Headhunter fortryder: Nu vil han bekæmpe aldersdiskrimination
Bo Sandbergs borgerforslag om forbud mod registrering af alder, køn og nationalitet ved jobsøgning via databaser skal nå 50.000 underskrifter inden udgangen af januar 2021, hvis det skal behandles i Folketinget. © Screenshot: Borgerforslag.dk
Arbejdsgivere bruger it-systemer til at udvælge og frasortere ansøgere efter alderskriterier, siger rekrutteringskonsulent, der selv har været med til det. Nu vil han have det forbudt.
Det skal være forbudt at registrere alder, køn eller nationalitet i forbindelse med jobsøgning via onlineportaler.
Sådan lyder et forslag fra rekruteringskonsulent Bo Sandberg på hjemmesiden borgerforslag.dk.
Ifølge Bo Sandberg er det et vilkår på mange elektroniske jobsøgningsplatforme i både det offentlige og private arbejdsmarked, at ansøgere foruden navn også skal indtaste alder og køn.
Bo Sandberg hævder endda, at it-systemerne og de indtastede oplysninger er skabt med det formål, at de rekrutteringsansvarlige på forhånd kan frasortere f.eks. personer med en bestemt alder og dermed slippe for at læse deres ansøgninger.
”Det foregår sådan, at når jeg får over 100 ansøgninger, så kan jeg da lige så godt segmentere dem i forhold til alder ved f.eks. at udvælge dem på 35 til 45 år. Resten kigger jeg slet ikke på. Så store grupper bliver valgt fra af både HR-folk og rekrutteringskonsulenter uden at man overhovedet bedømmer deres kvalifikationer”, siger Bo Sandberg.
En dårlig undskyldning
I tre år har Bo Sandberg arbejdet selvstændigt som rekrutteringskonsulent. Før det var han tidligere som chef selv med til at sortere ansøgere efter alder. Men det vil han ikke være med til længere.
Til Magisterbladet har Finansministeriet tidligere afvist, at de indtastede aldersoplysninger bliver brugt til at sortere i ansøgningerne. Indsamlingen sker udelukkende af ”tekniske årsager”, sagde Charlotte Horster, konstitueret kontorchef i Finansministeriets HR-afdeling.
”Statens eRekruttering er baseret på et standard rekrutteringssystem, der har et felt med alder som standard. Feltet var oprindeligt markeret med en rød stjerne, der indikerede, at det var et obligatorisk felt, men det har vi bedt systemejer om at få ændret, så det nu er frivilligt at udfylde feltet”, sagde Charlotte Horster.
”Vi gør det ikke, fordi vi bruger det i rekrutteringen. Vi søger aldrig på folks alder eller bruger det til at udvælge dem, vi ansætter. Det er udelukkende til statistisk brug, så vi for eksempel kan udlevere data, når medierne kontakter os”, lød det fra Charlotte Horster.
Men det er en dårlig undskyldning for en helt unødvendig praksis, mener Bo Sandberg.
”Jeg kan slet ikke se, hvorfor man skal indsamle personlige oplysninger til en statistik, som skal bruges til at de kan svare på spørgsmål fra medierne”, siger han.
Skal teorien testes?
Flere fagforeninger har allerede givet deres bud på, hvordan der skal gøres op med registreringen af alder ved ansættelsesprocesser på statslige arbejdspladser.
Det skete efter, at Politiken i februar kunne dokumentere, at det på arbejdspladser i centraladministrationen nærmest er umuligt at få ansættelse, hvis man er over 50 år.
I DJØF foreslog formand for de offentligt ansatte medlemmer, Sara Vergo, et forsøg, hvor man i første omgang forhindrer tre eller fire udvalgte ministerier i at bede jobansøger oplyse deres alder.
”På den måde tvinger vi arbejdsgiveren til at fokusere på det, processen burde handle om: Ansøgerens færdigheder og kompetencer. Så vil det jo også vise sig, om der reelt prioriteres kompetencer over alder”, sagde hun.
DM’s formand Camilla Gregersen så dog ikke nogen grund til at lave forsøget.
”Tallene taler jo deres eget tydelige sprog om en absurd ansættelseskultur, der sorterer ældre medarbejdere fra, når ledige stillinger skal besættes i staten. Derfor er der efter min mening ikke behov for en testperiode”, sagde hun til Politiken.
Bo Sandberg ser heller ikke meningen i testen.
”De seneste års digitaliseringsprocesser har medført en stigende tendens til, at man segmenterer efter alder. For det holder jo ikke at store grupper frasorteres allerede inde deres kvalifikationer bliver bedømt. Så min anke er ikke, at man ikke må lave valg og fravalg. Det er helt naturligt, men det skal ske på baggrund af faglighed og kvalifikationer”, siger han.
Sidste år begyndte Malmø Kommune at ”af-identificere” jobsøgninger for alder, køn og navn. Kommunens IT-system registrerer personlige oplysninger som navn, alder og køn, men nu skjuler IT-systemet disse oplysninger for de personer, der skal læse ansøgningerne.
”Malmö by skal være en åben og imødekommende arbejdsgiver og en rollemodel, når det gælder rekruttering. Alle, der ønsker at ansøge her, skal føle, at deres ansøgninger vurderes på lige og objektive vilkår”, har Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), formand for kommunalbestyrelsen, sagt til SVT.
Borgerforslaget blev oprettet den 3. august, og har i skrivende stund 1.057 støtter. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg støtter borgerforslaget inden 30. januar 2021, kan det blive fremsat som beslutningsforslag, behandlet og stemt om i Folketinget.
