Dansk Magisterforening

Et netværk lever af kaffe

Cafeen, hvor DM Akademikerbladet har en kaffeaftale med Mie Rasmussen, er pænt stor og har forskellige siddemiljøer. Lav ikke kaffeaftaler på for små cafeer, hvor alle kan høre, hvad I taler om, lyder rådet fra kvinden bag podcasten ’Kaffeaftalen’. © Foto: Thomas Nielsen

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Kaffe er en vigtig ingrediens i moderne karriereudvikling. Mie Rasmussen podcaster om ’Kaffeaftalen’ – der handler om, hvordan man netværker sig frem i tilværelsen.

”Lad os drikke en kop kaffe en dag …”

Kaffeaftaler handler ikke bare om at drikke kaffe – det er også blevet et synonym for at lave netværk. En varm, flydende genvej til nyt job, nye kunder, samarbejde og viden.

”Netværkskaffe handler om både job og karriere, og hvordan man i det hele taget opsøger heldet,” fortæller kommunikationsrådgiver Mie Rasmussen.

Hun underviser i netværk og karriereudvikling, og så laver hun en podcast om at netværke, som helt enkelt hedder ’Kaffeaftalen’.

Baggrunden var, at hun selv følte sig lidt hægtet af i forhold til de der kaffeaftaler, alle snakkede om.

”Jeg havde aldrig dyrket netværk og aldrig helt forstået, hvad det gik ud på. Og i så gik det op for mig, at der er mange andre, der som mig, ikke helt kan finde ud af, hvordan kommer man i gang, og hvad man skal bruge det til.”

Men netværk er ikke en kompliceret størrelse, fandt hun ud af. Det handler simpelthen bare om at kende mennesker, som måske en dag – eller måske aldrig – kan hjælpe en.

”Jeg er vokset op på landet, og jeg har aldrig tænkt, at mine forældre var nogen, der netværkede. Men mine forældre kender alle mennesker – ved hvor folk voksede op, hvad deres forældre hedder. Og hvis de for eksempel skal have fældet nogle træer, ved de også, hvem de skal ringe til”.

Den perfekte cafe

Cafeen, hvor DM Akademikerbladet har en kaffeaftale med Mie Rasmussen, er hendes yndlingscafe. Den ligger i Søborg, ikke langt fra hendes bopæl. Et forholdsvis stort, lidt bart rum med betongulv, men alligevel hyggeligt indrettet med forskellige siddemiljøer. Perfekt til en kaffeaftale, fortæller hun.

”Det skal helt være et lidt større sted, hvor man kan gemme sig lidt i mængden. Der er mange bittesmå kaffebarer, især i København, og ofte vil alle kunne høre, hvad man snakker om. Jeg kan godt lide det her sted, fordi der er indrettet forskellige miljøer – man kan vælge, om man vil sidde sammen ved et større bord, alene i en sofa, mørkt i et hjørne eller lyst ovre ved vinduet”.

Et andet praktisk spørgsmål, som Mie Rasmussen ofte får, er, hvem der skal betale for kaffen. Det skal du, der inviterer, lyder grundreglen. Men … der findes elegante måder til at få delt regningen.

”Kom altid 5-10 minutter før tid. Og så kan du gøre det, du starter med at købe din egen kaffe. Når den anden kommer, siger du: jeg vil gerne give kaffen. Og så kan det sagtens være, de siger: det skal du ikke tænke på. De er måske ude med repræsentationskortet”.

Kaffeaftaler er ”æg i kurven”

Kaffeaftalerne har været en vigtig måde for Mie Rasmussen at etablere sig som kommunikationsrådgiver, både for at lære branchen at kende og for at få kunder. Hun bruger stadig kaffeaftaler som salgsmøder, men hun anbefaler også kaffeaftalen som en metode til at søge fast arbejde. Ikke sådan forstået, at man kan forvente at gå hjem med et jobtilbud, men man bruger det som research og ”lægger nogle æg i kurven”.

4 gode råd til kaffeaftalen

DM’s netværkskonsulent Jonas Thing giver følgende fire råd om netværkskaffe:

Start med nogle, du kender, som er flinke og har stort netværk
Der er ingen grund til at gøre tingene besværlige. Det vigtigste kriterium for en kaffeaftale er, at det er nogen med stor kontaktflade, som gerne vil hjælpe. Hvis man eksempel har en drøm om at arbejde i en stor kulturinstitution, vil man ofte søge kontakt med en, der arbejder der. Men man skal aldrig undervurdere, hvad andre folk har af kontaktflader. Så bare start med en i dit eget netværk”.

Vær klar i spyttet om, hvad du godt kunne tænke sig
”Hvis man er jobsøgende og har en aftale med en i sit perifere netværk, skal man have en ide om, hvor man gerne vil hen i sin karriere. Det er simpelthen så svært at hjælpe en, der ikke har en plan”.

Bed din kaffedate om meget lidt, men spørg meget nysgerrigt
”Bed om meget, meget lidt. Bed for eksempel ikke din kaffedate om at etablere kontakter, men om gode råd til, hvordan du kan gøre det. Gør det let at hjælpe med dit projekt. Og husk, at nysgerrighed og opmærksomhed er en hård valuta. De fleste elsker at tale om sig selv”.

Drik kaffe, før du får brug for det
”Det er vigtigt at få drukket en masse kaffe, også når man har et job. Det er oftest nemmere at få en god kaffeaftale, når man allerede har en kasket, og det er ok at tænke lidt egoistisk og overveje: hvordan kan mit job hjælpe mig til at få et godt netværk?”

”Jeg talte for eksempel med en, der gerne ville have job på et forlag. Så begyndte hun at holde kaffemøder med alle mulige folk fra forlagene, der gav gode råd om, hvordan branchen fungerer, hvordan man får en fod inden for, hvilke steder, der er gode. Og når man har snakket med tilpas mange, begynder der efter noget tid at komme beskeder den anden vej: Jeg har hørt om noget … herovre mangler de en freelancer … osv.”.

At henvende sig til en fremmed person og ovenikøbet bede personen bruge en del af sin – måske sparsomme – tid på en kaffeaftale, kan virke grænseoverskridende. Men man vil ofte møde velvilje.

”Tro mig: det sker så sjældent, folk siger nej. Og man skal huske, at man selv har en værdi. Om ti år er det dig, der har et job et sted, og den anden part, der kan bruge dig til noget. Og selv om du er ung og nyuddannet, så kan du sidde med en viden – for eksempel om sociale medier og digital dannelse – der er uvurderlig for en virksomhed.”

Ros dig igang

Og – tilføjer hun – de fleste mennesker er modtagelige for smiger.

”Man må gerne rose og for eksempel starte med at skrive: jeg synes, du er vildt dygtig, og jeg vil gerne lave noget i retning af det, du gør. Da jeg startede som selvstændig, skrev jeg en mail til kommunikationsrådgiveren Anna Thygesen. Jeg skrev kun fordi, jeg synes, hun er enormt dygtig og tænkte, jeg kunne lære noget af hende. Hun ville gerne mødes, og nu har vi haft samarbejde om alle mulige ting”.

Det er vigtigt at forberede sig – eventuelt lave en lille liste over ting, man kan snakke om. Men det er ikke et forretningsmøde. Det skal helst være hyggeligt, og det er vigtigt, at man ”byder på sig selv” og viser, hvem man er som menneske. Og det er noget, de fleste kan blive bedre til, mener Mie Rasmussen.

”Vi danskere kan godt være lidt bange for at vi kommer til at sælge ud eller miste troværdighed ved at fortælle om os selv. Mennesket er ikke interessant – det handler om at løse arbejdsopgaver. Men de ting hænger jo sammen. Du vil ofte hellere ansætte den næstbedste, hvis du til gengæld er sikker på, at vedkommende er et rart menneske”.

}