Ny sexisme-debat: Fagforeninger efterlyser politisk handling

Tilbage i 2017 var Socialdemokratiet parat til at pålægge arbejdsgivere et større ansvar i sager om sexchikane.

For som lovgivningen er i dag, har arbejdsgivere ikke noget ansvar for sexchikane på arbejdspladsen, hvis de ikke har kendskab til det.

Men det er ikke godt nok, mente Socialdemokratiet. I stedet for at vende ryggen til, skal arbejdsgiverne presses til at iværksætte en aktiv indsats for at komme sexchikane til livs.

”I dag har en dansk arbejdsgiver kun et ansvar, hvis han er vidne til noget. Socialdemokratiet ønsker lovgivningen strammet efter britisk forbillede. I Storbritannien bliver arbejdsgiveren spurgt om, hvad han har gjort for at forhindre det, hvis der er en sag om sexchikane”, sagde partiets ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff for to år siden.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) har dog fortsat ikke, efter mere end et år på posten, givet nogen udmelding om, hvad regeringen agter at gøre ved seksuel chikane på arbejdspladsen.

Efter tv-vært Sofie Linde har sparket gang i debatten om sexchikane på arbejdet, efterlyser flere fagforeninger nu politisk handling.

Forbundssekretær og ligestillingsansvarlig i 3F, Søren Heisel, mener, at det er på tide, at Socialdemokratiet hiver sit forslag fra 2017 frem igen.

”Den seneste uges debat er et vink med en vognstang om, at der er behov for en løsning, og jeg tænker, at det vil være positivt at kigge på det her forslag og se, om der kan findes et flertal for det nu”, siger han til Fagbladet 3F.

Også HK’s næstformand Martin Rasmussen mener, at den fornyede debat bør føre til forandring.

"Det er normaltvist svært at komme igennem dagsordenen med seksuel chikane, men nu er det sket et kæmpe skred i det, og det er vigtigt, at vi bruger den opmærksomhed til at beskytte mod seksuel chikane på arbejdspladsen", siger han.

Et kulturelt opgør

Ifølge formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, viser Sofie Lindes historie, at der er behov for at skærpe indsatsen mod chikane.

”Det må have krævet en stor portion mod af Sofie Linde at tage bladet fra munden og pege på nogle meget alvorlige problemer på arbejdsmarkedet. Sofies oplevelser og dem, der er kommet i kølvandet, vidner om, at de tiltag, der er på arbejdsmarkedet i dag er utilstrækkelige til at håndtere seksuelle krænkelser”, siger han til Magisterbladet.

Pålægges arbejdsgiver et øget ansvar for at forebygge sexchikane, kan det ifølge forslaget eksempelvis ske i form af retningslinjer for sprogbrug på arbejdspladsen og en klar tilkendegivelse af, hvor man kan henvende sig, hvis man oplever noget grænseoverskridende.

Lars Qvistgaard mener, at mere markante værktøjer kan tydeliggøre ansvaret for håndteringen af seksuelle krænkelser. Han mener samtidig, at skærpet lovgivning om arbejdsgivers ansvar skal kunne gennemføres i praksis og være afbalanceret i forhold til de arbejdspladser, det retter sig imod.

”Ligestillingsministeren har i næste uge indkaldt Akademikerne og en lang række andre organisationer på arbejdsmarkedet til drøftelse af, hvordan vi kan få gjort op med denne kultur.  Det synes jeg er positivt. Vi vil selvfølgelig komme med de forslag, vi finder er egnede, men mest af alt kommer vi med en forventning om, at der vil ske politisk handling på dette område”, siger han.

Ved årsskiftet til 2019 forhøjede daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) godtgørelsen til ofre for seksuel chikane med en tredjedel fra 25.000 kroner til 33.000 kroner.

Samtidig blev det i Ligebehandlingsloven præciseret, at en særlig omgangstone på arbejdspladsen ikke kan undskylde seksuel chikane.