Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Sexchikane
Noel Hendrickson/Masterfile/Ritzau Scanpix
Arbejdsmiljø

Nyt spørgeskema om seksuel chikane skal afsløre overgreb og krænkende adfærd

Når 35.000 danskere årligt får kortlagt deres arbejdsmiljø, er der blot ét spørgsmål om seksuel chikane. Men vi har brug for mere viden, mener Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som er gået i gang med at udvikle mere målrettede spørgeskemaer.

Der er forskel på en ”lummer” kommentar, et klask i røven eller deciderede overgreb som voldtægt. Og selvom handlingen er den samme, er der stor forskel på, om krænkeren er en kollega, en chef eller en kunde.

I forskningen har man af samme grund længe skelnet mellem ’kønskrænkende adfærd’, ’uønsket seksuel opmærksomhed’ og ’seksuel tvang’.

Alligevel spørger mange arbejdspladser alene, om man har været udsat for ”seksuel chikane” på arbejdspladsen, når der gennemføres undersøgelser af arbejdsmiljøet.

Det samme er tilfældet i den omfattende undersøgelse af arbejdsmiljø, som  Det Nationale Forskningscenter (NFA) foretager med 35.000 danskere deltager hvert andet år.

Men det skal en række forskere fra NFA og Statens Institut for Folkesundhed nu lave om på. De er gået i gang med at udvikle nye dybdegående og målrettede spørgeskemaer, der skal give et mere detaljeret billede af, hvilke former for seksuelt chikanerende adfærd, der er på spil.

For der skal skelnes mellem lumre kommentarer, deciderede overgreb og alt derimellem.

”Hvis vi skal have et retvisende billede af problemets omfang og karakter, er det vigtigt at vide, hvad det er for typer af adfærd, der forekommer, som kan opleves ubehagelige og krænkende. Det giver et udgangspunkt for at kunne forebygge på arbejdspladsen”, siger Thomas Clausen, seniorforsker ved NFA, der er med til at lave de nye spørgeskemaer.

Fra afdækning til handling

Men én ting er at afdække seksuel chikane i en trivselsmåling. Noget andet er – som #metoo-debatten har vist – at gøre noget ved det. Det er trods alt langt det vigtigste. Forskningen viser da også, at social støtte fra kolleger og ledere på arbejdspladsen har en stor betydning i håndteringen. Ifølge Thomas Clausen kan trivselsmålinger være et godt sted at starte

”Når man har gennemført trivselsmålingen, er det mindst lige så vigtigt, at man tager sig tid og rum til at starte en god dialog om, hvad resultaterne fortæller, og hvordan man kommer videre”, siger Thomas Clausen.

For kun gennem en åben dialog, hvor medarbejdere og ledere byder ind, lytter og reflekterer, bliver det muligt at gøre noget ved seksuel chikane, mener Thomas Clausen.

”Et positivt resultat af den aktuelle debat om seksuel chikane kan være, at man på arbejdspladserne bliver mere parate til ikke blot at tale om, hvordan man kan forebygge seksuel chikane, men også om hvordan man skaber det bedst mulige psykosociale arbejdsmiljø generelt”.

Ikke det egentlige problem

Andre forskere er skeptiske, når det drejer sig om undersøgelser af seksuel chikane og deres potentiale til at skubbe forandringer i gang.  For hvad hvis anonyme trivselsundersøgelser eller NFA’s kortlægning bekræfter blot bekræfter allerede kendt viden?

”Problemet er jo, at du har en anonym undersøgelse, og så ændrer det ikke noget, at fem procent oplever sexchikane. Man gennemgår resultatet, ledelsen kalder det stærkt uacceptabelt og opfordrer så til, at de krænkede henvender sig til HR eller tillidsrepræsentanten. Det flytter ikke noget som helst. Trivselsmålingen bliver et ritual, man sætter i stedet for handling”, har tidligere professor ved NFA Tage Søndergaard Kristensen sagt til DM Akademikerbladet.

Han mener, at det egentlige problem består i ledere, der holder hånden over krænkerne eller ikke håndterer konkrete sager konsekvent nok.

DM Akademikerbladet har tidligere beskrevet, hvordan kortlægninger og undersøgelser af sexisme og krænkelser blandt studerende ikke er blevet diskuteret i bestyrelserne på de uddannelsesinstitutioner, hvor krænkelserne fandt sted.

Det viste en gennemgang af dagsordner og referater fra en lang række bestyrelsesmøder på universiteter i årene 2017 til 2020, hvor undersøgelserne blev fremlagt.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen