Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Frank Jensen, sexchikane,
Frank Jensen valgte mandag både at trække sig som overborgmester i København og som næstformand i Socialdemokratiet efter en række anklager om seksuelle krænkelser fra flere kvinder.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Bundgrænsen: Her har arbejdsgiverne måttet betale for sexchikane

Kønsforsker kalder det ”noget pjat” at blive krænket over kys på kinden. Men er der egentlig en bundgrænse for krænkelser? Her giver en advokat en række eksempler på, hvad arbejdsgiverne har måttet betale erstatning for.

Overborgmester Frank Jensens (S) lynhurtige fald fra magtens tinde har overrasket de fleste, og forløbet møder nu kritik.  

Kønsforsker og lektor emerita Karen Sjørup såede mandag i en række medier tvivl om den nye række af krænkelser, som førte til hans afgang.

Karen Sjørup peger blandt andet på, at en advokat, der er sat til at undersøge sexisme i Socialdemokratiet, angiveligt har modtaget en klage om, at Frank Jensen har kysset en DSU-formand på kinden til et 1. maj-arrangement i 2019. Det har Frank Jensen selv fortalt til TV2 News.

”Det er jo simpelthen noget pjat, for et kindkys – i hvert fald indtil corona – er jo noget, man giver som en hilsen. Det har man ikke ment, man skulle bede om lov til, og det er overfladisk at definere det som en krænkelse. Og det er netop problemet. At det er den, der føler sig krænket, der definerer det”, siger Karen Sjørup til Magisterbladet.

Men findes der egentlig en ’bundgrænse’ for, hvad man kan betragte som en seksuel krænkelse?

Det har Magisterbladet spurgt advokat Peter Breum om. Han er partner i Sirius advokater med speciale i arbejds- og ansættelsesret. I mere end 40 år har han ført sager om sexchikane ved domstolene.

”Der er ikke nogen bundgrænse for, hvad man ikke skal acceptere, men der er nok ting, som ikke umiddelbart vil føre til, at man vil kunne få tilkendt erstatning. Det kan for eksempel være en lummer omgangstone på arbejdspladsen, som ikke er rettet mod en bestemt person”, siger han.

Ifølge Peter Breum har Karen Sjørup ret i, at den krænkedes opfattelse af situationen, er afgørende for, om der er sket en krænkelse.

At det forholder sig sådan, skyldes indførelsen af en ny paragraf i ligebehandlingsloven i 2004, der har følgende formulering:

”Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima”.

Dermed lægges der vægt på både oplevelse og virkning, hvilket har haft afgørende betydning for domstolenes behandling af arbejdsrelateret sexchikane.

”Hvis man ikke skal bedømme en sag ud fra kvindens individuelle grænse, er man jo prisgivet mandens oplevelse af sagen. Så ville kvinder skulle finde sig i en adfærd, hvor manden kan undskylde sig med, at han ikke havde til hensigt at chikanere”, siger han.

Da hun kom ind på kontoret, bad han en anden ansat om at gå, hvorefter han lukkede døren og trak gardinerne for. Så tændte han stearinlys og skænkede rødvin op.

Peter Breum, advokat

To sager der sætter bundniveauet 

Men hvor ”lidt” seksuel chikane skal der så til, for at kvinder kan få medhold og opnå erstatning? Peter Breum nævner to sager, han har vundet, som han mener befinder sig i nærheden af en bundgrænse.

I den ene sag var en kvinde ansat i en delikatesseforretning i en uge. I løbet af ugen ringede chefen flere gange op for blot at fortælle, at han gerne ville høre hendes stemme.

”Så om fredagen indkalder chefen hende til et møde, hvor hun troede, de skulle evaluere hendes indsats. Da hun kom ind på kontoret, bad han en anden ansat om at gå, hvorefter han lukkede døren og trak gardinerne for. Så tændte han stearinlys og skænkede rødvin op”, fortæller Peter Breum.

Selvom han ikke gjorde fysiske tilnærmelser, fandt kvinden hans handlinger grænseoverskridende, og hun blev tilkendt en erstatning på 6.000 kr.

Den anden sag foregik i en slagterforretning, hvor en pige var ansat.

”På et tidspunkt spørger slagteren pludselig pigen, om hun vil vise ham sine bryster. Det går hun hjem og fortæller sin mor, og det ender med, at hun får tilkendt 5.000 kr. Men man skal nok ikke meget ned under det, før det bliver svært at få tilkendt erstatning”, siger Peter Breum.

Peter Breum har overfor Jyllands-Posten fastslået, at der ’uden tvivl’ var tale om seksuel chikane, da Frank Jensen i 2012 førte en hånd op af låret på Maria Gudme, der på det tidspunkt var 23 år gammel og ansat som organisationssekretær i Socialdemokratiet i København.

Men derfor vil han ikke nødvendigvis råde hende til at anlægge sag mod ham. 

”Det ville jeg ikke anbefale, for hun skulle sandsynliggøre, at der var fundet en krænkelse sted, og vi taler ikke om en krænkelse på et højt niveau. Så hun ville skulle gå igennem sagsforløb på et års tid, med en meget lille godtgørelse. Og i hele den periode ville hun leve med mistro og andre holdninger til, hvad hun havde gjort".

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen