Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
OK21 forlig
Lørdag blev arbejdsmarkedets parter enige om et nyt OK-forlig for 195.000 statsansatte, der bl.a. sikrer mere i løn de næste tre år.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Stat

Nyt OK-forlig: Sikrer mere løn til 195.000 statsansatte

Arbejdsmarkedets parter har landet et nyt overenskomstforlig for 195.000 statsansatte, som bl.a. sikrer lønstigninger, seniorbonus, øget adgang til lønoplysninger, men ingen fritvalgsordning. Forliget er ifølge både Akademikerne og DM godt nyt for 80.000 statsansatte akademikere.

Landets statsansatte kan se frem til lønstigninger de kommende tre år. Lørdag landende arbejdsmarkedets parter et overenskomstforlig for 195.000 ansatte på det statslige område og dermed også for knap 80.000 statsansatte akademikere. OK21-aftalen sikrer statsansatte en lønstigning over tre år 4,42 procent.

Rita Bundgaard, der er formand Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og chefforhandler for de statsligt ansatte, er godt tilfreds med aftalen, der hæver de statsansattes løn.

”Vi har fået en ramme, som sikrer, at alle igennem deres lønstigninger fastholder reallønsudviklingen, og der er også plads til en lille udbygning af den”, siger hun.

Ifølge skatteminister og fungerende finansminister Morten Bødskov (S) er aftalen både ansvarlig og har perspektiver.

”På trods af de svære omstændigheder, som coronakrisen har bragt med sig, er vi lykkedes med at levere et godt resultat inden for rammerne af den danske model, siger Morten Bødskov.

Aftalen sikrer øget medarbejderindflydelse

Den nuværende overenskomst på det offentlige område udløber ved udgangen af marts måned. Derfor skal 745.000 ansatte i staten, regionerne og kommunerne have ny aftale.

Forliget på det statslige område er et udkast til en 3-årige aftale for de omkring 195.000 ansatte i staten.  

Aftalen for staten sætter typisk også retningen for aftalerne på det regionale og kommunale områder, som er gået i gang.  

Når linjerne er sat på de tre områder, skal de enkelte faglige organisationer forhandle særskilt med arbejdsgiverne om de særlige forhold på deres område. De forhandlinger skal efter planen være klar ved udgangen af februar måned. Derefter skal aftalerne endelig til afstemning blandt medlemmer i alle organisationerne, så aftalerne kan træde i kraft den 1. april.  

Formand for Akademikerne og 80.000 ansatte med lange uddannelser i staten, som sad med ved forhandlingsbordet, er tilfreds med aftalen.

”Jeg er glad for aftalen, der sikrer en ansvarlig, rimelig og balanceret lønudvikling for de ansatte i staten på et tidspunkt, hvor alle oplever stor usikkerhed om den økonomiske fremtid”, siger Lars Qvistgaard.

Formand for DM, Camilla Gregersen, understreger, at det er vigtigt at sørge for, at de offentligt ansattes lønninger følger lønningerne på det private område, og det sikrer den nye aftale.

”Forliget giver en lønudvikling, og viser de private lønninger sig at stige mere, sikrer aftalen, at de offentlige lønningerne følger yderligere med, og det er rigtig godt”, siger Camilla Gregersen.

Både Camilla Gregersen og Lars Qvistgaard fremhæver seniorbonussen, som gør det mere attraktivt at blive flere år på arbejdsmarkedet.

Ordningen indebærer, at alle ansatte over fra de fylder 62 år får ret til en årlig bonus på 0,8 procent af lønnen, som kan konverteres til to seniordage om året eller pension.

“Vi har længe haft behov for nye løsninger, så det bliver attraktivt at blive flere år på arbejdsmarkedet”, siger Lars Qvistgaard. 

Han glæder sig også over etableringen af introduktionsforløbet til nyansatte.

 ”Jo bedre start på karrieren vi giver de unge, des hurtigere får vi deres kompetencer i spil på arbejdspladsen. En hel generation af unge skal ud i deres første job på et arbejdsmarked hårdt ramt af Corona. Vi bærer som parter et stort ansvar for, at denne overgang sker godt og trygt”, siger Lars Qvistgaard.  

DM’s formand understreger, at OK21-aftalen i det hele taget sikrer en styrket medarbejderindflydelsen.

Det gælder både indflydelse på grøn omstilling på de enkelte arbejdspladser, fx når det gælder hvad der skal være af transportregler på den enkelte arbejdsplads, men også, at tillidsrepræsentanter er sikret adgang til lønoplysninger.

”Det er nu kommet i hus, og det har vi haft kæmpe slagsmål med arbejdsgiversiden om tidligere. Adgang til lønoplysninger er helt vital, hvis TR skal hjælpe sine kolleger til en højere løn, og det er nu sikret i den nye aftale”, siger Camilla Gregersen.

Adgang til lønoplysninger er helt vital, hvis TR skal hjælpe sine kolleger til en højere løn, og det er nu sikret i den nye aftale

Camilla Gregersen, formand for DM

Sejre for undervisere og ligestilling

Arbejdstagersiden sikrede også en ligestillingsforbedring på sorgorlov, hvor begge forældre har ret til et halvt års orlov.

”Partneren sørger jo også ved tabet af et barn, så det er godt den er gået igennem. Det er en anerkendelse af, at begge forældre kan blive meget hårdt mærket og har brug for at kunne støtte hinanden i en meget svære periode”, siger Camilla Gregersen.

DM’s formand fremhæver også, at OK21-aftalen flytter noget markant på undervisningsområdet. DM haft i mange år ville give lønløft til lektorer og seniorforskere. Karrierevejen derhen er lang, men lønnen har ikke været prangende. Nu er denne gruppes løn blevet hævet med knap 2400 kr. om året, og det gælder også for Arkiver, biblioteker og museer mv. under Kulturministeriet, GEUS og sektorforskningsinstitutioner. Og når så stor gruppe er omfattet af denne forbedring, at det faktisk et dyrt krav, der er blevet indfriet, forklarer Camilla Gregersen.

”Det er lykkes os at få mange af de ting, vi gerne vil have på undervisningsområdet. Det gælder bl.a. lønløft, ligesom vi har sikret barsel med løn i hele ansættelsesforløbet til ph.d.er, adjunkter og andre tidsbegrænsede ansatte. Noget, som vi har kæmpet for i årevis”, siger Camilla Gregersen. 

Dette er vigtigt ligestillingsmæssigt for både mænd og kvinder skal være sikre på at få løn under hele barslen.

”Vi har også kæmpet i årevis for at OK-dække de timelønnede, og det har vi fået gjort nu. Det er hele forudsætningen for at kunne forhandle forbedringer af deres vilkår på sigt, så det er jeg faktisk rigtig stolt over, vi er kommet i mål med nu”, siger Camilla Gregersen.

Vi havde troet, at vi kunne adressere det store behov for større frihedsgrader for den enkelte på den måde - det var ministeren desværre ikke parat til

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne

Skår i glæden

Selvom både Akademikernes formand og DM’s formand er glade for den indgåede OK21-aftale for de statsansatte, så er der skår i glæden over, at man ikke kom igennem med kravet om at få etableret en fritvalgskonto.

Camilla Gregersen pointerer, at arbejdsgiversiden ikke var til at rokke, når det kom til ønsket om at få etableret en fritvalgsrordning.

”Der løb vi ind i en mur. Det ville modparten ikke være med til at lave det mindste på”, siger Camilla Gregersen.

Hun forklarer, at særligt på det administrative område havde akademikerne talt for en fritvalgsordning, der giver ansatte større fleksibilitet og nogle muligheder til at tilpasse sit arbejde med ens livssituation her og nu.

”Vi fik fleksibilitet på seniorområdet, men ikke for den brede gruppe. Til gengæld fik vi et løft af pensionsprocenten på rådighedstillæg. Forhandlinger er det muliges kunst, hvor man skal finde hinanden. Og når den ene part slet ikke er til at rokke på ét område, må man forsøge at være kreativ og få noget andet, og det fik vi”, siger Camilla Gregersen.

Lars Qvistgaard mener, det er skuffende, at den statslige arbejdsgiver ikke er parat til at etablere større valgfrihed mellem løn, pension og frihed for den enkelte medarbejder.

”Vi havde troet, at vi kunne adressere det store behov for større frihedsgrader for den enkelte på den måde - det var ministeren desværre ikke parat til“, udtaler Lars Qvistgaard.

Med fritvalgsordningen ønskede arbejdstagersiden at sikre sig adgang til større fleksibilitet og medarbejderindflydelse på egen arbejdstid.

Ordningen kunne derfor få positiv betydning for arbejdsmiljøet – noget som har stået særlig højt på akademikernes to-do-liste, da mange akademikere er hårdt, psykisk presset på jobbet, påpeger Camilla Gregersen.  

”Men her skiltes vandene, fordi arbejdsgiverne var enormt bange for, at folk skulle få lyst til at holde mere fri. Men viser man øget tillid og fleksibilitet så giver det også typisk folk større arbejdsglæde og lyst til at blive længere. Men det må vi arbejde på at få med næste gang”, siger Camilla Gregersen.

Af respekt for medlemsdemokratiet vil hun ikke udtale sig om, hvorvidt hun tror aftalen bliver stemt hjem.  Men hun er tilfreds med resultatet.

”I forhold til denne globale krise, vi stadig er i, synes jeg det er en god aftale, der betyder lønfremgang og forbedringer på en række områder. De faglige organisationer har haft et stærkt samarbejde, og jeg synes, at alle forhandlerne har gjort det rigtig godt”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad