Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Messi spiller for FC Barcelona
Lionel Messi – måske den bedste fodboldspiller gennem tiderne. Var det en medfødt gave – et talent – eller systematisk arbejde med gode atletiske forudsætninger, der gjorde ham bedst?
Foto: German Parga/FC Barcelona.
Forskerforum

“Talent” er tidens store buzzword - men findes det overhovedet?

Begrebet talent er i højeste grad diskutabelt. I akademia svinger synet på talent fra at være et spørgsmål om performance, at kunne sætte sig ud over performance – og til at talent slet ikke findes.

Dansk forskning flyder over med talent. Altså ordet “talent”. Overalt tales der om behovet for talent og vigtigheden af talenttiltrækning og -pleje. Alle universiteter har talentudviklingsprogrammer. Fondene uddeler priser og øremærkede bevillinger til talenter, KU har sågar givet sin fireårige strategi titlen “Talent og samarbejde”.

Men hvad taler de om, når de siger talent? Hvad er det mere præcist, som alle efterlyser, og som er så vigtigt at pleje og udvikle? Det er der langtfra enighed om, skriver Forskerforum.

Forskerforum har stillet spørgsmålet til en række forskere og fået svar, der varierer fra at have en stærk publikationsportefølje i en ung alder over at have en særlig fært for forskningsspørgsmål og så til det synspunkt, at talent ikke kan defineres og derfor reelt ikke findes ud over som tomt og problematisk begreb.

En af de vigtigste forskningspuljer tilegnet talenter er Sapere Aude-bevillingerne fra Danmarks Frie Forskningsfond. Søren Serritzlew er professor ved AU og sidder som formand for DFF Samfund og Erhverv i det tværrådslige udvalg, der uddeler bevillingerne.

“Formålet er at give til dem, vi kalder de excellente yngre forskere. Og den måde, vi definerer talentet på i Sapere Aude-sammenhæng, er: yngre forskere, der har været i stand til at præstere i toppen af deres eget felt”, fortæller han.

Citationer og nytænkning

At man er yngre, bliver her defineret ved, at der er gået højst otte år efter ph.d.-gradueringen. Præstationen bliver primært aflæst i publiceringerne.

“Vi sidder ikke og tæller op, hvem der har publiceret mest. Men vi ser på, om man har publiceret godt, og det kan man på mange måder. Vi ser også på, om det er forskere, der har etableret sig i deres felt. Hvis vedkommende har bedrevet forskning, der har flyttet på feltet, vil man eksempelvis kunne aflæse det på citationerne”, siger Søren Serritzlew.

Selve projektansøgningen er også en vigtig del af kriteriet.

“Den videnskabelige kvalitet, der ligger i ansøgningen, er selvfølgelig også en måde at vurdere talent på. Og her ser vi efter videnskabelige kvalitetskriterier som fornyelse, originalitet, potentiale for videnskabelige fremskridt, nye ideer. Alle de ting vurderer vi samlet, og konkurrencen om de her midler er så hård, at man må ligge i toppen på begge parametre”, fortæller han.

Et spørgsmål om fært

En noget anden definition af talent finder vi hos Susanne Ekman, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og i øvrigt tidligere vinder at Nykredits Fonds forskertalentpris.

“Det består dels i at kunne omgå og håndtere en høj grad af kompleksitet, dels i at kunne tilegne sig en tradition og samtidig være i stand til at tænke ud af den. Du skal kunne noget håndværksmæssigt og så noget innovativt – næsten kunstnerisk. Dertil kommer at have en form for fært … du kan sniffe, hvor der er noget på spil – hvad er det væsentligste tema at beskæftige sig med? Det kan du ikke sætte på formel – det er en ret kompleks intuition, der gør, at du rammer en form for tema, der er vigtig”, siger hun.

Hvor kommer talentet fra?

“Godt spørgsmål … En blanding af, hvad man har med hjemmefra, hvad man er stimuleret til, og så skal der noget mod til, fordi du ikke bare reproducerer – du skal turde fejle, men også turde det kedelige benarbejde”.

Når man fejrer talent i akademia, fejrer man excellencen. Det er en hysterisk tilgang til universitetsbranding, som framer alt som konkurrence

Susanne Ekman, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC

Talenthype virker modsat

Talent findes, fastslår Susanne Ekman altså. Men samtidig er hun meget kritisk over for den hype af talent, hun mener i øjeblikket finder sted både i akademia og i samfundet generelt.

“Når man fejrer talent i akademia, fejrer man excellencen. Det er en hysterisk tilgang til universitetsbranding, som framer alt som konkurrence. De excellente er vinderne, som man er bedre eller dårligere til at fange og dyrke. Og det at sætte alt op som konkurrence tror jeg faktisk er til fare for udviklingen af akademisk talent. Alle institutioner vil rates højt – det handler om ressourcefordeling – så jo flere artikler du sprøjter ud, jo mere ses du som talent, for jo mere kan du tiltrække midler. Det bliver en ekstremt pseudoagtig måde at se talent på. Det modvirker det at tænke ud af boksen”.

Så de, man udpeger som talenter, er ikke talenter?

“De allerdygtigste formår både at spille det spil og skabe noget originalt. Men så har vi nogle talenter, som jeg tror, vi kunne få meget mere spændende ting ud af”.

Tomt og skadeligt begreb

Der findes ikke talent.

Sådan lyder det nedslående budskab fra Billy Adamsen, lektor og leder af forskningsprojektet Talent Lab ved Sjællands Erhvervsakademi.

Han forsøgte i en periode at undersøge, hvad der lå i begrebet talent, men det måtte han opgive.

“Til min egen overraskelse kunne jeg simpelthen ikke finde en universel definition ud over de mere abstrakte, eksempelvis at man har noget, andre ikke har. Og når vi ikke kan definere begrebet talent, hvordan ved vi så, at nogen har talent? Min konklusion er faktisk, at det er et tomt udtryk, som man bare udfylder rent subjektivt”, siger Billy Adamsen, der har skrevet om talentbegrebet i flere bøger og også publiceret videnskabeligt om emnet.

Men ikke alene er ordet tomt, det er faktisk direkte skadeligt, mener han. Talentbegrebet kommer nemlig til at dække over en mere præcis beskrivelse af en persons styrker og svagheder, og samtidig skaber det den opfattelse, at man ikke behøver at arbejde og udvikle sig i samme omfang som dem, der ikke er talenter. Det viser forskning inden for sportens verden.

Skjult subjektivitet

“Undersøgelser viser, at talenter faktisk ikke forstår, hvad de er gode til, og hvad de skal udvikle for at blive gode. De anstrenger sig heller ikke for at gøre det, for de har jo et talent, som de blot venter på skal folde sig ud. I en anden undersøgelse fulgte man to grupper af sportsudøvere, og det viste sig, at den gruppe, der defineredes som talenter, var meget mindre orienterede mod at udvikle sig end de andre”.

Faren ved et objektivt begreb, der i realiteten er subjektivt, er, at subjektiviteten bliver usynlig.

“Hvis du nu fjernede talentbegrebet og opstillede en række objektive kriterier? I forskningsverdenen kunne det være, at man åbent siger: Vi måler på publikationer i kategori 2-tidsskrifter. Så har du et helt andet grundlag for at levere det, der bliver forventet”.

Unge mennesker, der er dygtigere end deres jævnaldrende – hvad er de, hvis ikke talenter?

“Det er rigtigt, vi har nogle, hvor vi kan se, at de er dygtigere end andre. Men hvad skyldes det så? Det kan være, de har bedre motorik eller er tidligere fysisk udviklede. Det kan også være, de er langt mere intelligente. Pointen er, at når vi bruger noget andet end talentbegrebet, så begynder vi at identificere, hvad der gør dem dygtigere end andre”, siger Billy Adamsen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad