Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Michael Bang Petersen
Viden om menneskers adfærd er helt afgørende for et velfungerende beredskab, fx til håndtering af klimakrisen, mener Michael Bang Petersen, professor i statskundskab og leder af forskningsprojektet HOPE.
Foto: Aarhus Universitet

Professor: Vi har brug for et adfærdsvidenskabeligt råd

Psykologer, antropologer og historikere bør være rådgivere i fremtidens kriseberedskab. Det mener professor i statskundskab Michael Bang Petersen.

Danmark skal have et adfærdsvidenskabeligt råd, der kan levere forskningsbaseret viden om menneskers adfærd, så beslutningstagerne i højere grad kan lave politik, der virker.

Sådan lyder et forslag fra professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen.

Som leder af forskningsprojektet HOPE har han i over et år kortlagt befolkningens respons på både coronarestriktioner, smittetal og nedlukninger under pandemien. Undervejs har et forhold stået ham mere og mere klart:

”Beslutningstagerne har ikke et sted at gå hen, hvor den humanistiske og samfundsvidenskabelige adfærdsforskning er samlet, tilgængelig og opdateret. Den økonomiske ekspertise ligger i DØR (Det Økonomiske Råd. Red), sundhedsekspertisen er også samlet og kan aktiveres hurtigt. Adfærdsforskningen er hjemløs”, siger Michael Bang Petersen.

Kortlægger befolkningens respons

Viden om menneskers adfærd er helt afgørende for et velfungerende beredskab, fx til håndtering af klimakrisen:

”Vi har lært af finanskrisen ved at forstå de menneskelige reaktioner og adfærdsmønstre. Pandemihåndteringen har også beroet på en kortlægning af befolkningens respons på fx restriktioner og smittetal. Vejen ud af klimakrisen fordrer på samme måde, at vi kender adfærdskomponenterne hos både skeptikerne, benægterne og dem, der føler jorden brænde under deres fødder”, forklarer Aarhus-professoren.

Han er inspireret af England, der løbende nedsætter ekspertgrupper, som inddrager både samfunds- og kulturvidenskaberne.

Under coronapandemien er den britiske regering fx blevet rådgivet af en ”Independent Scientific Insight Group”, med deltagelse af både psykologer, antropologer og historikere.

”Det giver andre vinkler og har gjort os mere bevidste om, at en pandemi har et bestemt forløb. Vi ved fx, at de også havde problemer med en smittebølge omkring jul, da den spanske syge hærgede for 100 år siden. Den viden har vi gavn af nu, ligesom vi kan kigge på en hel palette af erfaringer med andre dynamikker, der opstod i befolkningen under tidligere kriser”, siger Aarhus-professoren.

Hvordan har vi det med staten?

Adfærdsforskning handler ikke om, hvordan folk reagerer, hvis kommunen putter orange klistermærker på skraldespandene i stedet for grønne. Det går dybere.

”Coronapandemien har fx afdækket, hvor afgørende det er, hvilket forhold befolkningen har til staten. Det har selvfølgelig en betydning for, om vi stoler på, hvad myndighederne siger?" siger Michael Bang Petersen.

Michael Bang Petersen

Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han forsker i moderne politisk adfærd og leder The Politics and Evolution Lab (PoNE Lab).

Under coronapandemien har den 41-årige adfærdsforsker stået i spidsen for forskningsprojektet HOPE, der har kortlagt befolkningens respons på fx coronarestriktioner, smittetal og nedlukninger under pandemien.

Med klimakrisen står vi også med en række dilemmaer, som er nødvendige at få afdækket videnskabeligt, påpeger han.

"Det er vigtigt at vide, hvorfor visse grupper fx er så utilbøjelige til at ændre adfærd, og hvorfor der er en psykologisk barriere, som blokerer for en udbredt ”sense of urgency”, selv om klimaforskerne siger, at vi står helt ude på kanten”, forklarer Michael Bang Petersen.

Forskerne skal skære tingene til

Et adfærdsvidenskabeligt råd kan være afgørende for, hvordan vi svarer igen på fremtidige kriser – og at vi gør det rettidigt.

”Hvis beslutningstagerne skal have gavn af den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning, kræver det, at forskerne kan skære tingene til og acceptere en vis simpelhed, for beslutninger skal træffes hurtigt”, påpeger Michael Bang Petersen.

Det er oplagt at få en infrastruktur omkring et råd på plads på bagkant af coronakrisen.

"Beslutningssystemet har været overophedet igennem lang tid. Under pres er der ikke plads til at være innovativt. Derfor har vi også brug for et adfærdsvidenskabeligt råd, der kan tænke langsigtet og dybt”, mener Aarhus-professoren.

Vil du med til et gratis webinar om humanioras samfundsværdi?

Mandag den 19. april kl. 15.30 sætter DM fokus på humanioras samfundsmæssige værdi og relevans.

På webinaret diskuterer en række aktører konsekvenserne af de besparelser og nedskæringer, som har ramt humaniora igennem en årrække. Du kan høre oplæg fra bl.a.:

  • DM´s formand Camilla Gregersen
  • Arbejdsmarkedsforsker på RUC Janne Gleerup
  • Forperson i Danske Studerendes fællesråd Mike Gudbergsen
  • Dekan Johnnny Laursen fra Aarhus Universitet
  • Jon Wikene Iddeng fra Forskerforbundet i Norge

Du skal tilmelde dig senest den 18. april.



Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Danmarks Tekniske Universitet

Kemiker med evne for koordinering og effektive processer

Danmarks Tekniske Universitet

ENHEDSLISTEN

Fagpolitisk leder (souschef)

ENHEDSLISTEN

Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Censorer søges til Læreruddannelsen

Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen