Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Ulighed_collage.jpg
Regeringen og støttepartierne lavede i 2019 et forståelsespapir, hvori de lover at bekæmpe den stigende ulighed.
Politik

Regeringen lovede at bekæmpe stigende ulighed: Tre forskere forklarer, hvordan det kan gøres

Det står på side ét i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir: Ulighed skal bekæmpes. Her er tre forskeres bud på, hvordan det kan gøres.

Uligheden i Danmark har været støt stigende siden 1991. Det har regeringen bundet sig til at gøre noget ved, da den i regeringsgrundlaget sammen med støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre skriver, at regeringen skal bekæmpe den stigende ulighed.

DM Akademikerbladet har spurgt tre forskere i ulighed, hvilke instrumenter regeringen bedst kan bruge, hvis den vil leve op til sin egen målsætning om øget lighed. Det er professor i samfundsvidenskab Bent Greve, lektor i økonomi Birthe Larsen og postdoc Rune Møller Stahl.

De tre forskere peger samstemmende på, at dagpenge, kontanthjælp og andre overførsler systematisk bliver sat ned i forhold til lønninger. Det skal stoppes, hvis ligheden skal øges. De er også enige om, at skattesystemet ikke omfordeler lige så meget, som det gjorde tidligere. Det kan regeringen også med fordel tage fat i, hvis den vil mindske uligheden, lyder det.

Spørger man Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på RUC, om, hvad regeringen indtil videre har gjort for at bekæmpe uligheden, så er han ikke i tvivl. Ikke særligt meget.

”Udover nogle få, der her under corona har kunnet få en højere dagpengesats, og at der er talt om nogle fornuftige initiativer på uddannelsesområdet, så er det meget begrænset”, siger Bent Greve.

Han medgiver, at hjælpepakkerne fra regeringen klart har dæmpet den stigning, man kunne forvente i ulighed under corona, men det store initiativ, der skal vende udviklingen, lader vente på sig. Han har dog nogle bud på, hvad man burde gøre.

Dagpengene har set en løbende forringelse i årevis og halter langt efter lønnen. Noget, som Bent Greve mener, man med fordel kunne tage fat på.

”Især på grund af satsreguleringen er for eksempel dagpengene ikke fulgt med den almindelige købekraft i samfundet. Finansministeriet medgiver i den nyeste ulighedsrapport, at man ikke ved, hvor stort et økonomisk incitament der skal være til at søge arbejde, men jeg mener, at man godt kunne forhøje dagpengesatsen eller i hvert fald fjerne de også i de kommende år mindre-reguleringen i forhold til prisudviklingen”.

Økonom: hjælpepakker og progressiv skat

Birthe Larsen, lektor i økonomi ved CBS, har også et bud på, hvordan man kan komme uligheden til livs.

”De sidste mange år er skatten gradvist blevet mindre progressiv. En regulering af skatten er nok et af de bedste værktøjer, man har for at mindske uligheden”, siger Birthe Larsen.

Hun giver Bent Greve ret i, at en justering af de forskellige satser kunne være et stærkt værktøj for regeringen. Hun minder dog om, at det er en balancegang.

”Hvis vi pludseligt forhøjer satsen på overførselsindkomster markant, så kunne det få den effekt, at det ville fjerne incitamentet for nogen til at søge job. Den anden effekt kunne være, at en højere dagpengesats, via arbejdernes bedre stilling i lønforhandlingerne, ville føre til lønstigninger i en sådan grad, at arbejdsgiverne ansætter mindre”, siger Birthe Larsen.

I modsætning til Bent Greve synes Birthe Larsen, at regeringen har gjort en klar indsats for at øge ligheden i Danmark. Hun fremhæver de store hjælpepakker som et godt eksempel.

”Ifølge vores seneste beregning har hjælpepakkerne reddet i omegnen af 81.000 jobs i Danmark. Uden dem ville vi have mange flere ledige, og det havde kunnet påvirke uligheden negativt mange år ud i fremtiden”, siger Birthe Larsen.

Økonomisk ulighed er politisk bestemt

Den økonomiske ulighed er steget i Danmark siden sidste valg i 2015 og nåede i 2017 sit højeste niveau i 30 år. Gini-koefficienten, der er en måling af ulighed baseret på indkomst, hvor 0 betyder, at alle tjener det samme, og 100 betyder, at en person sidder på alle pengene i samfundet, lå Danmark i 2015 på 28,8. I 2017 steg det tal til 29,3, det højeste i 30 år.

Årsagen til den stigende ulighed skal findes i de topskattelettelser, som tidligere regeringer indførte, samt reformer rettet mod at holde udviklingen i overførselsindkomsterne i ro, blandt andet forringelser i dagpengesatsen.

Regeringen forpligtede sig i 2019 til at bekæmpe uligheden, men alligevel viste beregninger fra finansministeriet, at finansloven 2020 ville få gini-koefficienten til at stige med 0,06 procentpoint.

Sådan gjorde politikerne Danmark skævere

Postdoc i statskundskab: Progressiv formueskat er vejen frem

Rune Møller Stahl, postdoc ved institut for statskundskab på KU, er enig med de to øvrige forskere i, at man bliver nødt til at kigge på overførselsindkomsterne for at øge ligheden i Danmark.

”Den stigende ulighed, vi har set de sidste årtier, handler i høj grad om niveauet på overførselsindkomsterne. De er simpelthen ikke fulgt med lønniveauet. Så det er klart, at det er et område, hvor man kunne gøre ret meget for at øge ligheden”, siger Rune Møller Stahl.

Udover en revidering af overførselsindkomsterne peger Rune Møller Stahl ligesom Birthe Larsen på, at man skal tage skatten til revision.

”Hvis regeringen virkelig skulle rykke noget, så skulle de efter min mening kigge på formueskat og arveskat. De store formuer er koncentreret på en meget lille gruppe, så en mere progressiv beskatning af de store formuer ville gøre en hel del. Derudover burde man kigge på en stejlere progressivitet i arveafgiften”, siger Rune Møller Stahl.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad