På fem år er antallet af tyskstuderende faldet med 42 procent

Danske virksomheder kan se nye store muligheder for eksporten til det tyske marked, efter at en regeringsaftale er faldet på plads under den nye kansler Olaf Scholz. Men en ny analyse fra Det Nationale Center for Fremmedsprog vækker bekymring hos arbejdsgiverne.

Opgørelsen viser, at antallet af studerende på alle de store sprogfag i Danmark er faldet, og for tysks vedkommende med hele 42 procent siden 2016.

Ifølge Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, lægger opgørelsen en dæmper på eksportoptimismen til det store naboland.

”Allerede i dag mangler vi folk med de fornødne sprogkundskaber og den tilbundsgående kulturelle indsigt, som også virksomhederne har brug for”, siger Mads Eriksen.

Danske virksomheder skal tænke kreativt

Den tyske regeringsaftale vil sætte turbo på digitaliseringen og styre den største europæiske økonomi i en grønnere retning. Det er netop brancher, som danske virksomheder er stærke inden for, forklarer Mads Eriksen.

”Men det sender nogle sorte skyer hen over vores forventninger, at det går så stærkt tilbage for både tysk og de øvrige store sprogfag. Her og nu skal danske virksomheder tænke meget kreativt, men på lang sigt bliver problemet endnu større”, uddyber Dansk Erhvervs uddannelses- og forskningspolitiske chef.

Allerede nu er der ’ild i platformen’, mener han.

”Det kan godt være at virksomhederne kan klare sig et stykke hen ad vejen, for ikke alle skal kunne fremmedsprog på højt niveau for at handle med omverdenen. Men fødekæden er brudt og det giver store udfordringer med at skaffe kompetente sproglærere til både folkeskoler og gymnasier”.

Både fransk, tysk og italiensk har oplevet drastiske fald, både når det gælder optaget på uddannelsen og kandidaternes fuldførelse. Det fremgår af denne opgørelse fra Nationalt Center for fremmedsprog:

Diskurs: Sprogfag er taberfag

Analysen fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) understreger, at enhver tanke om at øge et kvalificeret undervisningsudbud i både fransk og tysk er urealistisk med de fremskrivninger, der foreligger.

Faktisk er det ikke engang muligt at bibeholde det niveau, som findes i dag. Det fastslår Hanne Wacher Kjærgaard, der er centerleder for fremmedsprogscentret i Vestdanmark.

”Alligevel er der fortsat nogle steder en diskurs om og en forståelse af, at sprogfag er taberfag. Værdien af at kunne sprog og kende kulturer bliver simpelthen ikke italesat som eftertragtet", siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Mange forventer at blive sprogeksperter

I forhold til frafald på universiteterne mener hun, at der måske skal en bedre forventningsafstemning til med studerende, der overvejer at læse tysk, fransk eller andre sprogfag.

”Mange, der vil læse fremmedsprog på et universitet, har en forventning om, at de bliver eksperter til sproget og i det hele taget sprogligt dygtige. Når de så kommer på universitetet og præsenteres for litteraturen som genstandsfelt, uden at der måske tages højde for deres sproglige ballast, er der en del, der bliver skuffede og synes, det er for svært, også selvom de finder litteraturen spændende, forklarer Hanne Wacher Kjærgaard.

Sprogfagene kan lære af STEM

Vi skal have det sproglige element til at hænge bedre sammen med indholdet, så de unge kan se, hvordan sproget kan give dem adgang til al den spændende viden og indsigt, der ligger i områderne, der undervises i på universiteterne, mener centerlederen.

”Men det kræver en forventningsafstemning på begge sider. Det har altid været et credo på universiteterne, at det ikke er der, man lærer sproget. Men det skal OGSÅ være der,” påpeger Hanne Wacher Kjærgaard.

Sprogfagene kan lære en del af de kampagner, som for godt 10 år siden blev lavet for at gøre STEM-fagene mere attraktive for uddannelsessøgende.

”Når selv arbejdsgiverne i eksportfagene udtaler bekymring, er det et tegn på, at man også i bredere kredse er ved at få øjnene op for, at den sproglige fødekæde skal styrkes betragteligt, siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Universitet udklækkede kun fire tysk kandidater

Når et universitet sidste år kun udklækkede fire kandidater i tysk, kan de fleste se, at vi snart vil mangle lærere, der kan lære os andre sproget.

”Det Nationale Center for Fremmedsprog blev netop etableret for at kunne kaste et samlet blik på udbuddet i uddannelsessystemet”, påpeger hun.

Det er positivt, men NCFF kan ikke ændre tingenes status alene.

”Der skal endnu flere kræfter og indsatser til overalt i uddannelsessystemet. Og hvis vi arbejder i samme retning, vil det tage tid, men det skal nok lykkes at få flere til at vælge at dygtiggøre sig i sprog og øge Danmarks fremmedsprogsberedskab,” fastslår Hanne Wacher Kjærgaard.

At der allerede er mangel på tyskkyndige, måske endda helt op på statsministerielt niveau, blev demonstreret så sent som d. 8. december.

På twitter sendte Mette Frederiksen - på engelsk - sine "congratulations" sydpå til den nye kansler Olaf Scholtz. I tweetet fremhævede hun Tyskland som "a dear neighbour, a close ally and Denmark´s most important trading partner." I kommentarerne blev statsministerens tweet blandt andet kaldt for en "regulær diplomatisk bommert".