Dansk Magisterforening

Politiforlig på vej: Der bliver færre specialisthænder i Rigspolitiet

Regeringen har lagt op til at halvere Rigspolitiets stab. Lars Nørr Mikkelsen og Sofia Kjær er blandt de 650 akademikere, der afventer politiforliget. © Fotos: Privat

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Lars Nørr Mikkelsen og Sofia Kjær er to af de specialister i Rigspolitiet, der holder vejret lige nu, mens politiforliget bliver forhandlet på plads. Socialdemokraterne har lagt op til, at Rigspolitiets stab på 1900 skal halveres, Heraf er 650 akademikere

Exitprogrammer for bandemedlemmer, forebyggelse af partnervold, planer for strategisk drabsefterforskning.

Viften af arbejdsopgaver på akademikernes skriveborde i Rigspolitiet er bred, men i 2021 bliver der efter al sandsynlighed færre specialisthænder til at løfte opgaverne.

Lige nu forhandles der på Christiansborg om et fire-årigt politiforlig. Regeringen har lagt op til, at staben på 1900 – heraf 650 akademikere - skal halveres. Hvilke opgaver, der ikke længere skal varetages, er op til Rigspolitiets ledelse.

Magisterbladet har talt med to af de specialister, der holder vejret lige nu. Til daglig varetager de arbejdsopgaver inden for beredskab, efterforskning og forebyggelse.

”Kvaliteten bliver højnet, når politi og akademikere arbejder sammen”

Analytiker Lars Nørr Mikkelsen har i det seneste år været med til at udvikle manualer til politiets drabsefterforskning og har undersøgt kriminalitetsofres oplevelser af mødet med ordensmagten.

Nogle gange er der ekstra god grund til at kigge sine arbejdsmetoder efter i sømmene.

For politiet var blandt andet Emilie Meng-sagen en sådan anledning.

”Det var en kompliceret drabsefterforskning, der involverede mange aktører på tværs af politiet. Både denne og andre drabssager er kendetegnet ved et stort koordineringsarbejde med mange fagligheder og kompliceret informationsstyring”, forklarer Lars Nørr Mikkelsen.

Efterforskere og andre i politiet har haft øje på, at der formentlig var et forbedringspotentiale i håndteringen af drabsefterforskninger.

"De fleste, også de garvede betjente, kan godt se meningen med analyser og brugerundersøgelser," siger analytiker i Rigspolitiet Lars Nørr Mikkelsen © foto; Privat

"På den baggrund gik vi i gang med at undersøge praksis på tværs af politikredsene, blandt andet med henblik på at udvikle en manual, så indsatserne frem over kommer til at foregå mere systematisk", uddyber Lars Nørr Mikkelsen.

Til opgaven har den 40-årige sociolog været med til at interviewe et hav af efterforskere og arbejdet tæt sammen med en række politifaglige kolleger om formuleringer og metoder.

”Kvaliteten bliver højnet, når politi og akademikere arbejder sammen.”, siger han.

Nyt, at politiet undersøger sig selv

Det er otte år siden, Lars Nørr Mikkelsen startede i politiet, først som underviser på politiskolen og i dag som analytiker i Rigspolitiets udviklingsenhed.

Ud over at sidde med manualer har han lavet strategiske analyser af, hvordan kriminalitet udvikler sig. Og så har han medvirket til en stor undersøgelse af kriminalitetsofres tilfredshed med politiet.

”Det er en forholdsvis ny ting, at politiet på denne måde undersøger sig selv”, siger Lars Nørr Mikkelsen.

Undersøgelsen viste for eksempel, at folk, der havde haft indbrud, var blandt de mest tilfredse af dem, der har anmeldt en forbrydelse til politiet, forklarer han. 

”Til gengæld lå voldtægtsofre helt i bund. Det er klart, at når politiet får den viden, sætter det gang i en række nye tiltag”.

Sociologen oplever, at politifolk godt kan se meningen med hans arbejde.

”Der er et godt og frugtbart samarbejde mellem politifolk og akademikere i Rigspolitiet. De fleste, også de garvede kan godt se meningen med de analyser og brugerundersøgelser, vi laver. Lige nu er vi fælles om at være utålmodige. Vi har brug for en afklaring om, hvordan fremtiden kommer til at se ud på vores arbejdsplads”, siger Lars Nørr Mikkelsen.

”Min viden kommer ofrene til gode”

Sofia Kjær har arbejdet på krisecentre, i behandlingstilbud og i videncentret Lev uden Vold. I Nationalt Forebyggelsescenter bistår hun politiet i sager om for eksempel partnervold. 

Allerede som studerende arbejdede Sofia Kjær som frivillig med voldsramte kvinder i organisationen Danner. Hun fortsatte i samme spor, efter at hun fik sin kandidatgrad fra RUC i psykologi og kulturstudier i 2014.

Derfor føltes stillingen nærmest som skræddersyet til hende, da Nationalt Forebyggelsescenter i Rigspolitiet i sommeren 2019 søgte en akademisk medarbejder.

Den fuldmægtige medvirker til at klæde politiet bedre på til at forstå ofrene i sager om partnervold. Det har hun stor indsigt i efter at have stået på den anden side i mange sager om partnervold og om psykisk vold mod kvinder.

"Jeg er bekendt med de psykosociale forhold, man skal holde øje med og med de parametre, man skal vurdere risici ud fra. Det er ekstremt vigtigt, at den viden også kommer på arbejde i politiet”, siger Sofia Kjær.  

Den 32-årige cand.mag. er med egne ord kommet ned af sin høje akademikerstol i Rigspolitiets Forebyggelsescenter.

"Mine politikolleger er langt mere kontante og ude i virkeligheden hver dag. De har brug for at få nogle konkrete redskaber i et sprog, der er til at forstå”, siger fuldmægtig Sofia Kjær © Foto: Privat

”Når man har studeret det her i mange år, kan man godt fortabe sig i alle nuancerne. Mine politikolleger er langt mere kontante og ude i virkeligheden hver dag. De har brug for at få nogle konkrete redskaber i et sprog, der er til at forstå”, forklarer Sofia Kjær.

En af hendes hovedopgaver er at klæde ressourcepersoner i politikredsene godt på til opgaven. Blandt andet har de brug for en række risikovurderingsværktøjer, der går ud over det gængse politiarbejde.

”Det er vigtigt, at betjente i frontzonen har nogle vejledninger og action-cards at gå med, og at de på erfaringsudvekslings-dage får lejlighed til at høre, hvad andre gør. Målet er, at alle borgere skal mødes på samme oplyste måde af politiet, uanset politikreds”, forklarer Sofia Kjær.

Folk står fagligt fast

Vold i nære relationer er i det hele taget blevet et fokusområde i de senere år. Det gælder også en forbedring af politiets indsats.

”Derfor har vi også brugt en del tid på afrapportering af sager til justitsministeriet. Problemet er, at enten bliver den slags sager ikke anmeldt, eller også bliver anmeldelserne trukket tilbage”, forklarer den unge fuldmægtige.

Der er lidt flere akademikere end politifolk ansat i forebyggelsescentret.

”Vi er ret forskellige, og folk står fast fagligt. Det giver en god dynamik, når jurister, dataanalytikere, garvede betjente og sådan nogle som mig skal arbejde sammen”, siger Sofia Kjær og uddyber, at det stiller krav om tydelig kommunikation.

”Men som regel lykkes det, at vi arbejder os hen imod hinanden og får alles perspektiver med. Det er meget givtigt”, fastslår hun.

}