Dansk Magisterforening

DM: Ni forslag til at styrke humaniora og samfundet

Humanisterne foreslår blandt andet, at klima bliver et dannelsesfag i folkeskolen allerede fra 1. klasse. © Foto: Nicholas Doherty/unsplash

Af Benedicte Borelli
Del artikel:

DM har bedt en række fremtrædende humanister komme med deres bud på, hvordan man kan styrke både borgernes og samfundets evne til at møde de store udfordringer, vi står overfor.

Der er brug for nye løsninger, hvis vi som samfund skal klare klimaforandringer, digitalisering, øget globalisering og øget polarisering og andre udfordringer, vi står overfor.

Med bidraget Forandring og sammenhængskraft frem mod 2030 giver DM bolden op og viser, hvordan man kan inddrage en række humanistiske perspektiver på de store fælles udfordringer. For humanisterne og deres mange evner skal mere på banen, siger formand i DM Camilla Gregersen.

”Humaniora får ikke den plads og respekt, den fortjener. Man taler ofte nedsættende om humanister og det bør stoppe lige nu. Der er utrolig mange områder, hvor humaniora kan medvirke til løsninger for både borgerne og samfundet, og det vil vi gerne fremhæve”, siger Camilla Gregersen.  

Humanister skal bidrage til fremtidens løsninger

I bidraget kommer ti fremtrædende humanister med en række bud på, hvordan man kan bidrage til nye samfundsløsninger.

Blandt andre professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet David Budtz Pedersen og direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh har udviklet forslagene, som er inddelt i syv kategorier: klima, sundhed, kultur, uddannelse, digitalisering og globalisering.

Forslagene kan stå for sig selv, men viser tilsammen, at der også er behov for at inddrage humanisterne i udviklingen af fremtidens løsninger, forklarer Camilla Gregersen.

”Vi mener, at naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagligheder skal bringes i spil sammen, hvis vi skal være bedst rustet til at klare både nuværende og fremtidige samfundsudfordringer. Målet med dette bidrag er at sætte humaniora endnu mere i spil i det samarbejde”.

}