Dansk Magisterforening

DM-formand: Universiteterne bør leve op til deres ledelsesansvar

"Det er et ledelsesansvar at afdække, hvor mange ph.d.-studerende, der er ramt af forsinkelser pga. corona og nedlukning", mener DM's formand, Camilla Gregersen. © Foto: Dateetisk Råd

Anna Dalsgaard
Del artikel:

Ny DM-undersøgelse viser, at 72 pct. af de ph.d.-studerende er forsinket, og kun 10 pct. har fået finansiering til at forlænge forskningen. Alligevel ser hverken Danske Universiteter eller forskningsministeren behov for at hjælpe.

”Der er et åbenlyst behov for at hjælpe de ph.d. studerende. Jeg håber, universitetsledelserne nu erkender, at der er mange unge forskere, der er kommet i klemme, og at de hjælper med at skaffe finansiering til forlængelser".

Sådan siger DM’s formand Camilla Gregersen, efter at Danske Universiteter har udtalt til Information, at de ikke ser behovet for en hjælpepakke til de trængte forskerstuderende.

DM har nu for anden gang med en undersøgelse påvist forsinkelser blandt ph.d. studerende på grund af corona-nedlukningen. Det er også påvist, at der stadig mangler finansiering til de fleste.

DM’s nye undersøgelse, som er lavet sammen med ph.d.-netværket PAND, viser, at 72 pct. af de ph.d.-studerende er forsinket med deres forskningsprojekter med mindst en måned, og at kun 10 pct. har fået finansiering til forsinkelsen.

Universitetsledelserne svigter

Universiteternes egen vurdering er, at omkring 15 pct. af ph.d.erne er forsinket på grund af corona, fortæller Danske Universiteters direktør, Jesper Langagergaard, til Information.

Camilla Gregersen mener, at den store forskel i tallene kan skyldes, at nogle ph.d.er har opgivet at søge om finansiering for forsinkelsen, fordi nogle universiteter fx har meldt ud, at de kun vil overveje at støtte ph.d.-studerende, som er sidst i uddannelsesforløbet.

”Det kan gøre, at ph.d.er på første og andet år ikke søger, og derfor hører universitetsledelserne ikke om alle dem, der føler sig pressede og stressede af situationen. Og dertil kommer forsinkede post.doc’ere, hvor der også er mange, der er i klemme”, siger hun.

”Men jeg synes, det er et ledelsesansvar at afdække behovet, og jeg håber, universiteterne vil følge op nu, for vi kan ikke være det bekendt, at unge forskere bliver stillet i den her situation. Jeg vil faktisk sige, at der er sket et ledelsessvigt i forhold de her forsinkelser. Jeg tænker, om universitetsledelserne overhovedet ved, hvordan forholdene er for de unge forskere”, siger Camilla Gregersen.

Jeg vil faktisk sige, at der er sket et ledelsessvigt i forhold de her forsinkelser

Camilla Gregersen, formand i DM

Forskningsordførere mener der må handles 

Da DM offentliggjorde en lignende undersøgelse i juni 2020, viste der sig et flertal udenom regeringen, for at hjælpe de unge forskere økonomisk.

Der er imidlertid ikke sket noget siden, og tre ordførere, som Magisterbladet har talt med, siger, at de ikke har gjort mere, fordi ministeren har oplyst, at kun et fåtal har brug for hjælp, og at universiteterne selv kan klare det.

Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre, siger, at han flere gange har spurgt ministeren om, hvor store udgifterne er til de forsinkede ph.d.er, og at han som det sidste den 18. september fik svar på et skriftligt spørgsmål.

”Hun svarer, at en overordnet vurdering er, at cirka 10 pct. skulle forlænges med tre måneder. Men DM’s tal på 72 pct. matcher også min fornemmelse, når jeg taler med folk. Jeg tror det kommer an på, hvem man spørger. Universiteterne er nok bekymrede for, at regningen ender hos dem, så det er godt, at DM har spurgt de studerende direkte”, siger Stinus Lindgreen.

Han mener, de nye tal viser, at han selv og andre har haft ret i, at ministeren burde kigge på det. Han vil nu tage de nye tal op med hende.

”Situationen er alvorlig. Nedlukningen var det rigtige at gøre, men vi må tage konsekvenserne på os. Det er en coronarelateret udgift, og vi har hjulpet så mange andre. Vi er nødt til at handle på det, ellers ender det med, at universiteterne må finansiere forsinkelser med basismidlerne, og så går det ud over anden forskning”, siger han.

Katarina Ammitzbøll, som er forskningsordfører for De Konservative har også spurgt ministeren. Hun har fornemmet, at ministeren har slået det hen og sagt, at de ikke hører om problemer på universiteterne mere, så at det nok er gået i orden.

”Men det er simpelthen ikke i orden. Det er vores forskningstalenter, det handler om, og vigtig forskning går tabt og dermed vigtig viden ind i virksomhederne”, siger hun og understreger, at hun også vil stille spørgsmål til ministeren på baggrund af de nye tal fra undersøgelsen.

Forskningsordfører for Venstre Ulla Tørnæs er overrasket over at så mange siger, de har behov for finansiering i lyset af, hvad ministeren tidligere har sagt.

”Så jeg vil spørge hende, hvad hun forstiller sig skal ske med dem, der ikke har finansiering til at færdiggøre deres projekter”, siger Ulla Tørnæs.

Magisterbladet har også bedt om en kommentar fra Ane Halsboe-Jørgensen, som ikke kan afse tid til at udtale sig. Til Information siger hun, at tallene i den nye undersøgelse gør indtryk, men at hun ikke mener, at en hjælpepakke er nødvendig.

Det er et samfundsanliggende

Camilla Gregersen mener, at hvis de trængte ph.d.-studerende ikke får økonomisk hjælp, betyder det, at de enten skal arbejde gratis, hvis de vil afslutte på det niveau, de havde planlagt, eller at de skal slække på kvaliteten og ambitionerne for at blive hurtigere færdige.

”Det første, mener jeg, er helt urimeligt. Vi byder ikke andre at arbejde gratis. Det andet kan få store konsekvenser for deres videre forskerkarriere og for samfundet, som har investeret i ph.d.-forløb, som forventes at have den sædvanlige høje standard”, siger Camilla Gregersen.

”Derfor er det ikke bare en hjælpepakke som handler om et par måneders forsinkelse. Det handler om at sikre forskningstalenternes fremtid, og derfor er det et samfundsanliggende”, siger Camilla Gregersen, som håber, at universiteterne nu vil tage DM’s undersøgelse alvorligt.

DM lavede en lignende undersøgelse i foråret, som hun mener, kunne have ført til, at man allerede den gang havde tager det alvorligt.

”Så jeg kan kun sige, at jeg vurderer, at der stadig er et stort behov for økonomisk hjælp til både ph.d.er og post.doc.er, så vi ikke taber dem på gulvet. Folketinget har lavet pakker til rigtig mange andre, så jeg synes, man også skal lave en hjælpepakke til forskere, der er kommer i klemme, så universiteterne får midler til individuelle løsninger til alle dem, der har behovet”, siger Camilla Gregersen.

Hun understreger, at det også gælder post.doc.er, selvom de ikke er med i undersøgelsen, da den er lavet i samarbejde med PAND, som er et netværk for ph.d.-studerende.

Vil du vide mere om undersøgelsen

}