Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Magisterbladet, hjemmearbejde
Forsker Henrik Lambrecht Lund er bekymret over den hype, det er blevet blot at sige ja til mere hjemmearbejde. For vi taler godt om hjemmearbejde som koncept uden at kigge på selve indholdet. Illustration: Adam O.

Advarsel: Hjemmearbejde kan blive et rædselsfuldt hamsterhjul

Coronakrisen har skabt grobund for mere hjemmearbejde, og det er både arbejdsgivere og mange lønmodtagere glade for. Men ensformighed, ensomhed og en total sammenblanding af fritid og arbejde er nogle af de skyggesider ved hjemmearbejdet, som slet ikke er i fokus, advarer forsker.

De seneste måneder har hjemmearbejde været lidt af et buzzword i den offentlige debat. Mange danskere har tydeligvis været glade for at blive sendt hjem for at arbejde under coronakrisen. Tilbage i april måned svarede 46 procent af de danskere, som var blevet sendt midlertidigt hjem for at arbejde, at de gerne vil arbejde mere hjemmefra i fremtiden i en YouGuv-rundspørge.

Flere og flere virksomheder som fx Twitter og herhjemme Codan ønsker nu også at honorere de ansattes ønsker om at indføre flere hjemmearbejdsdage.

Men danske arbejdspladser skal ikke som overordnet princip bare følge hypen om at indføre et fast antal hjemmearbejdsdage i kølvandet på coronakrisen. Det gælder især større organisationer. Sådan lyder advarslen fra Henrik Lambrecht Lund, som er lektor på Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet. Han er i gang med et forskningsprojekt, som undersøger følgerne af 4-dages arbejdsuge – herunder brugen af hjemmearbejde.

“Man tager det nemt for givet, at mere hjemmearbejde fører til mere fleksibilitet og arbejdsglæde, men det kan også nemt føre til meget andet. Noget at det, der bekymrer mig mest, er, at det fører til arbejdstid uden et klart start- og sluttidspunkt”, siger Henrik Lambrecht Lund.

Vi bliver til en slags enkeltmandsvirksomheder, der sidder i hvert sit hjem, og det tror jeg går ud over hele sammenhængskraften

Simon Kristensen, lektor i matematik ved Aarhus Universitet

Han forklarer, at forskning allerede har påvist, at personer, der arbejder fleksibelt og grænseløst ift. tid og sted, fx derhjemme, arbejder flere timer end folk, der arbejder på et fast sted. Det er, selvom de er ansat samme antal timer.

“Derfor vil det ikke være overraskende, hvis mere hjemmearbejde fører til mere arbejde til samme løn. Desuden er der eksistentielle udfordringer ved, at arbejde og det øvrige liv meget nemt flyder sammen under hjemmearbejde. Det er for nogen overhovedet ikke problematisk. For andre er det enormt stressende og meget invaderende”, siger Henrik Lambrecht Lund.

Mere ensomhed og manglende kontakt til kolleger

At hjemmearbejde kan have personlige omkostninger for de ansatte, viste en survey i sommer fra DM blandt knap 6.000 medlemmer under coronakrisen. De fleste var glade for muligheden for hjemmearbejde, men samtidig svarede 15 procent, at de for tiden ”altid” eller ”ofte” følte sig ensomme. Og 50 procent savnede “altid” eller ”ofte” daglig kontakt med deres kolleger.

En af dem, som har følt sig ensom på grund af hjemmearbejde under coronakrisen, er Tina Høeg, som til daglig arbejder som konsulent i Center for Børn og Skole i Frederikssund Kommune.
Hun var hjemsendt fra 11. marts til den 22. juni, hvor kommunen begyndte at sluse folk tilbage.

“Jeg har savnet mine kolleger og manglet daglig mundtlig feedback fra ledelsen og snakke på gangen på mit arbejde. Det har fået mig til at føle mig frakoblet og ensom. Jeg er bestemt ikke typen, der kan lide at arbejde alene uden kolleger”, siger Tina Høeg.

Foto af Tina Høeg og hjemmearbejde
”Jeg har savnet mine kolleger og manglet daglig mundtlig feedback fra ledelsen og snakke på gangen på mit arbejde. Det har fået mig til at føle mig frakoblet og ensom”. Tina Høeg, konsulent i Frederikssund Kommune

Hun fortæller, at hendes produktivitet steg under hjemmearbejdet, men det havde omkostninger.

“Fordi jeg ikke havde særlige afbrydelser bortset fra en ringende telefon, fik jeg produceret meget. Men det var belastende, fordi jeg havde mange opgaver, og det var meget svært ikke bare at følge flowet af arbejdsopgaver, men faktisk også sørge for at holde pauser. Nogle dage glemte jeg helt at slutte med at arbejde, og det førte til, at jeg arbejdede alt for lang tid”, siger hun.

I DM har man de seneste måneder oplevet en klar stigning i henvendelser fra medlemmer, der føler sig ensomme og savner den daglige kontakt med kollegerne, fortæller konsulent Cecilie Burkal Cohrt.

“Det er en udfordring for mange at skabe nærværende onlinemøder, og det forstærker følelsen af at være uden for fællesskabet”, siger Cecilie Burkal Cohrt.

Hun forklarer, at hjemmearbejde nemt fører til et savn af de uformelle kontakter, der styrker fællesskabet. Det er også lettere at misforstå hinanden på skrift over mailen.

“Det bliver let til misforståelser og små konflikter, der hurtigt kan vokse, hvis man ikke får taget fat i dem. Også her mangler vi den uformelle sociale lim, og vi har endnu ikke fået nye vaner, der kan erstatte de fysiske møder”, siger Cecilie Burkal Cohrt.

Foto af Simon Kristensen, lektor ved Aarhus Universitet
“Det hele flyder i ét for mig. Jeg står op og går rundt om mig selv. Jeg kan ikke se, hvornår jeg er på arbejde, og hvornår jeg har fri”. Simon Kristensen, lektor i matematik på Aarhus Universitet.

Det hele flyder i ét

Lektor i matematik ved Aarhus Universitet Simon Kristensen er en anden, som har haft det meget svært med tvunget hjemmearbejde under krisen.

“Det hele flyder i ét for mig. Jeg står op og går rundt om mig selv. Jeg kan ikke se, hvornår jeg er på arbejde, og hvornår jeg har fri. Sådan er det jo gerne at være forsker, men i den seneste tid har jeg slet ikke kunnet skille det ad. Det er helt umuligt at opgøre, hvor meget jeg reelt arbejder, når jeg arbejder hjemme på denne måde”, siger Simon Kristensen.

Aarhus Universitet lukkede som mange andre danske arbejdspladser helt ned under coronakrisen. Så fra marts og flere måneder frem var han henvist til at arbejde i sit hjemmekontor i sit hus, hvor han bor alene. Hans delebørn var reelt de eneste mennesker, han så i den virkelige verden.

Det tvungne hjemmearbejde har taget hårdt på ham psykisk. Han har haft angst og søgt læge. Nu har han det bedre, og han tager på arbejde som før krisen igen. Men han vil nødigt arbejde hjemme i flere dage ad gangen i fremtiden.

Simon Kristensen synes, at man skal se kritisk på stigende grad af hjemmearbejde. Både af individuelle hensyn og af hensyn til miljøet på arbejdspladsen.

“Vi skal også passe på ikke at ødelægge det sociale miljø på arbejdspladsen. Ser man kun folk til en julefrokost, så kommer folk nok slet ikke, og så forsvinder hele det sociale aspekt i arbejdslivet. Vi bliver til en slags enkeltmandsvirksomheder, der sidder i hvert sit hjem, og det tror jeg går ud over hele sammenhængskraften”, siger han.

I udgangspunktet er Tina Høeg tilhænger af hjemmearbejde – i mindre grad. Fleksibilitet ved hjemmearbejde bliver hurtigt til overbelastning, hvis arbejdspladsen ikke opsætter nogle klare rammer.

“Man skal afstemme niveauet for opgaveløsningen, og man skal sikre, at trivslen følger med, så man ikke lades i stikken socialt. Det er også vigtigt at få indflydelse på, om man vil arbejde hjemme eller ej. Der skal virkelig fastsættes nogle faste rammer og aftaler for alle parter, hvis det skal fungere”, siger Tina Høeg.

Virksomheder ønsker mere hjemmearbejde

Der virker dog til at være en klar bevægelse blandt danske virksomheder mod et ønske om at bruge mere hjemmearbejde. I juni måned svarede Dansk Industris (DI) virksomhedspanel, som består af 2.100 virksomheder, at knap 40 procent af de virksomheder, der har øget graden af hjemmearbejde under coronakrisen, vil skrue op for hjemmearbejde, når krisen er overstået.

Produktivitetsniveauet er bevaret under hjemsendelsesperioden og i mange tilfælde endda forøget, siger de interviewede ledere i et forskningsprojekt fra Københavns Universitet (KU) og Copenhagen Business School, som 13 private virksomheder, tre kommuner og to statslige organisationer har deltaget i.

Mere hjemmearbejde kan måske blive en win-win for begge parter, men forsker Henrik Lambrecht Lund minder om, at arbejdsgiverne ikke øger hjemmearbejdet for at være flinke.
“Arbejdsgiverne går jo ikke med til at indføre en større grad af hjemmearbejde for de ansatte, uden at det giver profit- og omkostningseffektivitet og et større udbytte af de ansatte”.

Forskeren er bekymret over den hype, det er blevet blot at sige ja til mere hjemmearbejde. For vi taler godt om hjemmearbejde som koncept uden at kigge på selve indholdet.

“Så er det lige meget, om man fremstiller tandpasta eller er et bogforlag. Et forsikringsselskab har fx mange forskellige faggrupper med meget forskelligt arbejdsindhold, og der vil hjemmearbejde ikke fungere lige godt for alle”.

Han mener, man skal kigge på kerneopgaven først. Og derefter drøfte, hvordan arbejdsorganisationen fungerer, inden man overhovedet kigger på muligheden for hjemmearbejde.

“Arbejder mange eller alle hjemme flere dage om ugen, bliver mængden af intern kommunikation meget større, og det bliver sværere at koordinere arbejdet. Der bliver større behov for at ringe og skrive flere mails, og så mister man fordelen ved hjemmearbejdet – nemlig fordybelsen. Måske stiger produktiviteten ved mere hjemmearbejde, men det gør kvaliteten af arbejdet ikke nødvendigvis”, siger Henrik Lambrecht Lund.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen