Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mænd professionsuddannelse
Mænd i er undertal på de store velfærdsuddannelser. Arkivfoto.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Kønsfordelingen stagnerer på de store professionsuddannelser

Kun hver femte nye studerende på landets fire store professionsuddannelser er mand. Et problem, som skal adresseres med ny national rekrutteringsplan, mener rektortalsmand.

Mens STEM-fagene har held med at tiltrække flere og flere kvinder, er det langt fra lykkedes at få flere mænd til at søge ind på de store professionsuddannelser.

Ligesom i de foregående fire år udgør mændene kun 20 procent af de optagne på landets fire største professionsuddannelser i år. På læreruddannelsen er antallet af mandlige studerende endda faldet med syv pct. sammenlignet med sidste år.

Tallene, der stammer fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekræfter, at den dalende søgning til professionsuddannelserne også er en kønsproblematik. Det siger Jo Krøjer, der er lektor i køns- og arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet.

”Der er to hovedårsager til, at de store professionsuddannelser har svært ved at tiltrække flere mænd. Den ene er lønnen, den anden er det kønsopdelte arbejdsmarked,” siger Jo Krøjer.

Forskningen viser, at en høj løn alt andet lige er vigtigere for mænd end for kvinder og en af årsagerne til, at de i større stil søger mod det private.

”De mange diskussioner af lønniveauet i det offentlige har formodentlig afholdt nogle mænd fra at søge ind på de såkaldte velfærdsuddannelser”, vurderer Jo Krøjer.

Lønnen kan professionshøjskolerne ikke ændre ved, påpeger RUC-forskeren.

”Men uddannelsesinstitutionerne er nødt til at tænke i, hvordan rekrutteringskampagner kan overskride de billeder, unge har med sig fra et kønsopdelt arbejdsmarked. Uddannelserne kan med fordel profileres på en måde, der appellerer til moderne tænkende mennesker, som er åbne for andet end kønsstereotype billeder”, siger hun.

Det er fx unuanceret at fremstille en sygeplejerske som en blød omsorgsperson, når jobbet i dag kræver både overblik, sans for organisering samt stor teknologisk indsigt, uddyber hun. Det er også stereotypt, når pædagoguddannelsen fremstiller mandlige pædagoger som tatoverede muskelbundter, der sidder i en skov og snitter i træ med ungerne.

”Opgaven med at yde støtte til børn og unges psykiske, motoriske og sociale udvikling er jo kompleks og både menneskeligt og intellektuelt krævende”, understreger Jo Krøjer.

"En katastrofe vi ikke kan digitalisere os ud af"

Den dalende søgning til professionshøjskolerne de sidste fem år har været som at se et trafikuheld ske i slowmotion. Sådan siger Stefan Hermann, der er rektor på Københavns Professionshøjskole og rektortalsmand for den samlede sektor.

Vi ser ind i en katastrofe, som vi ikke kan digitalisere os ud af

Stefan Hermann, rektortalsmand

”Vi ser ind i en katastrofe, som vi ikke kan digitalisere os ud af og som heller ikke kan klares ved, at vi importerer arbejdskraft udefra. Jeg vil ikke afvise, at en flig af problemet kan løses ved, at vi kommunikerer mindre kønnet om de bløde omsorgsfag”, siger Stefan Hermann.

Sammen med rektor Camilla Wang fra Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland, opfordrer Stefan Hermann i magasinet Skolemonitor til, at en national rekrutteringsplan bliver sat i værk. Den skal dels få flere til at læse til pædagog, lærer og sygeplejerske og dels fastholde flere i erhvervet efterfølgende.

”Alene på Københavns Professionshøjskole er der lige nu 650 ledige studiepladser på både pædagog- og læreruddannelsen. Det er hhv. 1/3 og 40 procent af alle pladserne. Det er så monumentalt et problem, at institutionerne ikke kan løfte opgave alene. Politikerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne skal på banen – nu!”, siger Stefan Hermann.

Jobsikkerhed og løn er attraktiv for ufaglærte

Med udsigt til, at der bliver endnu mere kamp om de faldende ungdomsårgange, skal professionshøjskolerne kigge nye steder hen og udvide rekrutteringsfeltet, hvis de skal sikre nok kvalificerede professionelle i fremtiden. Det siger køns- og arbejdsmarkedsforsker Jo Krøjer.

”Der er for tiden en større gruppe mænd, der ikke har en uddannelse og dermed rummer et potentiale. Hvis man sammenligner forholdene for en ufaglært, er både jobsikkerheden og lønnen attraktiv i fx pædagogfaget. Men hvis det skal lykkes at rekruttere dem, skal de samtidig af med følelsen af, at det her arbejde mest er for kvinder”, forklarer hun.

Indsatsen kræver en samlet strategi, der sætter ind allerede ved ungdomsuddannelserne, tilføjer Jo Krøjer.

Ifølge rektortalsmand Stefan Hermann skal en national rekrutteringsplan både tænke i stærkere brobygning til VUC og HF-uddannelserne, i en styrkelse af fagligheden på uddannelserne samt i omskoling af både ældre, ufaglærte og akademikere fra områder med stor ledighed.

”Derudover bliver overenskomstforhandlingerne i 2024 helt afgørende. Den øvrige indsats er helt omsonst, hvis vi ikke kan tilbyde ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, pligt og ret til efter- og videreuddannelselse samt udviklings- og specialiseringsveje inden for pædagog- og sundhedsfagene”, siger Stefan Hermann. 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad