Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Studerende på Københavns Erhvervsakademi
En reduktion i antallet af uddannelser udbudt på engelsk vil også ramme de danske studerende, som ønsker en international uddannelse, mener Danske Erhvervsakademier.
Foto: Erhvervsakademi SydVest.

Advarsel: At lukke engelsksprogede uddannelser fører til dansk isolation

Danske erhvervsakademier advarer nu regeringen mod at skære yderligere i de engelsksprogede uddannelser. Det vil ødelægge danske studerendes muligheder for at komme ud i verden, lyder det.

6.362 studerende på de danske erhvervsakademier og professionshøjskolers engelsksprogede uddannelser er ikke danske EU-borgere. Det svarer til 5,7 procent af de studerende.

Det viser en aktindsigt, som DM Akademikerbladet har fået fra hver enkelt institution.

Tallet kommer frem samtidig med, at regeringen og Dansk Folkeparti i dag genoptager forhandlinger om at bremse udbetalingen af SU til ikke-danske statsborgere ved at skære antallet af engelsksprogede uddannelser.

Om 5,7 procent er for mange, vil Steen Enemark Kildesgaard, rektor på KEA og næstformand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier, ikke vurdere. Men han siger, at hvis der er en ambition om at uddanne til et internationalt arbejdsmarked, hvor danske virksomheder skal kunne begå sig, så kræver det også et internationalt studiemiljø.

For at få det skal der også være internationale studerende og internationale uddannelser.

”Vi er rigtigt glade for de internationale uddannelser, da de giver os mulighed for et internationalt studiemiljø og sikrer, at vi kan modtage internationale studerende på exchange-programmer - hvilket er forudsætningen for, at de danske studerende kan komme ud på studieophold via fx Erasmus-programmet i EU”, skriver han i en mail til DM Akademikerbladet.

Steen Enemark Kildesgaard frygter, at en nedskæring i antallet af engelsksprogede uddannelser fagligt kan gå ud over de studerende, også de danske.

”Vi optager også en lang række danske studerende på de internationale uddannelser, og en reduktion i antallet af uddannelser udbudt på engelsk vil også ramme de danske studerende, som ønsker en international uddannelse. Vi skal optage de bedst kvalificerede uanset nationalitet, og det gør vi, ligesom vi uddanner til brancher og erhverv, som har en stor grad af internationalisering”, siger Steen Enemark Kildesgaard.

Forhandlinger om færre engelsksprogede uddannelser

I dag genoptages forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at begrænse tilstrømningen af udlændinge til danske uddannelser ved at skære på antallet af engelsksprogede uddannelser.

SU-udgifterne til EU-studerende er blevet for høje for regeringen og Dansk Folkeparti. Så høje, at de i 2023 kan ende på hele 650 millioner kroner, der er 201 millioner over det loft, som SU-forligskredsen har aftalt. Det fremgik af en prognose, som Uddannelses- og forskningsministeriet lavede sidste år.

Og i det lys er 5,7 procent alt for mange, mener Jens-Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører for DF.

”Det er det jo i og med, at det samlet set bliver for mange, og at man har gjort det til en forretning at optage udenlandske studerende”, siger han.

Når forhandlingerne starter i dag, vil Jens-Henrik Thulesen Dahl stille ministeren en række spørgsmål om erhvervsakademier og professionshøjskolers brug af agenter til at tiltrække udenlandske studerende. Det sker bla på baggrund af en historie i DM Akademikerbladet, hvor en censor var chokeret over det lave faglige og sproglige niveau hos et hold af spanske studerende på UCL.

”Vi har en ramme for, hvad vi max må bruge på SU til denne gruppe studerende, og den skal vi finde ud af at overholde. Vi skal ikke understøtte, at man går ud og reklamerer i udlandet på den her måde. Det har jeg tænkt mig at udfordre ministeren på, når vi skal fortsætte forhandlingerne”, siger han.

Udenlandske studerende læser også på dansksprogede uddannelser

De udenlandske studerende figurerer ikke kun på de engelsksprogede uddannelser. Også på de dansksprogede er der personer uden dansk statsborgerskab. Københavns Professionshøjskole topper listen med 1.430 studerende i denne kategori.

Den internationale chef på UCN, Mette Østergaard Samuelsen, forklarer, at det drejer sig om danskere uden dansk statsborgerskab, dansksindede tyskere fra Sydslesvig og studerende
fra de øvrige nordiske lande.

Især den sidste gruppe finder Jens-Henrik Thulesen Dahl problematisk.

”Grundlæggende synes jeg, at vi har et fint princip med de øvrige nordiske lande, at vi på kryds og tværs kan sende vores unge studerende ud og få en uddannelse. Problemet er bare, at som jeg kender tallene, så er det i stort omfang en envejs-trafik”, siger han.

Jeg har det ikke fint med, at vi betaler uddannelse til unge svenskere og nordmænd, for at de bare tager hjem igen

Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti

”Vi får noget kompensation fra det nordiske samarbejde, men egentlig så burde Sverige og Norge jo have de studiepladser, der skal til. At vi har noget udveksling, det har jeg det rigtig fint med, men jeg har det ikke fint med, at vi betaler uddannelse til unge svenskere og nordmænd, for at de bare tager hjem igen. Det er en problematik, vi også skal have kigget nærmere på”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Lene Augusta Jørgensen, rektor på UCN og formand for Danske Professionshøjskolers internationale område, forklarer, at andelen af studerende fra de øvrige nordiske lande er faldende.

”Det er en tendens, der har ændret sig meget over tid. Vi havde på UCN mange nordmænd, men efterhånden har man opbygget et uddannelsessystem i Norge, hvor de uddanner mange selv. Der er visse uddannelser, hvor der går en masse skandinaver. Hvorvidt det er et problem, det kan jeg ikke sige”, siger Lene Augusta Jørgensen.

Nedskæring af engelsksprogede uddannelser er ikke den eneste løsning

Ministeren og DF har tilkendegivet, at de vil løse SU-problemet ved at begrænse antallet af pladser til de internationale studerende.

Men det er skudt helt ved siden af, mener Hanne Kirstine Adriansen, lektor ved institut for pædagogik og uddannelse på AU.

”De laver den forkerte diagnose. Deres problem er, at der går for mange skattekroner til EU-studerendes SU, og deres løsning er at skære ned på engelsksprogede uddannelser. Det reelle problem er dog, at det er meget svært at integrere den danske velfærdslogik i EU-systemet”, siger hun.

”Der er et grundlæggende problem i, hvordan den danske velfærdstænkning skal fungere sammen med den økonomiske tænkning, man har i EU-systemet, når man har princippet om fri bevægelighed”, siger Hanne Kirstine Adriansen.

Den forklaring er rektor på KEA, Steen Enemark Kildesgaard, enig i.

”Der er to alternativer. Den første er en politisk løsning i EU, som ændrer på rettigheden til SU for de internationale studerende”, skriver han.

Hanne Adriansen er lektor på DPU

Den danske velfærdslogik er svær at integrere i EU, siger lektor Hanne Kirstine Adriansen. Foto: Aarhus Universitet.

”Den anden er at fortsætte ned ad den vej, vi på akademierne har arbejdet på i de sidste år. Nemlig at øge fastholdelsen i Danmark efter endt uddannelse, så det bliver en endnu bedre investering, som kan være med til at løse de arbejdskraftudfordringer, der vil komme i de kommende år”, siger Steen Enemark Kildesgaard.

Tre måder at holde på de udenlandske studerende

Steen Enemark Kildesgaard forklarer, at man arbejder ud fra tre parametre for at fastholde de udenlandske studerende, efter at de har afsluttet uddannelsen:

  1. Styrke de studerendes arbejdsmarkedstilknytning gennem uddannelsen
  2. Styrke danskkundskaberne hos de studerende
  3. Fokusere på de studerendes sociale netværk

”Vores oplevelse er, at langt de fleste internationale studerende, som kommer hertil, faktisk har en intention om at blive og bidrage efter endt uddannelse, når de starter på uddannelsen. Hvis vi gør mere som samfund på de tre parametre, så er potentialet klart til stede for at fastholde de studerende efter endt uddannelse”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad