Dansk Magisterforening

Chefen er mere utålmodig under anden lockdown

Arkivfoto. I DM's seneste medlemstilfredshedsundersøgelse i 2021 er respondenterne blandt andet blevet spurgt ind til, hvordan deres arbejde og arbejdsmiljø har været under coronakrisen. Flere oplever, at chefen ikke har forståelse for udfordringerne ved hjemmepasning af børn. © Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Af Magnus Vesth Skjødt
Del artikel:

Selvom langt de fleste har et godt forhold til deres chef, så har 12 procent af DM´s medlemmer oplevet manglende forståelse fra deres leder under corona. ”Sig til. Ledelsen kan ikke læse tanker”, siger arbejdslivskonsulent.

Mange kan sikkert nikke genkendende til denne situation: Du har zoom-møder fra klokken 8 til 13, børnene skal passes hjemme en del af tiden og du har smerter i skuldre og nakke, på grund af lange arbejdsdage ved køkkenbordet.

Det er virkeligheden for mange af DM´s medlemmer netop nu, imens vi venter på at samfundet åbner op igen.

Heldigvis har de fleste medlemmer et godt forhold til deres nærmeste leder, under lockdown, men der er også 12 procent af respondenterne i den seneste medlemstilfredshedsundersøgelse, der oplever, at de mangler forståelse fra deres chef. Chefen fremstår helt enkelt mere sur og mindre tålmodig og lyttende end under første nedlukning.

En af de 5150, der har svaret er Linda Petersen (navn opdigtet, red.) der arbejder inden for uddannelsessektoren.  Hun har mærket på egen krop, hvordan det er, når chefen ikke er lydhør overfor problemer.

”Jeg har oplevet manglende forståelse fra min leder. Arbejdet druknede i målsætninger og overstyring, og det er ikke altid det rette, når vi taler om vidensarbejde”, siger Linda Petersen.

Kvinder oplever i højere grad end mænd, at deres chef ikke har forståelse for deres situation, viser DM's undersøgelse: 

Linda Petersen, der for kort tid siden blev fyret fra sin arbejdsplads, prøvede at lufte sin utilfredshed med ledelsen, men følte sig ikke hørt. Hun forstår dog, at det ikke kun er den nærmeste leder, der er skyld i presset.

”Min oplevelse var, at de var klemt selv. Når der kommer pres fra toppen for at levere, så er det hele vejen igennem systemet, og det er med til at holde alle medarbejdere i skak”, forklarer hun.

Et skifte fra første lockdown

Tanja Kirkegaard, adjunkt på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, er sammen med Lektor Vibeke Andersen fra Aalborg Universitet netop i gang med et forskningsprojekt, der skal belyse hvordan corona har påvirket vores arbejds- og familieliv, og hun kan genkende, at cheferne er blevet mindre tålmodige.

”Projektet er baseret på interviews. Hvad vi indtil videre har hørt, er at der flere, der ikke føler sig forstået af ledelsen, når de for eksempel bliver nødt til at holde børnene hjemme, for der er ikke skåret ned på opgaverne. De er de samme, selvom man også skal passe børnene”, siger hun.

Tanja Kirkegaard fortæller, at der synes at være sket en udvikling fra første lockdown.

”Under den første nedlukning var der en højere grad af forståelse for de respektives situation, men her under anden runde opleves der ikke det samme, og de problemer, der er i hjemmearbejdet, forstærkes. Der er en tendens til at medarbejderne står alene med trivselsproblemer”, siger hun og fortsætter:

”Der bliver ikke i særlig høj grad fulgt op på medarbejdernes trivsel fra ledelsens side. En gennemgående tendens er, at medarbejderne mangler alle de uformelle samtaler og den uformelle videndeling, hvilket flere steder betyder, at antallet af virtuelle møder øges for at kompensere for manglen på den uformelle videndeling. En ting flere også påpeger er, at det sjove i arbejdet mangler, det der giver motivation. Det er kun driftsopgaverne, der er tid til, og al udvikling og kreative ideer udsættes.”, siger Tanja Kirkegaard.

Der er ikke særlig stor forståelse for, at man har børn. Der bliver ikke taget det samme hensyn

Tanja Kirkegaard, adjunkt på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet

Alle disse ting får man ikke rigtigt taget op og talt om sammen med lederen.

Tanja Kirkegaard fortæller, at det af medarbejdere opleves som, at man fra ledelsens side ikke kan vente på, at nedlukningen er overstået.

”Mange har oplevet en vis utålmodighed fra ledelsens side, efter den anden nedlukning kom, fordi man rigtig gerne vil tilbage i samme gear som før, og oplevelsen fra flere er, at der ikke er særlig stor forståelse for, at man har børn. Der bliver ikke taget det samme hensyn”.

Arbejdslivskonsulent: ”Ledelsen kan ikke læse tanker”

Cecilie Burkal Cohrt, der er konsulent i arbejdsliv og karriere hos DM, og taler med medlemmer, der har ondt i arbejdslivet. Hun hører tit om frustrationen i ikke at føle sig hørt af sin leder.

”Hvis man ikke oplever, at man har sin leders forståelse, så vil det ofte påvirke ens trivsel. Vi har en del, der ringer ind og fortæller, at de er udfordrede, fordi der generelt var mere forståelse for hjemmeskolede børn, ensomhed osv. i foråret, end der er nu. Nu er det lidt mere ”business as usual”, hvor man skal levere resultater”, fortæller hun og tilføjer, at der heldigvis er mange steder, hvor der både er et godt samarbejde og masser af forståelse og fleksibilitet.

Det er rigtig svært for ledere at bevare fingerspidsfornemmelsen på afstand

Cecilie Burkal Cohrt, arbejdslivskonsulent

Cecilie Burkal Cohrt oplever, at det ofte er uløste konflikter, misforståelser og dårlig kemi fra tidligere, der trykker samarbejdet.

”Hvis der er knas i relationen i forvejen, så bliver problemerne tit tydeligere, når distancearbejdet besværliggør kommunikationen” siger hun.

Selvom Cecilie Burkal Cohrt udgangspunkt ofte er medarbejdernes frustration, så er det vigtigt for hende at minde om, at ledere også er presset af nedlukningen.

”Mange glemmer, at ledere ikke er tankelæsere. Man går rundt og er frustreret over, at ens leder ikke ser, hvor presset man er, men man skal være tydelig. Det er rigtig svært for ledere at bevare fingerspidsfornemmelsen på afstand”.

Hjælp til karrieren

DM tilbyder personlig og professionel sparring om karriere, arbejdsliv og kompetenceudvikling. Se mere på dm.dk. 

Derfor opfordrer hun til, at man går til sin leder.

”Hvis du oplever, at din leder ikke forstår din situation, så tag en snak, hvor du er specifik i forhold til, hvad der presser dig, og hvad der kunne lette presset".

Konsulent Cecilie Burkal Cohrt siger, at der selvfølgelig også er tilfælde, hvor man har taget snakken og stadig ikke oplever forståelse, ”og her er man som altid meget velkommen til at ringe til DM, så vi kan hjælpe dig med enten at få din leder i tale eller komme godt videre i et andet job".

DM-Formand: Distanceledelse er en særlig disciplin, som alle ikke er født med

Formand for DM, Camilla Gregersen glæder sig over, at størstedelen af DM´s medlemmer føler sig forstået af ledelsen. 12 procent gør dog ikke, og hun ser det som et udtryk for pressede arbejdspladser under corona.

”Jeg ser det som udtryk for den enorme omvæltning, der skete på grund af corona. Distanceledelse er en særlig disciplin, som alle ikke er født med, og den læringskurve har været meget stejl her under nedlukningen. Derfor er det vigtigt, at der kommer fokus på arbejdsmiljøet og trivslen alle steder”, siger Camilla Gregersen.

DM er opmærksom på de problemer, mange ledere står overfor, når de pludselig skal være chef på distance. Derfor har DM iværksat en række tiltag, der skal gøre resten af corona-krisen lidt lettere.

”Vi vil gerne hjælpe både ansatte og ledere med redskaber. Derfor har DM Leder lavet en distanceledelses-håndbog, der skal gøre det nemmere for alle de nyslåede distanceledere. DM hjælper også alle med vejledningssamtaler, så man kan håndtere problemer. Hvis der er mistrivsel, oplever mange på arbejdspladsen det jo ofte, så man hjælper hele arbejdspladsen ved at ringe til DM”, siger Camilla Gregersen.

}