Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Stefan Hermann
Rektor ved Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann kalder situationen meget alvorligt, efter en underviser er blevet truet, fordi hun ville vise Muhammed-tegninger i sin undervisning.
foto: Københavns Professionshøjskole

Rektor om dansk lektor, der blev truet efter halshugning: ”Vanvittigt”

Københavns Professionshøjskole står last og brast med undervisernes metodefrihed, efter at en lektor på skolen modtog trusler for at ville vise Muhammed-tegninger i sin undervisning. Politiet efterforsker sagen.

”Det er fuldstændig uantageligt”.

Så kontant er meldingen fra rektor ved Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, efter at en lektor på uddannelsesinstitutionen har modtaget trusler, fordi hun i et Facebook-opslag bekendtgjorde, at hun ville bruge Muhammed-tegningerne i sin undervisning.

I opslaget udtrykte underviseren solidaritet med den franske lærer, der i sidste uge blev dræbt for at vise Muhammed-tegningerne i sin undervisning. Ifølge B.T. slettede underviseren dog hurtigt opslaget igen efter flere truende kommentarer. 

”Slet de billeder. Jeg siger det for din egen skyld”, lød det blandt andet i kommentarfeltet til underviserens opslag. 

Nordsjællands Politi oplyser, at man er gået ind i sagen med henblik på at afklare, ”om der kan gøres et strafferetsligt ansvar gældende”.

Mens sagen er ifølge politiet ”meget alvorlig”, skrev Stefan Hermann i går i en erklæring på Facebook. Her skrev han at ”det er vanvittigt, at man skal modtage trusler for vise en satiretegning”.

Jeg vil slet ikke blande mig i, hvilke tegninger eller hvilket pensum, underviserne bruger

Stefan Hermann, rektor

Overfor Magisterbladet understreger rektoren, at underviseren har skolens fulde sympati og opbakning.

”Vi står fuldstændig og urokkeligt bag hendes frihed til at vise og benytte tegningerne i sin undervisning”, siger Stefan Hermann til Magisterbladet. 

Han afviser samtidig, at truslen kan medføre ændrede retningslinjer eller opfordringer fra ledelsen til underviserne om at tage særlige hensyn til muslimske studerende. Københavns Professionshøjskole er med 20.000 studerende den største af sin slags i landet.

”Jeg vil slet ikke blande mig i, hvilke tegninger eller hvilket pensum, underviserne bruger, og jeg vil forsvare deres frihed til at bruge det, de finder relevant, for at realisere deres undervisning. Ønsker de at bruge Muhammed-tegningerne, har de mine fulde støtte”, siger Stefan Herman.

Forholdsregel er hypotetisk

Det er en uge siden, at den franske historie- og geografilærer Samuel Paty blev dræbt og halshugget, efter at han i en undervisningstime om ytringsfrihed og terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo, viste magasinets tegninger af profeten.

Inden han viste tegningerne havde han ifølge nogle kilder tilbudt muslimske elever at forlade klasseværelset.

Ifølge Stefan Hermann bliver Muhammed-tegningerne ”formodentligt i et vist omfang” allerede vist i undervisningen på professionshøjskolen.

Skal underviserne fremover på forhånd advare de studerende om, at de vil vise tegningerne?    

”Vi har ikke drøftet, om der skal være en 'trigger warning'. Jeg ved ikke om det er nødvendigt, og jeg vil endda sige, det er vidtgående, men selvfølgelig skal vi drøfte det. Det er også et ret hypotetisk spørgsmål, for vi har ikke mødepligt, og typisk ved de studerende godt på forhånd, når noget er følsomt”, siger han.

Mens Stefan Herman insisterer på, at professionshøjskolens lærere fortsat frit skal kunne vise Muhammed-tegningerne i undervisningsøjemed, og desuden skriver på Facebook, at oplysning også handler om at kunne være i ”dissens og ubehag”, har formanden for Skolelederforeningen i Danmark, Claus Hjortdal, sat spørgsmålstegn ved behovet.

”Jeg synes, at vi fejler som folkeskole, hvis vi i ytringsfrihedens hellige navn vil presse et billede ned i hovedet på folk", har han sagt til Berlingske.

Ifølge Claus Hjortdal har man i "hundredvis af år" undervist i ytringsfrihed i Danmark uden brug af Muhammed-tegninger. Og hvis elever eller studerende selv ønsker at se tegningerne, kan underviseren sige, at de kan finde dem på nettet.

”Jeg vil ikke vise dem i undervisningen, fordi der sidder Yasmin og Muhammed, og deres forældre har en tro, der gør, at man ikke må håne dem ved at vise dem her i undervisningen. Det vil jeg ikke gøre, lige som jeg ikke vil gøre noget, som kan gøre andre kede af det”, siger han i interviewet med Berlingske.

TR: Skal ikke være et statement

Gitte Funch Henriksen, tillidsrepræsentant og lektor ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, mener ligesom Stefan Herman også, at det kan være relevant at vise tegningerne.

”Men der kan også være grunde til ikke at gøre det. Man skal ikke vise dem for at lave et statement. Det er ikke ytringsfrihedens formål. Materialer til undervisningen vælger man ud fra en faglig professionel vurdering, og det er altid et fagligt skøn, der ligger bag, om man skal bruge tegningerne konkret i undervisningen eller ej”, siger hun.

Hun kalder Muhammed-tegningerne et ”fælles gods, der rummer en fælles historie”.

”Det kan man have forskellige holdninger til og derfor også kan være væsentlig at vide noget om dem og kunne forholde sig til dem. Nu er de igen blevet aktuelle og hvis vi ikke kan drøfte det, der foregår i samfundet med vores studerende på uddannelserne, fordi det er forbundet med frygt, så har vi et problem.”

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen