Dansk Magisterforening

Sexchikane rammer ofte yngre medarbejdere

© Noel Hendrickson/Masterfile/Ritzau Scanpix

Af Magnus Vesth Skjødt
Del artikel:

I 2019 var der 43 medlemmer som henvendte sig til DM i sager om sexisme eller sexchikane. Tag jer selv alvorligt og lave klare retningslinjer på arbejdspladsen, siger DM-konsulent.

Sidste år henvendte 43 medlemmer sig til DM om sexisme eller sexchikane. I år har der indtil videre været 33. Det er ikke umiddelbart et højt tal, siger Sarah Rosenkrands, konsulent i forhandling og rådgivning i DM, som mener at det dækker over et lang større mørketal.

”Vi fornemmer, at der er et kæmpe mørketal. 43 sager dækker overhovedet ikke den mængde medlemmer, der sidder ude på arbejdspladserne og føler, at deres grænser bliver overskredet”, siger Sarah Rosenkrands.

Kalder på mere mod

Sarah Rosenkrands arbejder til dagligt med rådgivning af undervisere og forsker i universitetssektoren. Ud af de sager, hun har behandlet, så ser hun en trist tendens.

”Mange af de henvendelser jeg får, er yngre medarbejdere i tidsbegrænsede forskerstillinger. Man skal forstå, at det her med sexisme og chikane langt hen ad vejen er en magtting, og det kan være utrolig svært at sige fra overfor en ældre professor, en vejleder eller andre kollegaer, som har en rolle i forhold til videre karrieremuligheder”.

”Jeg oplever, at de her yngre forskere ikke tør gå videre med sagen, fordi de frygter for deres stilling eller fremtidige jobmuligheder”, fortæller Sarah Rosenkrands.

Efter Zulu comedy Awards har vi set en bølge af kvinder i mediebranchen stå frem med sager om sexisme og chikane på deres arbejdspladser. Sarah håber på, at det kan inspirere akademikere i samme situation.

”Jeg håber lidt, at nu hvor Sofie Linde har stået frem, at der så er flere derude på arbejdspladserne, der også tør at gøre det”, siger Sarah, som medgiver, at det er lettere sagt end gjort.

”Det handler meget om mod. Og et første skridt på vejen kan være blot at tale med nogen, om det man har oplevet eller oplever. Den nogen kan være ens partner, en god ven eller kollega, en leder, en tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant eller DM”.

”Vi får en del henvendelser fra medlemmer, der ringer ind med deres oplevelser med grænseoverskridende adfærd af den ene eller anden slags, men når vi spørger, om vi skal bringe sagen videre overfor arbejdsgiveren, siger de, at det har de ikke mod på. De havde bare brug for at vende situation - at få luft. Men så sker der ikke noget. Hvis vi skal have vendt kulturen, så bliver vi nødt til at være modige, og villige til at stå frem”, Siger Sarah Rosenkrands.

Klar markering og retningslinjer fra arbejdsgiver er vejen frem

Arbejdsgiver har ansvaret for at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsgiver bør derfor tydeligt markere og signalere en nultolerance overfor seksuel chikane og sammen med medarbejderne drøfte hvordan man bedst muligt forebygger og kommer enhver grænseoverskridende adfærd til livs.

”Hvis arbejdspladserne skal komme det her til livs, så er det vigtig, at de har nogle klare retningslinjer. De ansatte skal vide, hvad de skal gøre, hvis de mener, der foregår chikane, hvem de skal gå til og hvad den videre proces er”.

”Helt centralt er i øvrigt, hvordan der tages hånd om alle involverede parter sådan, at alle kommer videre på en god måde”, siger Sarah Rosenkrands.

”Mange arbejdspladser har udarbejdet sådanne retningslinjer, som fint beskriver en procedure, men vi oplever desværre, at retningslinjerne i ringe grad beskriver, hvordan man sørger for at afslutte sagerne på en sådan måde, at de involverede parter kommer godt videre og fx er i stand til fortsat at omgås og samarbejde, hvilket kan betyde, at de står tilbage stærkt påvirket af situationen og forløbet i mangel af en egentlig ”clousure” på sagen”, Siger Sarah Rosenkrands.

I 2018 lavede Magisterbladet en undersøgelse blandt DMs studerende medlemmer, som viste, at 11 pct. af de kvindelige studerende har oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, mens 8 pct. har oplevet lignende på studiet inden for det seneste år.

Læs mere her. 

”Mit råd til arbejdspladserne er, at der skal arbejdes med kulturen på flere fronter og at retningslinjer er et led heri. Der skal sikres nogle procedurer, så man hurtigt kan få løst den her slags sager, så alle parter kan komme videre. Der er ikke nogen, der skal sidde ude på arbejdspladserne og have ondt i maven, fordi de oplever grænseoverskridende adfærd, selvfølgelig ikke”.

Ingen gør det, alle ser det

I en Gallupundersøgelse om sexisme bestilt af DM fremgår det, at 23% af mænd mener, at der er en lummer tone på arbejdspladsen. Derudover mener 11% af de adspurgte mænd, at der gives seksuelle hentydninger, og at nogle medarbejdere modtager nedsættende bemærkninger.

Svarene kommer fra 1.011 mænd, repræsentativt udvalgt over hele Danmark, i alderen 18-65.

Spørger man dem dog, om de mener at der er problemer med sexistiske hændelser på arbejdspladsen, så svarer kun 3% af de adspurgte mænd ja.

På trods af den udbredte enighed i udsagnet om den lumre tone, er det kun 5% af de adspurgte mænd, der føler, at de ofte hører andre mænd bruge nedgørende sprog om kvinder.

Hvad de adspurgte mænd dog kan blive enige om er, at det er en minoritet af mænd, der har sexistisk adfærd. Hele 47% erklærer sig enige.

© Kantar Gallup for Dansk Magisterforening

}