Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
 Illustration: LLUSTRA
Foto: Llustra
Forskerforum

Forskningen sletter “eskimo” – ryger “indianer” som det næste?

KU var på forkant med ”eskimo”-debatten og har allerede omdøbt faget eskimologi, men universitetet risikerer at blive ramt af en tilsvarende diskussion om ”indianer”, forudser sprogforsker. Der findes ikke et bedre begreb, siger viceinstitutleder og forsker i indianske kulturer.

Københavns Universitet valgte allerede sidste år at omdøbe faget eskimologi til grønlandske og arktiske studier. Dermed undgik universitetet at blive en del af et af sommerens hedeste samtaleemner om navnet på isen Eskimo.

De studerende kan imidlertid stadig læse indianske sprog og kulturer på KU, og spørger man KU-lektor og sprogforsker Marie Maegaard, bliver det nok snart relevant for KU at overveje et nyt navn, skriver ForskerForum

For ordet “indianer” rummer præcis de samme problemer som “eskimo”.

Debatten i sommer handlede blandt andet om, at “eskimo” var den måde, danske kolonisatorer omtalte grønlændere og andre arktiske folk på, og på samme måde er ordet “indianer” et “kolonisatornavn”, forklarer hun.

“De her diskussioner handler næsten altid om, at magthaverne – for eksempel koloniherrerne – har udpeget en befolkningsgruppe ved at kalde dem noget bestemt, typisk noget, de ikke kalder sig selv. I takt med at den gruppe får en stemme, går det op for folk, at der måske kan være nogle problematiske aspekter i at bruge de ord”, siger hun og fortsætter:

“I Danmark er brugen af “indianer” endnu ikke omdiskuteret som mange andre steder, men jeg vil tro, at det kommer, og mit gæt er, at studiet Indianske sprog og kulturer kommer til at skifte navn”, siger hun.
Som bekendt blev indianerne navngivet af europæiske kolonisatorer, ovenikøbet ud fra en forkert antagelse om, at man var landet i Indien. Og betegnelser fra den tid er generelt problematiske.

“De her ord, der er kommet med koloniseringen af verden, er magthavernes ord. Og de bruges om nogle, der er undertrykte, udsatte eller marginaliserede. “Neger” er jo et eksempel, man ofte taler om. Og tilsvarende har “eskimo” også associationer til kolonitiden”, siger Marie Maegaard.

ESKIMO ELLER INUIT?

Professor emeritus Lawrence Kaplan, tidligere leder af Alaska Native Language Center, skriver følgende om brugen af ordet “eskimo”:

“Selv om “eskimo” blev almindeligt brugt i Alaska som betegnelse for inuit- og yupikfolk generelt, anser de fleste indfødte i Alaska ordet som uacceptabelt i dag, primært fordi ordet er et kolonialistisk navn påført af ikkeindfødte. Indfødte i Alaska foretrækker i stigende grad at bruge de navne, som stammer fra deres eget sprog, som inupiaq eller yupik. Aktuelt bruges “inuit” i Alaska og tværs over Arktis, og “eskimo” er på vej ud af brug. The Inuit Circumpolar Council foretrækker termen “inuit”, men enkelte andre organisationer brurger “eskimo”.

Forældet navn

Lige siden 1920 har studerende på KU kunnet læse faget eskimologi. Men for et år siden valgte Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) at ændre studie- og afdelingsnavnet til grønlandske og arktiske studier.

Navneskiftet skete altså, før isproducenten Hansen meddelte offentligheden, at man havde besluttet at omdøbe isen Eskimo til O’Payo af respekt for de grønlændere, der ikke bryder sig om betegnelsen.

Det nye afdelingsnavn var heller ikke resultatet af den krænkelsesdebat, siger institutleder på ToRS Annika Hvithamar.

“Det havde været et ønske fra fagmiljøet i årevis, simpelthen fordi navnet var utidssvarende og begyndte at lyde mærkeligt og gammeldags – lidt som når man siger cikle i stedet for cykle”.

Ingen bedre ord

“Indianer”-betegnelsen er kontroversiel. Det erkender Jesper Nielsen, der er lektor i indianske sprog og kulturer og viceinstitutleder ved ToRS. Og han ville i princippet ikke have noget imod at bruge et andet ord.

“Spørgsmålet er, hvad man skal sætte i stedet for? Og der er bare ikke kommet en god løsning”, forklarer han.

I USA er de to mest anerkendte termer “indfødte amerikanere” og “amerikanske indianere”. Men med ordet “amerikaner” er man i Jesper Nielsens øjne lige vidt.

“Kontinentet Amerika er faktisk opkaldt efter den italienske søfarer Amerigo Vespucci. Så hvis man vil væk fra at bruge kolonimagtens betegnelser, går det jo ikke at navngive folkene efter en europæer. Det viser bare, at mange ord har problemer, når man går dem efter i sømmene. Og det er svært at finde en term, der bare er perfekt”.

Ifølge Jesper Nielsen er det sjældent, man i forskningssammenhæng bruger begrebet, da man som regel forsker inden for langt mere afgrænsede folkegrupper.

“Når vi taler om befolkninger i Mexico eller Guatemala, så taler vi om aztekere, mayaer, inkaer, lakota, hvis vi er i Nordamerika, og så videre. Alle prøver at være præcise og respektfulde, når vi taler. Men det er vanskeligt at finde den store, brede paraplybetegnelse. Samtidig er vi jo også historisk bundet af den terminologi, der er vokset frem gennem århundreder”, siger Jesper Nielsen.

INDIANERE ELLER INDFØDTE AMERIKANERE?

I Nordamerika har diskussionen om brugen af ordet “indianer” udviklet sig til lidt af en saga, der endnu ikke har fundet sin slutning. Den udspringer især af 60’erne og 70’ernes borgerretskampe og den såkaldte Red Power-bevægelse.

Den amerikanske regering foreslog at bruge termen “indfødte amerikanere” i stedet for “indianere”, som efterhånden blev den officielle betegnelse.

Den term er dog også løbende blevet problematiseret – bl.a. fordi der i nogles øjne ligger negative konnotationer i at være “native”, og fordi det var et forslag, som kom fra magthaverne.

Et langt stykke hen ad vejen har indianerne selv brugt betegnelsen “indianer”, for eksempel i organisationen American Indian Movement stiftet i 1968, og en relateret organisation, der dækker begge amerikanske kontinenter, valgte i 1977 at bruge termen “amerikanske indianere”.

I Canada er udtrykket “first nation people” mere almindeligt og indbefatter også de arktiske folkestammer.
Ifølge en undersøgelse fra 1995 foretaget af det statslige US Census Bureau foretrak 50 procent af indianerne udtrykket “amerikansk indianer”, 37 procent foretrak “indfødt amerikaner”, mens den resterende gruppe ikke havde nogen præference.

I Danmark har der aldrig været nogen større debat om ordet. Det har der til gengæld i vores nabolande. I Norge blev “indianer” formelt taget ud af Store Norske Leksikon i 2017, og i Sverige foreslår Språkrådet, at man undgår brugen af ordet.

Problematiske fællesbetegnelser

Hans forskningsspeciale er Mexico og mayakulturen, og han er gennem sit mangeårige arbejde i landet aldrig stødt på vrede eller forargelse over afdelingsnavnet indianske sprog og kulturer.
Brug af fællesbetegnelser om folk er ofte svært, siger han og henviser som eksempel til studierne af præcolumbianske kulturer.

“Det er en debat, der foregår mellem mange af mine amerikanske kolleger: Hvad skal vi erstatte præcolumbiansk med, så de kulturer ikke bare er det, der var før Columbus? Det er lidt ærgeligt blot at blive defineret som det, der var før kolonisterne”.

Frygter du, at faget kan blive ramt af samme diskussion som “eskimo”-debatten?

“Jeg vil ikke sige, jeg frygter det. Jeg kan måske forudsige, at nogle meningsdannere ikke sætter sig ind i tingene, før de kritiserer begrebet. Men det er en meget spændende diskussion, som jeg selvfølgelig er klar over falder ind under det, der foregår nu”.

En sprogforsker forudser, at I må skifte navn, og “indianer” vil blive droppet som officiel betegnelse?

“Det vil jeg da heller ikke udelukke, men jeg har ikke noget bud på, hvad vi så skal kalde det. Jeg kan godt remse 200 kulturer op, men det er svært at kommunikere, hvis man på 5-10 minutter skal forklare, hvad vi arbejder med på studiet”.

 Illustration: LLUSTRA Illustration: Llustra

EKSONYMER OG ENDONYMER

Diskussionen om at bruge egne eller lokale betegnelser om fremmede mennesker eller steder handler med sprogteoretiske termer om at bruge eksonymer eller endonymer.

Ifølge Sproget.dk er et endonym det navn, der bruges af landet selv, mens et eksonym er, hvis navnet er dannet i et andet land under hensyn til dette lands sprogsystem og navnetradition.

Artiklen nævner som eksempel, at vi på dansk bruger eksonymerne Letland og Grækenland, mens nordmændene til sammenligning bruger endonymerne Latvia og Hellas.

Et eksempel på et eksonym, der i dansk sprog er udskiftet med et endonym, er betegnelsen lap, som er udskiftet med same.

Natmus siger også “indianer”

Nationalmuseet vil heller ikke længere bruge “eskimo”, men i stedet “inuit”. Til gengæld holder museet fast i “indianer”, men overvejelserne har været de samme som for “eskimo”, fortæller forskningschef Christian Sune Pedersen.

“Der er en parallelitet mellem “eskimo”- og “indianer”-problemstillingerne. Vi er opmærksomme på, at det er en diskussion, der bevæger sig, og jeg kan ikke sige, om der om ti år står indianer på vores plancher”.

Ifølge Christian Sune Pedersen er den faglige diskussion afgørende for museets beslutning om ordvalg. Et kompas, han selv orienterer sig efter, er det nationale amerikanske National Museum of the American Indian.

“Senest i 2017 redegjorde museets direktør, der selv er pawnee, i Washington Post for, hvorfor de holder fast i navnet. Grunden er, at mange indianere stadig selv bekender sig til den betegnelse. Skulle de finde på at skifte navn, så vil vi forholde os til det”.

Hvad er der sket i den faglige diskussion, der har fået jer til at ændre “eskimo”?

“Det er en term, vi i forskningen reelt har forladt for mange år siden. Men vi havde stadig de gamle udstillinger, som vi til sidst ikke kunne bære at se på længere. Det var ikke god formidling”, siger han.

Peger disse diskussioner frem mod et potentielt etnografisk forskningsproblem – at man ikke kan komme udefra og sætte prædikater på lokale folk og kulturer?

“Det er en diskussion, vi i høj grad fører. Vi vil gerne ud i verden, men det bliver på en anden måde end tidligere. Vi kan ikke komme trampende med vores tropehjelme. I stedet skal vi gøre det gennem samarbejde med lokale forskere og repræsentanter”.

Christian Sune Pedersen tilføjer, at man som regel bruger lokale stammebetegnelser. I museets udstilling om navajoindianerne optræder ordet “indianer” kun to gange, mens “navajo” optræder omkring 120 gange, siger han.

“MÅ VI IKKE KALDE OS ESKIMOLOGER?”

I 2019 ændrede eskimologistudiet på KU navn til grønlandske og arktiske studier. Men ifølge afdelingsleder og lektor Søren Thue Thuesen var det ikke et spørgsmål om at imødekomme krænkede grønlændere. Dem var han nemlig ikke stødt på.

“I grønlandske kredse har der været en diskussion i sommer, men ikke tidligere. Det har nok mere været i Canada, hvor ordet eskimo ikke har været helt politisk korrekt. I Alaska er man gået mindre op i, om man kalder det inuit eller eskimo, måske fordi de kalder sig yupik”, fortæller han.

Navneskiftet skete i forbindelse med en revision af studieordningen. Her var holdningen, at eskimologi gav forkerte associationer.

“Man mødte opfattelser hos folk af, at eskimologi havde noget med gamle dage at gøre – at det var et forhistorisk studie. Men virkeligheden er, at eskimologi har et stærkt nutidigt forhold og beskæftiger sig med eksempelvis selvstyreprocesser, erhverv og militarisering. Det nye navn signalerer, at vi har fokus på Grønland, men også arktisk historie og kultur”.

Ændringen kom året før 100-års jubilæet for eskimologisk forskning på KU. I 1920 blev etnologen William Thalbitzer ansat som docent – senere professor – i “grønlandsk (eskimoisk) sprog og kultur”. Fra 1967 til 2004 havde eskimologi sågar sit eget institut.

Ændringen betyder, at nuværende studerende ikke længere bliver bachelorer og kandidater i eskimologi.

Tidligere dimittender vil imidlertid stadig have papir på at være eskimologer, og i den nye studieordning hedder det stadig i kompetencebeskrivelsen, at bacheloren opnår “forståelse for videnskabelig metodemæssig tilgang til problemstillinger inden for forskningsfeltet eskimologi/Inuit Studies”.

“De studerende kan godt finde på at spørge: Må vi ikke kalde os eskimologer? Og så må vi sige: I er kandidater i noget andet, men I kan ikke undgå at kende til den eskimologiske fagtradition. Det er vigtigt at forstå sådan et begreb historisk. Det er udtryk for en type områdestudier, hvor der er geografisk afgrænsning. Så eskimologi som fagdisciplin er ikke mere problematisk end studier i fransk, polsk og så videre”, siger Søren Thue Thuesen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Institut for Idræt og Biomekanik

Syddansk Universitet

Aarhus Katedralskole

Vicerektor til Aarhus Katedralskole

Aarhus Katedralskole

Odense Bys Museer

H. C. Andersen museumsinspektør

Odense Bys Museer

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen