Dansk Magisterforening

Studerende forsvarer præstationsfremmende midler: Som en ”krykke” eller ”rollator”

En interviewperson i undersøgelsen kaldet Axel ser sit brug af ritalin som en krykke for at klare studiet. © Foto: Martin Zakora/Ritzau Scanpix

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Flere studerende finder det nødvendigt at bruge ritalin eller betablokkere for at klare deres uddannelse, viser et ny studie. Her beskriver studerende blandt andet medicinen som en krykke eller en rollator, der skal hjælpe dem gennem studierne.

Flere danske studerende ser sig ikke som misbrugere, når de tager præstationsfremmende medicin såkaldte "studydrugs" for at klare sig gennem studierne. De ser det derimod som en nødvendighed for at leve op til kravene på uddannelsen, konkluderer et nyt studie fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus BSS.

De unge beskriver i studiet brugen af præstationsfremmende midler på forskellige måder. Blandt andet beskriver en medvirkende i studiet kaldet Axel sit brug af ritalin som en "krykke", mens en studerende kaldet Hanna ser sin brug af betablokkere som en ”rollator”. 

”De studerende føler et enormt forventningspres hos dem selv og fra deres omgivelser, og mange forventer, at de skal være blandt de bedste. De stiller enormt høje krav til dem selv på studierne og deres fremtoning på de sociale medier. Når de føler, de er utilstrækkelige kan medicinen være den krykke, som nogle føler gør det lidt lettere at klare presset”, siger projektleder på studiet og lektor på Center for Rusmiddelforskning ved Psykologisk Institut på Aarhus BSS Jeanett Bjønness.

Hun forklarer, at der typisk er to slags grupper, som tager medicin på studierne.

”Nogle er enormt ambitiøse på studierne, og hvis de sigter mod et 12-tal tager de ritalin, som de får fra venner eller bekendte, for at holde sig vågne, kunne præstere og blive den bedste på sin årgang. Det er typisk mænd”.

I den anden gruppe, som typisk består af kvinder, tager de studerende typisk medicin ud fra en forestilling om, at man skal gøre det så godt, man kan.

”De tager betablokker, som de får udskrevet af deres læger, fordi de ellers ikke kan gå til eksamen - typisk på grund af nervøsitet og forventninger til sig selv”, siger Jeanett Bjønness.

Jeanett Bjønness. Foto: Martin Dam Kristensen © Foto: Martin Dam Kristensen

Begrænset med viden på området

Studiet fra Aarhus er lavet i 2015 til 2016 blandt 60 studerende som gik på de lange videregående uddannelser den gang.

Eftersom forskningen er et par år gammel og kun er lavet blandt et lille udsnit af studerende, kan det ikke sige noget konkret om, hvor udbredt medicinen er på uddannelserne i dag.

Men i DM's studieundersøgelse fra 2019 svarede 7 procent af de studerende ja til at have taget ritalin, betablokkere, koffeinpiller eller andet som præstationsfremmende middel under studierne. 

”Der er ikke grund til at tro, at vildt mange studerende tager præstationsfremmende medicin i Danmark. Men flere undersøgelser peger på, at tallet er rent konsistent og omkring 2-7 procent af de studerende bruger eller har brugt medicin for at klare stress og presset på uddannelsen”, siger Jeanett Bjønness.

Mange studerende føler sig utilstrækkelige til at klare studierne, fordi samfundet kræver noget som føles uopnåeligt

Jeanett Bjønness

Hun har fortsat sin undersøgelse og er nu i gang med at undersøge forholdene på gymnasierne. Hun mener ikke, det interessante er, præcis hvor mange studerende der tager medicin, men mere det, at rigtig mange af de studerende, hun har interviewet, føler sig presset på studiet.

”Mange studerende føler sig utilstrækkelige til at klare studierne, fordi samfundet kræver noget som føles uopnåeligt”, siger hun.

Sammenholder Jeanett Bjønness sine studier med tendenser i samfundet og statstikker på området, giver det samlet set et billede af, at mange unge mistrives og ikke er tilfredse med deres hverdagsliv. 

”Den udvikling ser jeg bekræftet i mine studier: Der er mange som føler sig presset, fordi de vil klare sig godt på mange fronter på én gang – både på og uden for studierne”, siger Jeanett Bjøness og understreger:

”Angsten for middelmådighed, eller for bare at være normal, er stor. Rigtig mange har en forestilling om at skulle være specielle, udskille sig fra mængden og opnå gode karakterer, men det kan alle jo ikke opnå”, siger hun.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Fakta om undersøgelsen:

  • Analyserne baseres på 60 kvalitative interviews fra september 2015 til juli 2016 med unge studerende (18-25 år) ved forskellige danske uddannelsesinstitutioner. Rekruttering foregik via en Facebook-side og distribution af postere med teksten: ”Tager du noget – for at trives eller præstere bedre, mens du uddanner dig?”
  • Målet var at undersøge, hvordan præstationsfremmende midler indgik i de unges strategier for at trives og præstere under uddannelse. Tre interviewere foretog semistrukturerede interviews (halvanden-tre timers varighed). Alle de deltagende blev stillet spørgsmål om social baggrund, hverdag, trivsel og fremtidsdrømme samt mere specifikke spørgsmål om studieliv, ambitioner og mulig stress og bekymring. Der var særligt fokus på, hvorvidt og hvordan medicin og/eller illegale stoffer som cannabis indgik i de studerendes overvejelser om, og strategier for, at trives og præstere, og på, hvordan deres narrativer spejler forskellige tendenser i den offentlige diskurs, herunder i medierne.

Kilde: Aarhus Universitet

}