Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Top 50 mest citerede forskere
Der er 44 mænd blandt de 50 mest citerede eksperter i 2020.

Se listen: Her er de 50 mest citerede eksperter

Med 9.324 omtaler blev Søren Brostrøm den suverænt mest benyttede ekspertkilde i radio, tv og aviser i 2020. I det hele taget overhalede epidemiologer, virologer og andre lægevidenskabelige kilder både jurister, økonomer og klimaforskere. Det viser en top-50-opgørelse, som Infomedia har lavet for DM Akademikerbladet.

Det er ikke uden grund, at danskerne i 2020 kom på fornavn med Søren fra Sundhedsstyrelsen, virologen Allan fra KU og corona-Lone fra RUC, der har forsket i epidemier i næsten 30 år.

De optræder alle tre på listen over de 50 ekspertkilder, der blev citeret oftest i de danske medier i 2020.

Af en opgørelse, som Infomedia har lavet for DM Akademikerbladet, fremgår det, at 30 ud af de 50 hyppigst citerede eksperter beskæftiger sig med de sundhedsfaglige aspekter af coronakrisen.

De fem mest citerede i 2020 er:

  1. Søren Brostrøm, speciallæge og direktør for Sundhedsstyrelsen (9.324 omtaler)
  2. Kåre Mølbak, epidemiolog og tidl. faglig direktør på Statens Serum Institut (5.260 omtaler)
  3. Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi (3.826 omtaler)
  4. Anders Tegnell, statsepidemiolog i Sverige (3.120 omtaler)
  5. Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme (2.787 omtaler)

Se den samlede liste over alle 50 eksperter nederst i artiklen.

Sådan er listen lavet

Listen er lavet af Infomedia for DM Akademikerbladet.

Listen er lavet ud fra en søgning i Infomedias database og omfatter eksperter, der er blevet citeret mest i danske medier (web, print, radio og tv) i 2020.

Infomedia har søgt i mediedatabaserne på ordene ekspert, forsker, professor, lektor, museumsinspektør, dekan, institutleder, arkæolog og ph.d.

Søgningen tager højde for, at hvert af disse ord skal stå i nærheden af forskellige udsigelsesord som oplyser, erfarer, indrømmer, svarer, siger, mener, fastslår, fortæller, ifølge m.fl.

Det betyder, at personer, som optræder med en ekspertrolle i medierne, men ikke tiltales som enten ekspert, professor eller en af de øvrige titler i søgningen ikke vil være indfanget af søgningen.

Få personer er fremkommet igennem unikke søgninger uden om listen. Det gælder bla. Kåre Mølbak, Tyra Grove Krause og Thomas Senderovitz.

Der er ikke tale om en fyldestgørende statistik, men nærmere en strømpil. Forskere, som undrer sig over, at de ikke er med på listen, er velkomne til at skrive en mail til akademikerbladet@dm.dk

Økonomer og jurister i mindretal

At Søren Brostrøm blev årets suverænt mest citerede ekspert med i gennemsnit mere end 25 medieoptrædener dagligt kommer ikke helt bag på ham selv.

”Siden februar 2020 har jeg i gennemsnit brugt mellem en og 1 ½ time hver dag på at besvare pressehenvendelser. Inklusivt i det hører den lange række af pressemøder, hvor jeg har repræsenteret landets øverste sundhedsmyndighed”, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

Det er ikke kun Brostrøm selv, der har repræsenteret Sundhedsstyrelsen i medierne. Vicedirektør Helene Probst ligger på listens 12. plads, en af kun seks kvinder i top 50.

Som regel er økonomer og jurister de dominerende ekspertkilder i medierne, men i 2020 var kun otte på listen økonomer og tre var jurister.

Ud af de 50 har kun 7 udtalt sig om emner, der på ingen måde er coronarelaterede - fx rigsretssagen mod Støjberg, det amerikanske valg samt klimakrisen. Kun to er udlændinge. Udover svenskernes statsepidemiolog Anders Tegnell optræder rådgiver for den amerikanske coronaindsats, Anthony Fauci, på listens 9. plads.

Brostrøm har taget en for holdet

Listen er lige så unik, som den tid, vi lever i. Sådan siger professor på RUC, Mark Ørsten, der forsker i pressens brug af kilder.

”Det bliver her understreget, at andre store dagsordener helt har måttet vige pladsen for de daglige coronahistorier om indlagte og døde, kontakttal og smitteopsporing”, siger Mark Ørsten.

Han bider især mærke i, at det er en direktør for en statslig sundhedsmyndighed, der topper ekspertlisten.

”Informationsbehovet har selvfølgelig været stort, men det har også haft en betydning, at Søren Brostrøm har brugt sig selv på en måde, som er usædvanlig for en embedsmand hos en statslig myndighed. Han har virkelig taget en for holdet ved at bringe sin private side i spil og anvende humor, fx når han kommunikerer med de unge”, siger Mark Ørsten.

Kasketforvirring

2020 handlede om sygdom og økonomi, og det afspejler top 50-listen ikke overraskende. Men studerer man navnene lidt nærmere kan man også konkludere, at ekspertbegrebet er blevet ekstremt flydende i medierne. Det siger mediesociolog Søren Schultz Jørgensen, der driver det journalistiske udviklingsbureau Kontrabande. Igennem 20 år har bureauet gennemført undersøgelser af pressens brug af kilder.

Normalt skelner journalister jo mellem tre klart adskilte kildetyper: Erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder, forklarer Søren Schultz Jørgensen.

”Men i en undtagelsestilstand som coronapandemien kan det politiske, det myndighedsbaserede, det politiske og det vidensbaserede komme til at flyde sammen på måder, der gør det meget vanskeligt at definere kildernes roller og kasketter”, siger han.

Det politiske, det myndighedsbaserede og det vidensbaserede kan komme til at flyde sammen på måder, der gør det meget vanskeligt at definere kildernes roller og kasketter

Søren Schultz Jørgensen, mediesociolog

Det betyder, at både journalister og borgere bliver forvirrede:

”Er regeringens beslutninger vidensbaserede eller politiske, udtaler Søren Brostrøm sig som styrelsesdirektør, som lægefaglig ekspert eller er han regeringens forlængede politiske arm? Og hvad med landets overlæger – er de offentligt ansatte embedsmænd, uvildige forskere eller lønmodtagere, der knokler for at få hospitalerne til at fungere?”
Det er ikke medier og journalister, der skaber kasketforvirringen – det er undtagelsestilstanden, understreger Søren Schultz Jørgensen.

”Men det er klart, at krisen gør det ekstra vigtigt, at journalister spørger kilderne, på hvilken baggrund og med hvilken kasket de optræder,” siger mediesociologen.

Selvfølgelig kan man have en dyb viden om et emne, selv om man ikke er ansat på et universitet, men man er ikke en uafhængig kilde, tilføjer han.

”Olieeksperter, der bliver betalt af olieindustrien, ved meget om olie, men det betyder jo ikke, at de er uvildige, når de udtaler sig. Og både CEPOS-økonomen, vismændene og formanden for klimarådet, som alle optræder på ekspertlisten, kommer med enten private penge, en statslig institution eller andre særinteresser i ryggen”, siger Søren Schultz Jørgensen.

2020 et ekstremt år

Ved indgangen til 2020 var der stort set ingen i Danmark, der havde hørt om epidemiforsker Lone Simonsen. Siden hun tog sin post.doc ved DTU, har hun arbejdet i USA, først for Center for Disease Control and Prevention, siden i WHO, hvor hun arbejdede med kontrol under SARS-epidemien i 2003 og endelig for National Institute of Health, hvor hun for øvrigt havde Anthony Fauci som chef.

I 2020 kom hun så meget i de hjemlige medier, at hun fik tilnavnet ”corona-Lone”.

Lone Simonsen har både optrådt i uafhængige podcasts, i Weekendavisen og, som en af ganske få RUC-forskere, har hun været gæst i DR´s Aftenshowet. Den brede eksponering har givet hende en placering som nummer 27 på top 50-listen.

Lone_Simonsen_Rasmus_Kongsgaard_01.jpg
Epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab Lone Simonsen. Foto: Rasmus Kongsgaard.

Epidemiologen anslår, at hun bruger helt op imod 20 timer om ugen på mediekontakt.

”Det har på alle måder været ret ekstremt i 2020. Jeg var på helt fra start, fordi jeg, allerede inden det hele eksploderede, havde nævnt i en udsendelse om epidemier, at jeg holdt godt øje med den der coronavirus”, fortæller Lone Simonsen.

Arbejdsdagene sniger sig ofte op på 18 timer, så hun er begyndt at prioritere lidt hårdere i, hvad hun siger ja til.

”Jeg er ikke typen, der kan stille mig op på et fortov og performe på alle tiden af døgnet. Jeg er bedst til de lidt længere formater, og jeg føler mig særligt godt tilpas med radio og podcasts”, forklarer Lone Simonsen.

Et gennembrud for naturvidenskaben

2020 blev året, hvor danskerne opdagede, at der sidder en hel del virologer og epidemiologer og passer deres forskning rundt omkring. Ifølge Hanne Jørndrup, der er lektor på Institut for Kommunikation og humanistisk videnskab på RUC, har Corona-pandemien givet naturvidenskaben sit store gennembrug i de brede medier.

”Det er længe siden, at TV-Avisen bragte ”nyt fra laboratoriet”. Den slags journalistik eksisterer næsten ikke længere. Men pludselig vrimler nyhederne med en type af forskere fra universiteter og sygehuse, vi ikke ser så tit. Og de har givet ret kompetent med- og modspil til udmeldingerne fra Christiansborg og fra sundhedsmyndighederne”, forklarer Hanne Jørndrup.

Den enorme eksponering, som mange nye ekspertkilder fra sundhedsvæsnet, embedsværket og forskningsverdenen har oplevet i kølvandet på pandemien, kan meget vel blive en adgangsbillet til andre og mere magtfulde netværk. Det vurderer adjunkt og magtforsker ved CBS, Christoph Ellersgaard.

”Topembedsmænd hos sundhedsmyndighederne, eller en sundhedsminister for den sags skyld, har ikke hidtil været inde i kernen af den danske magtelite. Men hvis restriktionerne fx fortsætter længe endnu, kan det pludselig blive helt afgørende for virksomheder, banker og andre store spillere, hvad eksempelvis Søren Brostrøm eller Henrik Ullum fra Statens Seruminstitut ved og tænker”, siger Christoph Ellersgaard.

Det vil også interessere magteliten at finde nye rekrutter blandt de, der har vist, at de kan krisehåndtere under ekstremt pres.

”Den eksponering, som det særlige år 2020 gav en række nye eksperter, kan ende med at flytte rundt på et par brikker i magteliten. Hvis der står stor respekt om en persons ageren under pandemien, så kan belønningen sagtens falde i form af lukrative bestyrelsesposter andre steder”, siger Christoph Ellersgaard.

Her er listen over de 50 mest brugte eksperter i 2020

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen