Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Christian Rabjerg Madsen, finansordfører, Socialdemokratiet
"Vi kan ikke på nuværende tidspunkt pege på forslag, der finansierer forbedringer, selvom det er sympatisk”, siger finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S).
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dagpenge

Regeringen: Vi har ikke penge til at stoppe dagpengeforringelser

Et stort flertal af danskerne mener, at årtiers udhuling af dagpengene skal stoppe, mens både fagforbund og a-kasser efterspørger højere satser. Men regeringen har ikke fundet svar på, hvordan forbedringer af dagpengesystemet kan finansieres, siger S-finansordfører.

Otte ud af ti danske lønmodtagere er medlem af en a-kasse, og et markant flertal i befolkningen er imod den politisk bestemte gradvise udhuling af dagpengene.

66 procent af danskerne angiver i en ny Gallup-undersøgelse for DM Akademikerbladet, at dagpengene bør følge lønudviklingen.

Men det har dagpengene ikke gjort siden 2012 som følge af Skattereformen, som Socialdemokratiet var med til at gennemføre. Den betyder, at dagpengesatsen hvert år justeres en anelse lavere end lønudviklingen generelt.

Samtidig er dagpengene systematisk blevet beskåret de seneste tyve år på grund af en række politiske reformer. Det betyder, at mange ledige med dagpenge i dag kun er sikret mellem 30-40 procent af deres løn, hvis de mister jobbet.

Selv om regeringen bakker op om det danske flexicurity-system, så har den ikke fundet svar på, hvordan forbedringer af det udsultede dagpengesystem skal findes. Det siger Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen. 

”Jeg vil ikke afvise, at vi på et tidspunkt skal tage en diskussion om dagpengeniveauet, men det er den slags forslag, som skal finansieres krone til krone. Som regering laver vi ikke meget dyre forslag uden finansiering, og vi kan ikke på nuværende tidspunkt pege på forslag, der finansierer forbedringer, selvom det er sympatisk”, siger Christian Rabjerg Madsen.

”Langt de fleste danskere er med i en a-kasse og viser på den måde stor opbakning til dagpengesystemet og et fleksibelt arbejdsmarked. Vi er meget fokuseret på, at det tal er højt og bliver ved med at være det”, siger han.

Der skal ske et opgør med udhuling af sociale ydelser

Den udmelding er finansordfører Rune Lund for regeringens støtteparti Enhedslisten ikke imponeret over.

Han efterspørger, at regeringen tager et opgør med udhulingen af de sociale ydelser, som de seneste ti år er steget langt mindre end de generelle lønninger, hvis ligheden skal øges.

”Det er et faktum, at uligheden vil stige yderligere, hvis det ikke sker. Udhulingen kører stadig som en følge af Skattereformen fra 2012, som Socialdemokratiet var med til at vedtage. Det er svært at tage regeringens udmeldinger om at bekæmpe ulighed seriøst, hvis den ikke er parat til at tage et opgør med den politik”, siger Rune Lund.

Netop kampen mod ulighed gik Socialdemokratiet til valg på med 17 konkrete forslag, der skal bekæmpe ulighed. Bekæmpelse af ulighed er på sammen måde en central del af det forståelsespapir, der danner de politiske rammer mellem S-regeringen og støttepartierne.

Som regering laver vi ikke meget dyre forslag uden finansiering, og vi kan ikke på nuværende tidspunkt pege på forslag, der finansierer forbedringer, selvom det er sympatisk

Christian Rabjerg Maden, finansordfører, Socialdemokratiet

For Rune Lund indeholder forståelsespapiret to væsentlige ting: Der kan ikke laves reformer, som øger det sociale skel eller sænker skatten i toppen.

”Det var helt afgørende, at der kom et brud med den type reformpolitik. Reformer må ikke skabe ulighed. Men ikke nok med det, ulighed skal også bekæmpes”, siger Rune Lund.

S-regeringen har ikke leveret på mindre ulighed

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen mener dog ikke, at Enhedslistens ”appetit på nye skatter” er nogen god opskrift - særlig ikke i den nuværende økonomiske situation under coronakrisen.

”Det er fornuftigt med et fortsat fokus på flexicurity-området. Men vi har også haft fokus på at skabe et mere fair pensionssystem ved, at de grupper, som har arbejdet længst og er mest nedslidte, får ret til at trække sig tidligere tilbage på pension”, siger Christian Rabjerg Madsen.

På trods af Arne-pensionen mener Rune Lund dog ikke, at den socialdemokratiske regering har leveret på ulighedsområdet, som den har skrevet på papir, at den ville.

”Nej, jeg synes ikke regeringen har leveret på ulighedsområdet. Ligheden er øget en lille smule, men det er stort set kun sket via forbedringer i velfærden. Kigger man på gini-koefficienten, som virkelig flytter noget, så er der sket forringelser, for den stiger stadig”, siger Rune Lund.

Han efterspørger ændringer af skattepolitikken, ligesom det sociale sikkerhedsnet skal forbedres, så der kommer højere satser for dagpenge- og kontanthjælp, ligesom fattigdomsydelser skal fjernes.

”Det skal vi tage fat på, hvis vi ikke blot skal snakke om at gøre noget ved uligheden, men rent faktisk også handle på det. Nu er vi halvandet år inde i valgperioden, og det er de punkter, der presser sig på nu”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad