”Arbejdspladserne skal huske på, at ingen af os har været her før”

Som så mange andre omstillede Karen Plenge Johansen sig hurtigt og med stor ildhu på at arbejde på distancen, da Danmark lukkede ned i marts.

I dag, et halvt år senere, har adrenalin-suset lagt sig. Men det har pandemien langt fra.

”Det er klart, at energien er en anden nu. Vi ved ikke, hvornår vi slipper for Zoom-møder, og det er meget længe siden, at jeg har set mine kolleger,” siger Karen Plenge Johansen, der arbejder som organiseringskonsulent i DM. 

I marts stod hele verden skulder ved skulder. Chokket fyldte noget, men der var samtidig noget smukt i at alle stod i det samme, husker hun.

”Der er hele tiden nyt, jeg skal lære, fordi corona-tiden trækker ud. For eksempel hvordan jeg dyrker mine relationer i det virtuelle rum, så jeg bevarer en samhørighed med mine samarbejdspartnere og min arbejdsplads”, forklarer Karen Plenge Johansen.

Der er ikke blevet mindre arbejde. Tværtimod:

”Alligevel prøver jeg at undgå, at møder for eksempel bare er effektive. Det er vigtigt, at stemningen er god og at der også bliver tid til smalltalk”, siger organiseringskonsulenten.

Ikke kun lovprisninger

Karen Plenge Johansen er langt fra den eneste, der kan mærke, at det er anderledes at arbejde hjemmefra i dag, end det var i foråret.

Ifølge Ph.D. og psykolog Malene Friis Andersen er det vigtigt at være opmærksom på, at den ekstraordinære pandemikrises første bølge skabte nogle ekstraordinære betingelser for hjemmearbejde, og at det kan ændre sig på den lange bane.

”Vi har fået totalt tjek på teknikken i forhold til at holde virtuelle møder og løse opgaver, selvom vi ikke sidder sammen fysisk. Men arbejdspladserne skal være opmærksomme på, at der ikke er stilstand i den måde, vi oplever situationen på, og om vi har det godt i det. Vores følelser udvikler sig i takt med krisens udvikling”, siger Malene Friis Andersen.

De mange lovprisninger af distancearbejdet kom ellers fra både arbejdsgivere, fagforbund og de ansatte selv, og fremtiden syntes for alvor at stå i distancearbejdets tegn i foråret.

”Men tendensen til, at medarbejderne ”rykkede tættere sammen i bussen” i begyndelsen, kan vi ikke antage bliver ved. Den lange periode på distancen kan udfordre sammenhængskraften, arbejdsrelationerne og medføre en dekobling fra arbejdspladsen, jo længere tid der går, hvis vi ikke gør noget ved det”, påpeger Malene Friis Andersen.

Udover at være selvstændig psykolog gennemfører hun med kolleger et større forskningsprojekt om mental sundhed og opgaveløsning under coronakrisen.

”Ingen af os har nogensinde været her før - midt i en verdensomspændende pandemi på 6. måned. Vi bliver nødt til at være kreative, så den sociale lim ikke tørrer ud, og vi skal være særligt opmærksomme på nyansatte og yngre medarbejdere".

”I am living at work”

De arbejdspladser der klarer situationen bedst, er dem, hvor relationerne også var stærke og gode inden krisen.

”Trivsel på distancen er en vigtig ledelsesopgave, og hvis man ikke har gode kollega-relationer, så er det med at komme i gang: Jule-gåture, walk n´talks eller rundsending af fjollede billeder og tips til, hvordan man sætter grænser på hjemmekontoret", foreslår Malene Friis Andersen og fortsætter:

"Det må ikke gå som titlen på en videnskabelig artikel formulerer det om oplevelsen med hjemmearbejde under coronakrisen: I am not working from home. I am living at work”. 

Den kontinuerlige forventningsafstemning er vigtigere end nogensinde, siger hun. 

”Vi får en masse tavs viden om opgaveløsning og samarbejdsformer, når vi mødes. Men vi mødes jo ikke pt, så vi skal hele tiden genfinde hinanden”.

Arbejdsmiljørepræsentanterne er et vigtigt omdrejningspunkt i en coronatid, både når det gælder det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

”De skal opsamle alle de nye forhold, der melder sig nu. Og hvis arbejdspladserne både skal fastholde en god trivsel og produktivitet, er det vigtigt at medarbejderne oplever en retfærdighed mellem det, de giver og det de får”, fastslår Malene Friis Andersen.