Dansk Magisterforening

Løft af læreruddannelsen giver håb om nye underviserjob

Studerende som disse på læreruddannelsen i Odense kan se frem til flere timer, mindre hold og en styrket vejledning. Den nye finanslovaftale giver 65 millioner ekstra til næste år og på lidt længere sigt håb også om op imod 150 nye underviserjob, ifølge professionshøjskolernes rektortalsmand. © foto: Birgitte Carol Huberg/Ritzau Scanpix

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Op imod 150 nye underviserjob på læreruddannelsen kan være på vej efter løft på næste års finanslov, lyder skøn fra rektortalsmand.

Omtrent tre undervisningstimer mere hver uge, mindre hold og en styrket vejledning af de studerende.

Det økonomiske løft til læreruddannelsen, som blev forhandlet hjem i mandags på næste års finanslov, kan give et mærkbart kvalitetsløft.

Når ekstrabeløbet på 125 millioner i 2023 får ben at gå på, kan aftalen tilmed betyde, at cirka 150 nye underviserjob er på vej på landets professionshøjskoler.

Sådan lyder vurderingen fra Stefan Hermann, der er rektor på Københavns Professionshøjskole og rektortalsmand for sektoren.

”Det er en historisk stor saltvandsindsprøjtning, og jeg kan ikke mindes, at man nogensinde før har styrket en uddannelse med så store beløb fra det ene år til det næste, så det er en virkelig glædelig nyhed”, siger Stefan Hermann.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, påpeger han.

”Det forslag til en ny læreruddannelse, som ministeren skal drøfte med Folketinget er godt, men dyrere. Der skal findes yderligere penge, hvis vi skal indfri ønsket om at give de studerende flere timer”, forklarer Stefan Hermann.

De korte økonomiske tidshorisonter sparker til et ekstremt presset arbejdsmiljø blandt underviserne

Tommy Dalegaard Madsen

Også Tommy Dalegaard Madsen, der er formand for professionshøjskoleunderviserne i DM, hilser styrkelsen af læreruddannelsen velkommen.

”Det er et løft, der vil kunne mærkes. For første gang i årevis bliver læreruddannelsen næsten kompenseret for de ødelæggende besparelser, som har plaget vores område”, siger Tommy Dalegaard Madsen.

Finanslovsaftalen, som Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Alternativet står bag, har afsat 65 millioner ekstra til læreruddannelsen i 2022 og 125 millioner ekstra årligt fra 2023.

Aftalen er dog knyttet op på arbejdet med den nye læreruddannelse, som i forvejen forventes at kræve yderligere investeringer.

Derfor er det økonomiske løft her og nu langt fra tilstrækkeligt, mener rektortalsmand Stefan Hermann.

”Vi savner generelt et bredere helhedssyn og en mere strategisk planlægningshorisont. Det er jo meget enkeltsager, som præger uddannelsesområdet,” siger han.

"Hvad der skal ske efter 2022, ved vi ikke"

Der er brug for ro og mere langsigtede politiske aftaler, så professionsuddannelserne ved, hvad de skal planlægge efter, pointerer Stefan Hermann.

”Udflytning og reduktion af engelsksprogede uddannelser, ny læreruddannelse og nok også en ny pædagoguddannelse er meget store omlægninger. Så sammenhæng og lange tidshorisonter er vigtige”.

Den holdning deler Tommy Dalegaard Madsen, der spejdede forgæves efter nye bevillinger til både pædagog- og socialrådgiveruddannelsen på ”børnenes finanslov”.

”Den ekstrabevilling på 127,5 millioner, som pædagoguddannelsen fik for et par år siden, udløber i 2022. Hvad der skal ske derefter, ved vi ikke. De korte økonomiske tidshorisonter sparker til et ekstremt presset arbejdsmiljø blandt underviserne,” siger Tommy Dalegaard Madsen.

Samtidig mener han at regionaliseringsplanerne trækker i den modsatte retning af flere nye underviserjob.

”Nogle steder vil ekstrabevillingen jo opleves som om, at man fodrer dyret med sin egen hale. Hvad der vindes med finansloven, tabes de steder, hvor uddannelsespladser skal lukke, og hvor andre udbud ikke har den tilstrækkelige tiltrækningskraft på de studerende”.

}