Dansk Magisterforening

Stikprøver: Uddannelser tjekker de ansattes coronapas

På KEA (foto) og Aalborg Universitet skal de ansatte på samme måde som de studerende gennem stikprøvekontrol, når de vil møde fysisk på arbejde. © Foto: KEA.

Af Benedicte Borelli
Del artikel:

Ledelsen på Københavns Erhvervsakademi fører nu kontrol med medarbejdernes coronapas, fordi der er lovkrav om det samme for studerende. Forkert beslutning, mener arbejdsmiljørepræsentant: "Man skal stole på, at ens medarbejdere godt kan finde ud af at håndhæve reglerne”.

Medarbejderne på Københavns Erhvervsakademi (KEA) skal have coronapasset klar, hvis de vil ind på kontoret. Ledelsen har har nemlig besluttet at indføre en stikprøvekontrol af alle, der møder fysisk op på campus.

Med aprils genåbningsplan indførte Folketinget et lovmæssigt krav om, at studerende og ansatte på alle landets uddannelsesinstitutioner skal kunne dokumentere, at de er vaccinerede mod corona eller er testet negativ inden for de seneste 72 timer, hvis de vil møde fysisk op.

Mens det er et lovmæssigt krav at lave stikprøvekontrol af de studerende - det står i bekendtgørelsens §5, stk. 5 - er der ingen krav til kontrol af medarbejderne. Derfor er arbejdsmiljørepræsentant og lektor på KEA James Hindsgavl Brink kritisk over for beslutningen om også at lave stikprøver af de ansattes coronapas.

”Det er en ekstrem brug af magt, og jeg synes, at det er meget grænseoverskridende, at jeg skal bevise, at jeg er testet negativ for at kunne passe mit arbejde”, siger James Hindsgavl Brink.

Stikprøve eller ej?

Selv om det er frivilligt for uddannelsesinstitutionerne at føre stikprøver med de ansattes coronapas, har KEA altså alligevel valgt at gøre det, fortæller ressourcechef Jens Barslund Ellehauge.

”Vi har et blandet miljø, hvor de ansatte og studerende er meget sammen, så derfor synes vi, at det giver god mening at føre den samme stikprøvekontrol hos både studerende og ansatte”, siger Jens Barslund Ellehauge.

Han nævner, at regeringen træffer hurtige beslutninger for tiden, og at ledelsen derfor er i dialog med både medarbejdere og studerende om, hvordan reglerne konkret skal overholdes.

“I arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg drøfter vi løbende, hvordan vi håndterer de rammer, som covid-19 løbende giver os, herunder testsetup og stikprøvekontrol. Både hvordan vi bedst skaber tryghed, og hvordan vi lever op til rammerne".

Arbejdsmiljørepræsentant James Hindsgavl Brink forstår ikke, hvorfor ledelsen vil tjekke de ansatte, når det ikke er et politisk krav, men noget man kan vælge at gøre.

”Jeg synes, det er mærkeligt, at man har valgt at kræve stikprøvetest fra medarbejderne, når det ikke er nødvendigt. Der synes jeg, at man skal stole på, at ens medarbejdere godt kan finde ud af at håndhæve reglerne”, siger James Hindsgavl Brink.

Det er da også den model, som ledelsen har valgt på Erhvervsakademi Aarhus. Her bliver der ikke foretaget stikprøver blandt de ansatte, fortæller lektor Erik Lomstein.

”Vi skal have en negativ test for at kunne møde op, men vi bliver ikke bedt om at vise den”, siger Erik Lomstein der også er bestyrelsesmedlem i Landsklubben for Professionshøjskoler og Erhvervsakademier i DM.

Han synes, det er godt at man stoler på medarbejderne, men det er også et dilemma, om medarbejdernes test også burde tjekkes.

”Jeg har det ambivalent med det. Det ene er, at man bliver kontrolleret, og det kan man diskutere om er nødvendigt, men den anden side er, at hvis man ikke overholder reglerne, så kan man tage smitten med på sin arbejdsplads”, siger Erik Lomstein.

En barsk mail

For arbejdsmiljørepræsentant James Hindsgavl Brink handler problemerne med stikprøverne også om ledelsens tilgang til sagen.

Den 26. marts varslede ledelsen på KEA de ansatte om de nye stikprøver, og James Hindsgavl Brink oplevede tonen i mailen som meget hård.

”Det var en meget intimiderende mail. Der stod sort på hvidt, at hvis vi ikke lod os teste og ikke ville stille op til stikprøve, så ville vi blive fyret”, siger han om mailen, som DM Akademikerbladet har læst.

Som arbejdsmiljørepræsentant talte han med flere kollegaer som også mente, at mailen var barsk.

”Det var ikke den tone, som ledelsen normalt formulerer sig i, og langt fra det arbejdsmiljø, vi alle sætter pris på”, forklarer han.

Det er jo en markant ændring i vilkårene for at gå på arbejde, så vi har en tæt dialog mellem leder og medarbejder

Ressourcechef Jens Barslund Ellehauge

Det er varslingens natur at oplyse de yderste konsekvenser, mener ressourcechef på KEA Jens Barslund Ellehauge.

”Vi har prøvet at skitsere, hvad rammen er i forhold til de krav, vi er blevet underlagt. Det er rigtigt, at man i yderste konsekvens bliver fyret, hvis man ikke følger reglerne, men der er en del trin inden, at det vil ske, og forhåbentlig kommer vi aldrig dertil”, siger Jens Barslund Ellehauge.

“For os handler det rigtig meget om dialog mellem leder og medarbejder. Covid-19 ændrer løbende rammerne for at gå på arbejde, så vi har en tæt dialog mellem leder og medarbejder. Den dialog er et vigtigt supplement til de formelle rammer, som vi skrev i varslet om krav om test.”

James Hindsgavl Brink kontaktede ledelsen, da han så mailen. Her problematiserede han, hvordan kravene betød, at de ansatte nu var nødt til at lade sig teste i Statens Serum Instituts (SSI) hvide telte.

"I det offentlige testtilbud er man tvunget til at indgå i et omfattende dna-register, som SSI gennemfører på en måde, der ikke harmonerer med hverken GDPR, registerloven eller god etik. Dette har Kea dog afbødet ved at indføre test på skolen som går uden om SSI”.

Det danske tillidssamfund trives ellers

Udover det konkrete krav om test på uddannelsesområde anbefaler myndighederne lige nu, at danskerne ugentligt lader sig teste for coronavirus.

Mange arbejdspladser kræver imidlertid ikke, at de ansatte bliver testet. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen for Fagbladet 3F.

Her svarer 62 procent, at deres arbejdsplads ikke kræver, at de tager en coronatest, hvis de skal møde fysisk op. 24 procent svarer, at deres arbejdsplads kræver, at de tager en test, mens 11 procent af de medvirkende i undersøgelsen slet ikke skal møde fysisk op på deres job.

Det viser en udstrakt tillid på det danske arbejdsmarked, siger Thomas Bredgaard, der er professor ved Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning.

”En god forklaring på, at flertallet af arbejdspladserne ikke stiller krav om test, er den udstrakte tillid, der er mellem ledere og medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Der er en forventning om, at folk agerer fornuftigt”, siger Thomas Bredgaard til Fagbladet 3F.

Han tror ikke umiddelbart, at det vil skabe mistillid mellem ledere og medarbejdere på uddannelsesinstitutionerne, hvor de lige nu kræver stikprøvekontrol.

”Det ligger i samfundskontrakten, som vi har lige nu, at det forventes, at vi leverer. Jeg tror godt, at medarbejderne ved, at de ikke handler om dem, men om reglerne”, siger Thomas Bredgaard til DM Akademikerbladet og fortæller, at han og kollegerne på Aalborg Universitet også bliver bedt om at vise coronatest.

"Det gør mig ikke noget. Jeg har faktisk ikke tænkt over det”, siger han.

}