Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
HTS og LLR
En Helle Thorning-Schmidt-ledet regering indgik i 2012 noget overraskende en aftale med bl.a. Venstre og Konservative om en skattereform, der år for år gør overførselsindkomster som dagpenge lidt mindre værd. Det ønsker et flertal af danskerne at stoppe.
Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.
Dagpenge

Krisebevidste danskere vil kun have en prop i dagpengene

I lyset af årelang udhuling af dagpengene og coronakrisen slår fagbevægelse og a-kasser på tromme for, at dagpengene skal stige nu. Men danskerne er mere splittet. Dagpengene bør ikke stige markant, mener et flertal.

Er det tid til, at dagpengene skal stige, efter at satsen i årtier er blevet udhulet i forhold til lønudviklingen på det danske arbejdsmarked?

Ja, mener store dele af fagbevægelsen og a-kasserne.

Nej, den skal ikke stige mærkbart, men dog følge lønudviklingen fremover, mener et flertal af danskerne.

Det viser en ny Gallup-rundspørge lavet for DM Akademikerbladet i slutningen af januar måned om danskernes syn på den meget omdiskuterede dagpengesats.

Her svarer 66 procent af danskerne, at dagpengene bør følge lønudviklingen, mens kun 4 procent mener, at dagpengene bør stige mere. Og når danskerne samtidig spørges ind til, om dagpengesatsen på 19.322 kr. er passende, svarer 43 procent ja, mens 24 procent svarer, at det bør sættes op.

At et flertal af danskerne er enige om, at dagpengene skal følge lønudviklingen, men samtidig ikke sættes markant op, er ved første øjekast lidt overraskende. Det mener professor på Roskilde Universitet Bent Greve, som forsker i arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet.

”Først tænkte jeg, at det var lidt overraskende, at der er uenighed om, hvorvidt satsen skal sættes markant op. Men når danskerne spørges til størrelsen på ydelser i velfærdsstaten, så prioriteres de syge og ældre altid først, mens ledige kommer til sidst, og det ser man også her”, siger Bent Greve og tilføjer samtidig:

”Danskerne er tydeligt enige om, at dagpengesatsen ikke skal udhules yderligere”.

Lav ledighed påvirker holdning til dagpenge

Ifølge Jobnet er der mere end 151.000 ledige danskere på dagpenge. Og knap 9000 er blevet langtidsledige siden marts 2020, hvor covid-19 lukkede store dele af Danmark ned.

På trods af en nu langvarig coronakrise er der dog relativ lav ledighed i Danmark, påpeger Bent Greve, og det har formentlig også direkte indflydelse på, hvad danskerne synes om dagpengenes størrelse her og nu samt rimeligheden i, hvor meget de eventuelt skal stige.

”I december måned lå ledigheden på under fem procent. Og når man ikke selv er ledig og heller ikke føler en stor risiko for at blive ledig her og nu, så synes man typisk heller ikke, det er rimeligt at hæve skatten for at kunne hæve dagpengesatsen til måske 25.000 kr., som for mange er det samme som en almindelig løn”, siger Bent Greve.

Dagpengesystemet trænger til en ny model

Ifølge en anden rundspørge blandt mere end 1200 erhvervsaktive danskere lavet af Userneeds for Ingeniørforeningen (IDA) er der dog flertal for at sætte dagpengesatsen op.

Seks ud af ti erhvervsaktive bakker op om at ændre dagpengesystemet og et konkret forslag om, at ledige får en højere sats i de tre første måneders ledighed, hvis de har været i mindst fire års fuld beskæftigelse inden de seneste fem år.

Den udmelding glæder Morten Thiesen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.  

”Dagpengesystemet trænger ikke bare til et facelift, men en ny model. Forsikringselementet er blevet udhulet så meget, at selv den højeste dagpengesats på 19.322 kr. om måneden ikke længere udgør et reelt økonomisk sikkerhedsnet for store grupper på arbejdsmarkedet”, siger Morten Thiesen.

Tilbage i oktober måned påpegede også direktør i Akademikerne A-kasse, Villy Dyhr, i et debatindlæg, at dagpengesystemet trænger til en kraftig saltvandsindsprøjtning.

”Som a-kasse for akademikere har det været trist at se, hvordan dagpengenes kompensationsgrad er blevet kraftigt udhulet gennem årene”, skrev han og påpegede ved samme lejlighed, at dagpengeforringelser kan medføre, at nogle grupper på arbejdsmarkedet vil kræve længere opsigelsesvarsler, som dermed vil mindske fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Ifølge den seneste lønstatistik fra DM tjener fagforeningens højtuddannede privatansatte medlemmer i gennemsnit 52.000 kr. inkl. pension hver måned, mens statsansattes løn ligger på gennemsnitligt 43.000 kr. ekskl. pension.

Det betyder, at dagpengesatsen på maksimalt 19.322 kr. i 2021 i gennemsnit kun dækker i omegnen af 37-44 procent af DM-medlemmers månedsløn. For ansatte med højere anciennitet og lønsats er dækningsgraden endnu mindre.

Danskerne er tydeligt enige om, at dagpengesatsen ikke skal udhules yderligere

Bent Greve, professor på Roskilde Universitet

Forvirring om forringelser

Formand for Magistrenes A-kasse (MA), der har 82.000 medlemmer, Per Clausen, opfatter danskernes udmelding i Gallup-rundspørgen som et klart udtryk for, at befolkningen ønsker at gøre op med de mange års forringelser af dagpenge nu.

Når et flertal dog samtidig angiver, at den nuværende sats er passende, tror han, det skyldes forvirring.

”Jeg tror, der hos mange kan være forvirring om, hvor stor den relative forringelse af dagpengene faktisk har været i en årrække. Hvis folk var klar over, hvor stor udhuling, der har været af dagpengene år efter år, ville de nok have svaret noget andet til det spørgsmål. Så det tolker jeg ikke så hårdt på”, siger Per Clausen.

Selvom han er fortaler for, at dagpengesatsen skal sættes op, så er han dog ikke tilhænger af IDA’s forslag om at give ledige, som har arbejdet mere end andre, højere ydelser i starten af ledighedsperioden.

”Tanken om at belønne dem under ledighed, der har være heldige at være mere i arbejde end andre, synes jeg, er urimelig. Jeg mener, der er brug for et generelt løft af dagpengesatsen”, siger Per Clausen.

”Danskerne synes, at der skal være et bedre forhold mellem dagpenge og lønindkomst, og det, håber jeg, vil give regeringen incitament til at få dette løst”, siger han.

Jeg tror, der hos mange kan være forvirring om, hvor stor den relative forringelse af dagpengene faktisk har været i nu en årrække

Per Clausen, formand for Magistrenes A-kasse

Dagpenge er blevet 40.000 kr. mindre værd

Siden år 2000 har dagpengene mistet stor værdi på grund af en række politiske reformer som bl.. en velfærdsreform (2006), en skattereform (2012), en dagpengereform (2015) og senest en beskæftigelsesaftale om forhøjet skattefradrag (2018). Alle tiltag, der rammer ledige dagpenge på pengepungen i forhold til lønmodtagere.

Ifølge brancheorganisationen for landets 21 a-kasser - Danske A-kasser – har dagpengene mistet 11,1 procentpoint sammenlignet med lønudviklingen i perioden år 2000 til 2025.

”Det er altså til at tage og føle på, når man er ledig”, siger Verner Sand Kirk, som er direktør i Danske A-kasser.

Det betyder i runde tal, forklarer han, at dagpengene har mistet værdi for i omegnen 25.000 kr. i forhold til lønudviklingen de seneste 20 år. Og det er alene på grund af satsreguleringen og følger af Skattereformen fra 2012.

For i perioden har flere politiske reguleringer som fx beskæftigelsesfradraget forringet dagpengenes dækningsgrad yderligere.

”Skal man opstille det på en lidt nem måde og i runde tal, så kan man samlet sige, at det, en ledig før fik på 10 måneder i dagpenge, nu skal række til 12 måneder. Dagpengene burde være omkring 40.000 kr. højere, end de er i dag, hvis man fjerner alle de forringelser, der har været på dagpengeområdet siden år 2000”, siger Verner Sand Kirk.

Dagpengene burde være omkring 40.000 kr. højere, end de er i dag

Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser

Stop for udhuling vil bremse voksende ulighed

Socialdemokratiet gik til valg på et opgør mod uligheden. Det skete blandt andet med 17 konkrete tiltag til at skabe et mere retfærdigt samfund under titlen ’Danmark er for lille til store forskelle’.

Bekæmpelse af ulighed er også en del af forståelsespapiret ’Retfærdig retning for Danmark’ mellem regeringen og støttepartierne. På side 1 står der således:

”Vi skal bekæmpe den stigende ulighed. Så vi igen begynder at styrke den samfundsmodel, der har gjort Danmark til et af de mest tillidsfulde og trygge lande i verden. Hverken fattigdom eller grådighed hører hjemme i vores land, og vi har muligheden for at tage et opgør med begge dele”.

Ifølge Verner Sand Kirk koster det i omegnen af 135 millioner kroner at stoppe udhulingen af dagpengene her og nu, hvis man undlader at skære de yderligere 0,3 procent af dagpengene i henholdsvis 2020, 2021 og 2022, som politisk er besluttet.

”Uligheden i Danmark stiger, og ledige, der relativt får mindst, har nu fået endnu mindre. Det er også derfor, vi ikke kan forstå, hvorfor regeringen ikke i det mindste stopper udhulingen af dagpenge, når man er enige med støttepartierne om at bekæmpe uligheden, og det koster relativt lidt i det store regnskab at stoppe udhulingen her og nu”, siger Verner Sand Kirk.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve forklarer, at hvis regeringen for alvor vil gøre op med den voksende ulighed, som den har sat sig for at bekæmpe, så er et stop af reguleringen på sociale ydelser og overførselsindkomster et af de mest brugbare redskaber at hive op af værktøjskassen.

”Vi ved, at dem, der lever i fattigdom, i høj grad er ledige uden for arbejdsmarkedet. Skal man gøre noget for den gruppe, er man nødt til at kigge på, hvordan man stopper udhulingen af værdien af dagpenge og andre overførselsindkomster, så der bliver færre, som lever under ekstra dårlige vilkår”, siger Bent Greve.

Forringelser på dagpengeområde de sidste 20 år

2003 Lavere skat på arbejdsindkomst:

Indførelse af et nyt beskæftigelsesfradrag (som dagpengemodtagere ikke får)

2006 Velfærdsreformen:

Senere tilbagetrækning og levetidsindeksering

2008 Aftale om en ”jobplan”:

Kraftig beskæring af ret til supplerende dagpenge

Fra 52 uger inden for 70 til 30 uger indenfor 104 uger

Alle undtagelser for løsarbejdere m.fl. afskaffet

2010 Dagpengereform /Genopretningsplanen:

Halvering af dagpengeperioden

Fordobling af genoptjeningskrav

Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender

2011 Efterlønsreform:

Fremrykning af velfærdsreformen

Kortere efterlønsperiode

Fra fem til tre år Pensionsmodregning for alle tre

2012 Skattereform:

Øget beskæftigelsesfradrag

Mindre regulering af satsen.

2015 Dagpengereform:

Forringet dimittendsats, karens (dog også en forbedring via mulighed for forlængelse af dagpengeperiode i op til et år)

FL 2017:

Afskaffelse af feriedagpengeoptjening for sygedagpenge

2018 Skatteaftale:

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Indførelse af jobfradrag

Læs mere her

Kilde: Danske A-kasser

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Danmarks Tekniske Universitet

PhD scholarship in Wind Turbine Sound Controversies

Danmarks Tekniske Universitet

Roskilde Universitet

Assistant Professor in Molecular medical biology

Roskilde Universitet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

AC-fuldmægtig/konsulent til Beredskabsområdet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen