere og meningsdannere. Dårlig kvalitet, ikke tilstrækkelig samfundsrelevant og en for høj ledighed blandt de nyuddannede er blandt kritikpunkterne, men det er i virkeligheden urimeligt at fyre løs på humanisterne, lyder det fra universiteterne. For der bliver gjort et fremragende stykke arbejde for meget begrænsede midler, set i forhold til hvad der gives af enorme summer til det tekniske (TEK), sundhedsvidenskabelige (SUND) og naturvidenskabelige (NAT) område.

Anders Engberg-Pedersen, professor ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og medredaktør på bogen ”Verden ifølge humaniora”, mener, at politikerne tilsyneladende har glemt, at humaniora er mærkbart underfinansieret.

”Kvalitet koster, og man kan nu engang ikke stå i Aldi og råbe verdensklasse. Der er brug for en langsigtet investering i humaniora og brug for, at man får et ny perspektiv på området. Humaniorabashing er blevet en selvstændig genre, men for længe har det været en gratis omgang. Der er sket meget store forandringer på HUM i de sidste 5-10 år, og universiteterne arbejder meget intenst på at styrke undervisningen og på at sikre en hurtigere overgang til arbejdsmarkedet”, siger han.

Anders Engberg-Pedersen tilføjer, at hvis både det private og politikerne begyndte at tænke på HUM som en uudnyttet ressource frem for som den evige prygelknabe, vil det potentiale – også økonomiske potentiale – som HUM ligger inde med, kunne blive indløst.

Derfor mangler humaniora midler

Det største problem for humaniora er, at tilskuddet, som staten giver til de humanistiske uddannelser, ikke dækker de faktiske udgifter. En analyse udarbejdet af konsulentfirmaet McKinsey viste allerede i 2010, at de samlede omkostninger for samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser ligger på 52.000 kr. pr. studenterårsværk (STÅ), men uddannelserne modtog kun 40.400 kr. i støtte. En underfinansiering på godt 28 procent, som politikerne kun delvist efterfølgende rettede op på med det såkaldte taxameterløft på 5.000 kr. per STÅ. Det er blevet forlænget flere gange – senest med tre år ved finanslovsforhandlingerne i 2019 – men universiteterne må stadig supplere op og bruge nogle af deres basismidler til forskning til uddannelse i stedet.

Tilmed er de humanistiske uddannelser blevet neddimensioneret, så der nu må optages cirka 30 procent færre studerende end for fem år siden. Det koster også indtægter, da uddannelsestilskuddet er afhængigt af, hvor mange studerende der består deres eksamener.

Så er der også omprioriteringsbidraget, der fra 2016 til 2019 kostede universiteterne lidt over 1,8 milliarder kr. i tabte indtægter, men pengene er aldrig blevet ført tilbage til sektoren.

Sidst, men ikke mindst, bevilger de store offentlige og private fonde langt de fleste af midlerne til SUND, NAT og TEK, så humaniora har langt dårligere muligheder for at kompensere for de mistede indtægter ved at skaffe eksterne midler selv.

 

Færre midler til uddannelse

Universiteterne modtager flere forskellige typer tilskud til uddannelse, men hovedparten udgøres af uddannelsestaxametret, og dertil kommer en færdiggørelsesbonus.

Hvert år tælles alle beståede eksamener sammen og omregnes til studenterårsværk (STÅ), der udløser et bestemt beløb, der er afhængigt af, hvilken af tre takster uddannelsen modtager.

Fag inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager typisk den høje takst, mens samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager den laveste takst.

Taxametersatserne fastsættes på finansloven og afspejler således en overordnet uddannelses- og udgiftspolitisk prioritering, fremgår det af Uddannelsesministeriets hjemmeside.

I 2017 indgik alle Folketingets partier en aftale om et nyt bevillingssystem, der består af tre grundelementer:

Grundtilskud (25 procent), aktivitetstilskud (taxametertilskud) (67,5 procent), resultattilskud (7,5 procent).

Det nye system bliver indfaset fra 2019 til 2021, hvor universiteter, der oplever en nedgang i bevillingerne på mellem 1 og 2 procent, bliver kompenseret.
Reformen betyder også, at de tre taxametertakster er blevet sat ned til 32.500 kr., 46.300 kr. og 67.700 kr.

At finde ud af, præcis hvor mange penge universiteterne modtager i tilskud per studerende, er et kompliceret regnestykke, men Danske Universiteter skriver i rapporten ”Tal om danske universiteter 2019”, at de modtog 74.000 kr. pr. studerende i 2014, og det var faldet til 70.500 kr. i 2020.

En analyse fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) konkluderer, at der er 24 procent færre midler pr. studerende i 2020 sammenlignet med 2009.

Dekan: Vi kører tæt på kanten

Henrik Halkier, dekan på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet, kalder det en præcis liste over den serie af udfordringer, som fakultetet står over for.

”Omprioriteringsbidraget kommer ikke tilbage, vi må optage færre studerende, og vi får et lavt uddannelsestilskud. Tilsammen udgør det totalt set en kæmpe udfordring, som gør, at vi hele tiden kører tættere på kanten, end godt er”, siger Henrik Halkier.

Han tilføjer, at det var afgørende, at forhøjelsen af det lave taxametertilskud blev forlænget med tre år ved finanslovsforhandlingerne og ikke blot et år som tidligere.

”Tre år er en kort tidshorisont at planlægge uddannelser efter, men et år er helt håbløst. Hvis taxameterløftet falder væk, vil det være vanskeligt for os at uddanne kandidater, medmindre vi samler undervisningen på store hold. Det vil betyde nedlæggelsen af flere små fag, og at vi ikke vil kunne bevare den projektorienterede undervisning, som er vores adelsmærke på AAU”, siger HUM-dekanen og fortsætter:

”Vi arbejder hele tiden på at overbevise politikerne om, at det er værd at investere i humaniora og samfundsvidenskab, ved at gøde jorden med de gode historier om, hvordan humanister gør en forskel i alle dele af samfundet. Det er bemærkelsesværdigt, at der snakkes så lidt om, at der aldrig tidligere har været ansat så mange humanister i det danske samfund som i dag. Det er i virkeligheden en kæmpe succes, men det politiske fokus er entydigt på dem, der ikke er kommet i job”.

Anders Engberg-Pedersen fra SDU peger på, at mens antallet af humanistiske kandidater i Danmark næsten er tredoblet fra 1998 til 2014, er fuldtidsledigheden for humanister samtidig faldet fra 8 til 6,1 procent.

”Når man taler med arbejdsmarkedsforskere, tyder det på, at fremtiden også står i humanioras tegn. I forhold til de store udfordringer såsom brugbar teknologi, klimaforandring og polarisering spiller forståelsen af mennesket en afgørende rolle, og arbejdsmarkedsforskernes fremskrivninger viser også, at der bliver brug for kompetencer som kreativitet, samarbejde og tværfaglighed, hvor HUM står vældig stærkt”, siger Anders Engberg-Pedersen.

Han tilføjer, at økonomien ikke hænger sammen på grund af taxametersystemet. Senest har de på SDU været nødt til at udtænke nye planer for samlæsning på større hold og indførelsen af flere forelæsninger frem for mindre seminarer, hvor de studerende kan deltage aktivt. Og det går imod den fornuftige pædagogik, der de seneste år har lagt vægt på øget studenterinddragelse – både for at mindske frafald og for at øge kvaliteten.

Dimensionering

I 2014 blev det besluttet at indføre et loft over antallet af studiepladser med, hvad der beskrives som markant og systematisk overledighed.

Det har betydet, at der i 2018 blev optaget 5.771 studerende på en humanistisk eller teologisk bacheloruddannelse, hvilket er 2.500 færre end i 2013. Et fald på 30 procent, viser en analyse, DM har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Dimensioneringsmodellen er blevet kritiseret for at være tilbageskuende, da den delvis bygger på historiske ledighedstal i stedet for at forsøge at fremskrive arbejdsmarkedets behov for nyuddannede.

En evaluering i 2018 viste dog, at dimensioneringen havde virket efter hensigten, da tilgangen til uddannelser med høj ledighed er faldet, og de unge i højere grad søger mod uddannelser med gode jobmuligheder.

Tavle og kridt-fag findes ikke

På Roskilde Universitet oplever rektor Hanne Leth Andersen også, at ”det er svært at stykke økonomien sammen” af de samme årsager som på AAU og på SDU.

”Rammevilkårene for humaniora er svage og usikre, så taxameterløftet betyder utrolig meget for os. Vi kan ikke udbyde uddannelser af tilstrækkelig kvalitet på det lave taxameter, så vi må tage nogle af vores forskningsmidler og give til uddannelserne”, siger Hanne Leth Andersen, der mener, at politikerne må indse, at humaniora ikke bare er tavle og kridt-fag, som de humanistiske uddannelser tidligere blev kaldt som en begrundelse for, at de havde lave uddannelsesomkostninger.

”Tavle og kridt-fag eksisterer ikke i dag, så uddannelsestilskuddet må hæves, så det passer til virkeligheden. Vi kan ikke levere ordentligt undervisning uden vejledning og brug af ny teknologi og forskningsdata. Den metodiske tilgang har udviklet sig på humaniora, og vi anvender også metoder fra natur- og samfundsvidenskaberne”, siger hun.

Hanne Leth Andersen tilføjer, at der var enighed om, at det var nødvendigt at dimensionere uddannelserne en del, da der var et stort optagelsesboom i nullerne, men hun mener, at uddannelserne nu har en passende størrelse, så dimensioneringen må høre op.

Omprioriteringsbidraget

Med finansloven i 2016 indførte den daværende regering under Lars Løkke Rasmussen (V) det såkaldte omprioriteringsbidrag, også kaldet 2-procentbesparelserne, da der årligt blev skåret to procent af bevillingen til en række statslige institutioner, herunder universiteterne.

Statens tilskud til videregående uddannelser blev således reduceret med 2 procent i 2016, 4 procent i 2017, 6 procent i 2018 og 8 procent i 2019.

Det var meningen, at nedskæringerne skulle fortsætte til 2022, men den nye socialdemokratiske regering satte en stopper for det, da den overtog magten.

Universiteternes bevillinger nåede at blive beskåret med ca. 1,8 mia. kr. fra 2016 til 2019, men hvis besparelserne var fortsat til 2022, var nedskæringen løbet op i 5 mia. kr.

Midlerne er aldrig blevet ført tilbage til universiteterne.

Skønmaleri nytter ikke

Camilla Gregersen, formand for DM, der organiserer mere end 5.000 forskere på universiteterne, siger, at der ikke er tvivl om, at vilkårene er pressede til bristepunktet på humaniora hvad angår både uddannelse og forskning.

”Skønmaleri nytter ikke, så vi skal turde sige det, som det er, at humaniora er blevet udsultet, og at der er en grænse for, hvor længe det kan fortsætte. Men vi skal også fortælle den positive historie om, hvad humanister kan, og hvorfor der er brug for humanistisk forskning”, siger DM-formanden.

Hun tilføjer, at størrelsen på uddannelsestaxametret er helt afgørende, så det var stærkt foruroligende, at der var stor usikkerhed om, hvorvidt løftet på 5.000 kr. per bestående årsværk ville blive videreført i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2020. Og det var en skuffelse, at det ikke blev gjort permanent, men foreløbig kun videreføres i tre år.

”Det viser noget om, hvor lav status humaniora har på Christiansborg”, siger Camilla Gregersen.

DM ønsker også i samarbejde med fondene at få afdækket, hvordan forskningsmidlerne bliver fordelt, og om balancen mellem videnskabsområderne er den rette. Det kunne for eksempel gøres til en opgave for Danmarks Frie Forskningsfond at sikre, at alle fagområder får en fair andel af midlerne.

Camilla Gregersen tilføjer, at humanisterne har indtaget det private arbejdsmarked med enorm succes, men at der er brug for at synliggøre det over for politikerne.

”Humaniora skaber værdi og dygtige dedikerede kandidater for små penge, så jeg håber humanisterne vil ranke ryggen”, siger hun og henviser til en analyse, som DM har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Den viser, at antallet af fuldtidsbeskæftigede humanister på det private arbejdsmarked er steget med 39 procent fra 2010 til 2017. I it-branchen alene er der sket en stigning i antallet på 61 procent på bare syv år.

Eksterne midler

Flere rapporter har dokumenteret, at fordelingen af konkurrenceudsatte forskningsmidler fra offentlige og private fonde er utrolig skæv i Danmark.

Mens nogle forskningsområder høvler den ene millionbevilling ind efter den anden, får forskere fra andre områder stort set ingen eller meget lidt støtte.

Forskningsmidlerne bliver således koncentreret på nogle få særlige områder inden for biovidenskab og de medicinske og fysiske videnskaber, viser tal fra Dansk Center for Forskningsanalyse på AU.

De offentlige fonde er lige så tilbøjelige til at favorisere de samme få forskningsområder som de private fonde.

Ifølge rapporten ”Koncentration af konkurrenceudsatte forskningsmidler” udgivet af DEA i 2018 modtager humaniora og samfundsvidenskab 11 procent af de konkurrenceudsatte bevillinger og 6 procent af den samlede bevillingssum.

En opgørelse over, hvilke videnskabsområder der modtager flest midler fra private bidragydere, bragt i Dagbladet Information, viser, at sundhedsvidenskab modtog 1,66 mia. kr. i 2017, naturvidenskab fik 742 mio. kr., teknisk videnskab fik 454 mio. kr., og humaniora fik mindst af alle videnskabsområderne, nemlig 145 mio. kr.

 

Vil uddanne færre, men dygtigere humanister

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv (DE), er en af meningsdannerne, der af nogle bliver beskyldt for at praktisere HUM-bashing. Senest var han i sommer ude efter RUC, som han i et debatindlæg skrev er havnet i en alvorlig deroute – “en krise” – hvor både arbejdsgivere og studerende har tabt tilliden. Det skete på baggrund af høje tal for dimittendledigheden, lave søgningstal og tal, der viser, at ansøgere med høje snit fra studentereksamenen i mindre grad søger RUC.

Han mener, at bashing er at kritisere nogen ensidigt, og det er absolut ikke tilfældet.

”Min kritik har været fint nuanceret, og der er noget at kritisere humaniora for”, siger han og tilføjer, at Dansk Erhverv slet ikke er så uenige med ledelsen på universiteterne, som nogle måske tror.

”Vi har i Dansk Erhverv været meget kritiske over for uddannelsesbesparelserne. Vi er helt enige med universiteterne om, at det ikke er det rette sted at spare, og besparelserne fortsatte for længe, og der blevet skåret for dybt”, siger Mads Eriksen.

DE ser også gerne, at uddannelsestaxametret til HUM og SAMF bliver øget, men det bør gives som et beskæftigelsestaxameter, der belønner universiteterne for, at de nyuddannede kommer hurtigt i job.

”Vi mener, der er behov for yderligere dimensionering, da mange humanister fortsat har svært ved at få job eller får et job på et ikkeakademisk niveau. Arbejdsmarkedet har ikke kunnet absorbere de mange humanister, så der må gerne skæres yderligere i optaget, så vi uddanner færre, men dygtigere humanister. Det værste er, at der er en stor talentmasse, der kunne været nået langt, som ender i usikre ansættelser til en dårlig løn, fordi de har taget en uddannelse, som samfundet ikke efterspørger”, siger Mads Eriksen.

Også han ser rigtig gode jobmuligheder for humanister på fremtidens arbejdsmarked:

”Der er brug for de klassiske humanistiske dyder i forbindelse med mange af de udfordringer og dilemmaer, vi står over for blandt andet i forbindelse med den grønne og digitale omstilling. Jeg tror meget på en kombination af humaniora og it-kompetencer, så jeg tænker, at humanister skal tænke sig ind som en del af den digitale omstilling og være langt mere offensive”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad