Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Morten Bødskov, Skatteminister
"Danmark er et af de mest lige lande i verden" skriver Morten Bødskov i forordet til Finansministeriets ulighedsrapport. Han var fungerende finansminister, da Nicolai Wammen var på forældreorlov.
Skatteministeriet
Politik

Forsker kritiserer Finansministeriets ulighedsrapport: "En meget tendentiøs læsning af politisk filosofi"

Finansministeriet konkluderer i en redegørelse for ulighed i Danmark, at blot otte procent af forskellen i danskernes indkomst skyldes ulige muligheder. Det har fået en forsker til tasterne.

”Danmark er et af de mest lige lande i verden” skriver Morten Bødskov i forordet til den redegørelse over ulighed i Danmark, som Finansministeriet udgav kort før jul.

Rapporten konkluderer blandt andet, at ulige muligheder kun kan forklare otte procent af forskellen i borgernes indkomst. Den redegør derudover for forskelle i middellevetid, uddannelsesniveau og omstændigheder i opvæksten.

Rapporten har også affødt kritik fra flere forskere, blandt andet postdoc Rune Møller Stahl, der kalder redegørelsen for ”sløj”.

”I forhold til at det er en ulighedsredegørelse, er den relativt uinteresseret i simpel økonomisk ulighed. Allerede i sammenfatningen er de meget interesseret i at komme væk fra spørgsmålet om økonomisk ulighed og hen til det, de kalder lige muligheder, der omhandler social mobilitet", siger Rune Møller Stahl.

Han kritiserer rapporten for at fokusere uforholdsmæssigt meget på faktorer som social mobilitet og adgang til uddannelse, og at den i ringe grad forholder sig til økonomiske spørgsmål som skat og boligpriser. En forældet måde at anskue ulighed på, mener han.

”Man laver en lidt kunstig opdeling i, hvad der er chanceulighed og ulighed forårsaget af personlige valg. Det virker til, at man har haft den her 'halvfemsertilgang' til spørgsmålet om ulighed, nemlig at det kun er et problem, hvis det begrænser den sociale mobilitet. Tilgangen de sidste år har dog været, at forskere kigger på den faktiske fordeling, og hvilke dynamikker der bestemmer indkomstulighed. Derfor synes jeg, at den her rapport virker fanget i fortiden”, siger Rune Møller Stahl.

Finansministeriet pointerer i en mail til DM Akademikerbladet, at temaerne for rapporten er fastlagt i en politisk aftale, der blandt andet lyder på at "skabe overblik over forskellige dimensioner af ulighed, fx på velfærdsområderne, indkomst- og formueforskelle og barrierer for social mobilitet på tværs af generationer". 

"Temaerne er således udvalgt med afsæt i en politisk aftale, der også lægger vægt på andre forhold end økonomisk ulighed", forklarer Finansministeriet. 

Rod med kilderne

Rune Møller Stahl studser også over rapportens litteraturhenvisninger. Finansministeriet henviser til en række politiske filosoffer for at understrege pointerne, og Rune Møller Stahl er ikke helt enig i en række af de valg.

"De baserer rapporten på en meget tendentiøs læsning af politisk filosofi. De kommer frem til, at kun otte procent af uligheden i Danmark er uden for individets kontrol. Det synes jeg ikke, at man kan bruge forfattere som G. A. Cohen og Amartya Sen til. De tager udgangspunkt i blandt andet John Rawls og hans principper, men ham kan man ikke bruge til at sige, at kun lighed i muligheder betyder noget. Det er en mærkværdig skelnen, og de underbygger den ikke i rapporten”, siger Rune Møller Stahl.

Kritikken bliver afvist af Finansministeriet, der siger, at rapporten er "baseret på et væsentligt bredere udsnit af faglige kilder, end de politiske filosoffer der nævnes i citatet fra Rune Møller Stahl, jf. litteraturlisten i bilag 4.1". Finansministeriet henviser blandt andet til "en række nyere bidrag fra økonomer, herunder Fleurbauy (2008), Checchi et al (2010), Brunori et al (2013), Ferreira et al (2015), Roemer & Trannoy (2016)".

Derudover er der følgende forbehold i rapporten, pointerer ministeriet over for DM Akademikerbladet: 

”Skelnen mellem valg og omstændigheder er centrum for litteraturen om ulighed i muligheder. Der eksisterer imidlertid ikke en entydig kategorisering, idet der ikke er enighed om, hvor skillelinjen går. Nogle filosoffer er fortalere for, at valg, der er truffet i kraft af personlige præferencer, er et personligt ansvar. For andre går skillelinjen derimod ved, om forholdet er noget, som individet selv har kontrol over. Der vil således være en betydelig gråzone, hvor nogle vil mene, at der er tale om et personligt valg, mens andre vil mene, at der er tale om en omstændighed. Og andre igen vil måske mene, at der kan være tale om begge dele".

Rune Møller Stahl sidder dog tilbage med en følelse af, at Finansministeriet ikke har prioriteret rapporten særligt højt.

”Der er en masse potentiale, som man ikke har udnyttet. Udviklede lande ligger som regel mellem 20 og 45 på Gini-koefficienten, og derfor er et hop fra 20 til over 28 ret markant. Den diskussion bliver dog ikke taget i rapporten. Det virker til, at fordi Danmark er et relativt lige land, så er spørgsmålet om ulighed ikke særlig interessant, og det undrer mig”, siger Rune Møller Stahl.

 

Professor i Samfundsvidenskab: Rapporten kommer med nogle vigtige erkendelser

Modsat Rune Møller Stahl mener Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på RUC, at rapporten har en række kvaliteter. I hans øjne kommer Finansministeriet med en række vigtige erkendelser i forhold til regeringens rolle i uligheden.

”Rapporten forholder sig til og anerkender, at der er sket en stigning i uligheden. Den giver nogle forklaringer, og jeg enig i en lang række af dem, men de siger nu også klart, at skattesystemets indretning og udviklingen i indkomstoverførsler har haft en betydning for den stigende ulighed, og det er en vigtig erkendelse”, siger Bent Greve.

Derudover så ser Bent Greve også afsnittet om beskæftigelse og incitamenter som en mulig isbryder i forhold til videre diskussioner på området.

”Den anden vigtige erkendelse i rapporten er, at man nu erkender, at incitamentet på arbejdsmarkedet ikke kun omhandler penge. Det handler også om, at man har noget at stå op til om morgenen, og at man har et job, man gerne vil udføre, og derfor har den åbnet op for, at man kan få en bedre diskussion om de uligheder i samfundet, som man bliver nødt til at gøre noget ved”, siger Bent Greve.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen