Vil du holde dig opdateret?
Tilmeld dig vores daglige nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail hver morgen med vores seneste historier fra det akademiske arbejdsmarked.
Tak for i år. Akademikerbladet vender stærkt tilbage d. 3. januar 2022. © Collage: Akademikerbladet
Akademikere på Grønland, en kommune med en dårlig sag og forskere under politisk angreb. Mens Akademikerbladet er på juleferie, kan du her læse eller genlæse årets mest populære historier.
Akademikerbladets mest læste artikel i 2021 handler om Josefine Geisler der i foråret var på et obligatorisk femugers jobkursus i Københavns kommune. Hun beskrev kurset som et helvede:
”Generelt er niveauet rigtig lavt. Underviseren snakker til os, som kommer vi alle direkte fra universitetet og bare skal være taknemlige for hvilket som helst job. Det føles ydmygende. Nogle af de aktiviteter, vi skal lave, giver slet ikke mening i forhold til, hvor fagligt brogede vi er”, fortalte hun til bladet.
Har den nu tidligere forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) indledt en flirt med DF’s Morten Messerschmidt og Ungarns Victor Orban?
Det spørgsmål meldte sig i samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsmiljøer i marts, efter ministeren med det øverste politiske ansvar for de danske universiteter udtrykte kritik af flere forskningsområder i et §20-svar til Morten Messerschmidt.
En række danske forskere reagerede på debatten og fortalte til Akademikerbladet om selvcensur efter de hårde politiske angreb på udvalgte forskningsområder som køn, identitet og racisme.
På overfladen minder Grønlands Selvstyre til forveksling om et dansk ministerium. Så hvis en nyansat dansk akademiker oplever Grønlands Selvstyre som en Mini-Slotsholmen placeret i Nuuk, kan man ikke fortænke den pågældende i den tanke. ”Men billedet er ikke dækkende – det snyder”, fortæller afdelingschef i Afdeling for Forfatning, Natuk Lund Olsen.
Det giver problemer at lægge en dansk økonomisk logik ned over beslutninger, der træffes i Grønland, forklarer hun og efterlyser faglig mangfoldighed.
Vores søstermedie Forskerforum har på baggrund af aktindsigt lavet en liste med Danmarks 15 højeste lønnede forskere, som universiteterne typisk kun kan trække til eller beholde i Danmark på grund af donationer fra fonde. Se listen nederst i artiklen.
Vi kan afsløre, at Københavns Universitet har ansat 9 af de 15 bedst lønnede forskere i Danmark. Den højest lønnede professor er fra CBS.
Signe Uldbjerg blev ufrivilligt hevet ind i debatten om pseudoforskning af Henrik Dahl, da politikeren brugte en af hendes forskningsartikler som eksempel på skadelig aktivisme.
Hun valgte lige inden sommerferien at forsvare sig mod kritikken, som hun mente var uberettiget og byggede på misforståelser.
Regeringens ønske om at fremme hjemmearbejde efter corona kunne paradoksalt nok tvinge ansatte i staten til fuldt fremmøde på arbejdspladsen efter sommerferien, skrev Akademikerbladet i juni.
Her kom det frem, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen havde sat en bremse for nye lokalaftaler.
“Danskerne løste opgaverne, som de selv syntes bedst, uden at have et behov for involvering eller styring. Vi kan ikke lide at blive nøje overvåget og micromanaged i vores arbejde, for vi mener, at vi har ret til en høj grad af autonomi på arbejdspladsen”, fortalte Heidi Rottbøll Andersen der vejleder virksomheder i, hvordan de bedst inkorporerer internationale medarbejdere i virksomheden.
Det uformelle arbejdsmiljø er typisk dansk. Det gør os produktive. Det gør os selvstændige. Og det kan være svært at navigere i, hvis du ikke kender til de uskrevne spilleregler.
Et forskningssamarbejde mellem en gruppe forskere på Aalborg Universitet og Jammerbugt Kommune kørte i oktober helt af sporet, efter at kommunen opsagde kontrakten og hyrede et advokatfirma.
“Vi er alle blevet fanget på det forkerte ben, og vi føler os presset og truet til at gøre noget, som vi ikke mener er i orden. Vi føler os kørt over”, fortalte projektkoordinator Kelvin Baadssgaard.