Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Collage, Niels Bjerre-Poulsen og Lone Simonsen
Historiker Niels Bjerre-Poulsen har kommenteret amerikansk politik siden Bill Clintons Lewinsky-affære i 1998. Epidemiolog Lone Simonsen har det seneste år brugt op imod 20 timer om ugen på medierne.
Fotos: Rasmus Kongsgaard.

Lær af de bedste: Sådan tackler forskerne pressen

Historiker Niels Bjerre-Poulsen siger sjældent nej til journalister og bruger Twitter aktivt til at give sine perspektiver på amerikansk politik. Epidemiolog Lone Simonsen er kun til stede på de sociale medier via sit nye pandemi-forskningscenter PandemiX og oplever, at de bedste formidlingsresultater kommer, når hun tænker på journalisten som en samarbejdspartner.

2020 var et år med exceptionelt stor interesse fra medierne og den brede offentlighed for både amerikansk politik og den verserende coronapandemi.

Det har historiker Niels Bjerre Poulsen og epidemiolog Lone Simonsen begge mærket.

”Valgåret og situationen omkring Trump betød, at jeg rigtig mange dage sidste år blev interviewet i radioen både klokken seks om morgenen og klokken 23 i deadlinestudiet på DR2. Sammenlagt har jeg brugt cirka to timer om dagen på at tale med journalister”, siger Niels Bjerre Poulsen, der er lektor i amerikansk politik på SDU.

En kørsel, som Infomedia har foretaget for DM Akademikerbladet, placerer Niels Bjerre Poulsen på en 37. plads på top 50-listen over de mest citerede ekspertkilder i radio, tv og i printmedier i 2020, i øvrigt den eneste på listen fra humaniora.

Plads nummer 27 indtager Lone Simonsen, også kendt som Corona-Lone. Tilnavnet er ikke opstået ud af ingenting.

”Siden februar sidste år har jeg på en almindelig arbejdsuge brugt op imod 20 timer på at give interviews, lave podcasts, TV-programmer og godkende citater fra journalister”, fortæller professoren, der leder et nyt grundforskningscenter i pandemier ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC.

Et karrierevalg

Fælles for de to universitetsforskere er, at de omfavner rollen som ekspertkilde og har fuld opbakning til at prioritere formidlingsopgaven fra deres arbejdspladser.

”Jeg kunne have brugt mange af de timer, jeg er i medierne, på at skrive forskningsansøgninger. Det er jo ikke som sådan meriterende at være ekspert på TV, og det bliver heller ikke altid belønnet”, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

Han har indimellem diskuteret med sig selv, om han prioriterer sin tid rigtigt, når han nu er forsker.

”Jeg kan lide opgaven, men jeg er bevidst om, at det også er et karrierevalg”, siger han.

Jeg kommer ofte ud for at skulle perspektivere en begivenhed, der skete for fem minutter siden. Så er det vigtigt at kunne trække på et større historisk bagtæppe

Historiker Niels Bjerre-Poulsen

Allerede mens hun boede og arbejdede i USA, fik Lone Simonsen både medietræning og stor erfaring med at optræde i pressen.

”Det var skrækindjagende for mig at begive mig ind på den bane, da jeg var ung, men efterhånden som jeg er mere fri til at være mig selv, er jeg kommet til at brænde for opgaven. Jeg har ikke noget stort behov for at stå frem, men en pandemiforsker har en særlig forpligtelse i denne tid til at dele sin viden med så mange som muligt”, mener Lone Simonsen.

Netop den store erfaring gør, at RUC-professoren også tør bringe sig selv ind i ekspertrollen.

”Og derfor er det for mig en hædersbevisning, at befolkningen kender mig som Corona-Lone”, tilføjer hun.

En arbejdsdag på 18 timer

Verden uden for universitetet blev opmærksom på den unge Niels Bjerre-Poulsen da han blev kommentator på TV2, da Lewinsky-affæren fyldte alt under Bill Clintons præsidentskab i 1998.

Siden er rollen som analytiker af amerikansk politik blevet en langt mere krævende disciplin, mener den 61-årige historiker.

”Du skal virkelig være oppe på beatet. Folk ved så meget i dag og har adgang til de samme nyheder som mig. Jeg kommer tit ud for at skulle perspektivere en begivenhed, der skete for fem minutter siden. Så er det vigtigt at kunne trække på et større historisk bagtæppe”, forklarer SDU-lektoren.

Da Lone Simonsen kom tilbage til Danmark i 2014, levede hun et ret anonymt liv ved Københavns Universitet som gæsteforsker i historiske pandemier, før hun kom til RUC i 2018.

I dag når arbejdsdagene let op på 18 timer, så Lone Simonsen været nødt til at slå bremsen i og begrænse sin mediedeltagelse.

”Jeg begyndte at få lidt ondt i maven over at skulle aflevere et par hurtige pointer på TV2 News om alverdens emner hver anden dag. Den form passer dårligt til mig. Jeg foretrækker en uddybende snak. Derfor screener jeg i disse dage hårdere i henvendelser fra journalister, og jeg har valgt at bruge mest tid på længere TV-programmer og til de mere langtidsholdbare interviews, hvor der er plads - især radio og podcasts er mine favoritter”, forklarer professoren.

Journalisten som samarbejdspartner

Epidemiologen fra RUC har ikke før nu prioriteret at være til stede på de sociale medier. Det har til gengæld Niels Bjerre Poulsen.

”Twitter er et vigtigt sted at være for en USA-analytiker. Men man skal være indstillet på at få på puklen. Der er mange krigere, især på Facebook, og nogle af trumpisterne mener jo, at jeg er med til at sætte verdensfreden over styr. Jeg får endda egentlige trusler fra tid til anden”, siger SDU-lektoren.

Lone Simonsen har for mange år siden opdaget, at den bedste forskningsformidling kommer, når hun tænker på journalisten som en samarbejdspartner.

”Selvfølgelig er der også politik i mit arbejde, eftersom jeg for eksempel sidder i en del af SSI, Sundhedsstyrelsen og regeringens corona-ekspertgrupper, men jeg tænker, at jeg som forsker har en fælles agenda med journalisten, nemlig at øge forståelsen af den pandemi, vi står midt i”, fortæller Lone Simonsen.

Lone_Simonsen_Rasmus_Kongsgaard_01.jpg
Foto: Rasmus Kongsgaard.

Lone Simonsens 5 råd til pressehåndtering

1. Stå til rådighed – men lav spilleregler
Send mig en SMS, og jeg ringer tilbage. Men det er uholdbart at være tilgængelig døgnet rundt 7 dage om ugen. Lav aftaler med journalister og sluk i øvrigt mobilen, når du holder fri.

2. Vær proaktiv
Hvis du har noget på hjerte, som du mener, må kommunikeres ud, så brug dine forbindelser til journalister, du arbejder godt sammen med. Så kan du for eksempel foreslå emner, som de ikke var opmærksomme på eller belyse en historie fra en ny vinkel.

3. Bring andre kolleger i spil
Hold dig til emner, der ligger inden for din ekspertise. Og send stafetten videre til andre kolleger, hvis du ikke selv er den rette til at svare på spørgsmål. Lone Simonsen sender dagligt journalister videre til den rette ekspert eller prøver at få oversete vigtige stemmer på banen.

4. Opfat journalisten som en samarbejdspartner
Når opgaven er at kaste lys på og øge forståelsen af for eksempel en pandemi, så har forskeren en fælles agenda med journalisten. Jeg lærer tit noget af journalister, jeg taler med. De er super gode til detektivarbejde i nye artikler og data for eksempel.

5. Gå til opgaven med taknemmelighed
Det er så tids- og energikrævende at være en ofte benyttet ekspertkilde, at man skal brænde for opgaven eller holde sig væk. Jeg har arbejdet med pandemier i hele mit arbejdsliv, og jeg er bare glad for, at det kan bruges til noget i Danmark.

Niels_Bjerre_Poulsen_Rasmus_Kongsgaard.jpg
Foto: Rasmus Kongsgaard.

Niels Bjerre Poulsens 5 råd til pressehåndtering

1: Sig det vigtigste først
Det duer ikke, at du liner alle forskerens forbehold og præmisser op til en start. Så er tiden gået, før du når til pointen.

2. Hjælp journalisten til at stille de rigtige spørgsmål
Nogle gange bliver interviewet bedre, hvis du også som ekspert hjælper med at klæde journalisten på til interviewet. Gennemgå eventuelt spørgsmålene med journalisten på forhånd.

3. Vær kampklar på de sociale medier
Hvis man ikke orker ordkrige og hårde diskussioner på Twitter og især Facebook, så er det bedre at holde sig væk.

4. Stå til rådighed eller henvis til andre
Der er plads til mange kommentatorer af amerikansk politik, og det er godt for anerkendelsen af både uddannelsen og universitetet, at flere forskere bliver brugt som ekspertkilder.

5. Omfavn din rolle som ekspertkilde
Pas på med skråsikre udtalelser på baggrund af for eksempel meningsmålinger og prognoser, og vær omhyggelig med at pointere, hvornår der er empirisk belæg for dine udtalelser. Glem ikke forskerrollen, men nyd interessen for dit fag.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Danmarks Tekniske Universitet

PhD scholarship in Wind Turbine Sound Controversies

Danmarks Tekniske Universitet

Roskilde Universitet

Assistant Professor in Molecular medical biology

Roskilde Universitet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

AC-fuldmægtig/konsulent til Beredskabsområdet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen