Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Anders Bjarklev
Der er stadig langt flere mandlige studerende end kvindelige på nat- og tek-fagene, så forventninger om hurtig udligning af kønsbalancen blandt forskere er urealistiske, siger Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter.
Foto: Linda Kastrup.
Forskerforum

Rektorformand maner til besindighed: Vi kan ikke bare tjubang få flere kvindelige professorer

Formanden for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, forventer en fortsat stigende andel af kvindelige forskere, men han siger, at ikke meget tyder på, at de kommer i morgen.

Emneord:

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener, at det går alt for langsomt med at rette op på den skæve kønsbalance på universiteterne, og Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter, forstår ministerens utålmodighed. Men hun er nødt til at se med realistiske øjne på, hvor hurtigt udviklingen kan gå, mener han.

“I det seneste tiår er andelen af kvindelige professorer steget støt med et procentpoint om året. Nej, det går ikke tjubang, og balancen vil ikke skifte fra den ene dag til den anden. Men det kan vi heller ikke forvente. Jeg må appellere til, at alle tænker sig grundigt om i forhold til, hvad der er realistisk i forhold til billedet, som det ser ud i dag”, siger Anders Bjarklev til Forskerforum.

Han henviser til, at der på visse områder har været få kvindelige kandidater og ph.d.er, og at det sætter begrænsninger for, hvor mange kvinder der er i spil som mulige professorer.

“Hvis vi på et område har 80 procent mænd blandt dem, der har kunnet nå at kvalificere sig til professorstillinger, så skal vi nok ikke forvente, at der er mere end 20 procent kvindelige professorer, der ansættes. Men er der kun 10 procent, skal vi prøve at forstå hvorfor og se, om vi kan ændre de mekanismer”.

 

Graf: Andel kvinder efter videnskabeligt område
Andel kvinder blandt det videnskabelige personale i alt 2018 og blandt nyansatte i perioden 2015-18 fordelt på videnskabelige hovedområder, procent Graf: Danmarks Talentbarometer 2019
Graf: Danmarks Talentbarometer 2019

20 år undervejs

I forhold til nyansættelser viser rapporten Danmarks Talentbarometer 2019, at man i 2016-2018 faktisk var tæt på kønsbalance blandt nyansatte forskere på 3 ud af 4 videnskabsområder. På humaniora var andelen af kvinder således 52 procent, på sundhedsvidenskab 49 og på samfundsvidenskab 45. Til gengæld er der et markant efterslæb på tekniske og naturvidenskabelige område, hvor kun 27 procent af de nyansatte var kvinder, hvilket ikke engang var nok til at øge bestanden. Det trækker den samlede andel af kvinder ned på 37 procent.

“Vi er underlagt problemet med, at vores uddannelser på området er kraftigt underrepræsenteret af kvinder. Lige nu er vi ret begejstrede for, at vi har fået en tredjedel kvinder blandt de nye civilingeniør-studerende. Det er et kæmpe fremskridt, men det dækker jo over fagspecifikke forskelle, der kan være meget store. Men 27 procent kvinder blandt nyansættelserne, det tror jeg sådan set passer meget godt med, hvor mange der er uddannet i gennemsnit”, siger Anders Bjarklev.

Bjarklev: Delt barsel vil rykke

Han er optimistisk, men ikke overoptimistisk omkring fremtidens andel af kvindelige forskere inden for tek-nat.

“Vi har nu en situation, hvor hver 3. nye studerende er kvinde. Dertil kommer, at vi blandt andet rekrutterer fra Sydeuropa, hvor man nok er lidt længere med kønsbalancen, så der kan vi gøre procenten lidt højere. Men husk, at de, der starter i dag, skal bruge 5 år på at blive kandidater, 3 år på at blive ph.d.er og dertil 10-12 år på at blive professorer. Så om 20 år kan vi håbe, at en tredjedel af de nyansatte professorer er kvinder. Men hvis ministeren regner med, at de kommer i morgen, må jeg desværre sige, at det er der ikke meget, der tyder på. For hvor skal de komme fra?”

Ministeren sagde ved udgivelsen af Talentbarometer 2019, at nu skal der sættes turbo på udviklingen, og det vil hun tale med universiteterne om. Har du en turbo klar til hende?

“Jeg har et forslag, som jeg ved virker andre steder. Det, ministeren kan gøre, er at gå tilbage til regeringskollegerne, og så kan de komme med et forslag om, at barslen skal deles 50-50. Det er det, der virker allerbedst. Det er dokumenteret i de få lande, der har gjort det”.

Så du spiller opgaven tilbage til politikerne?

“Ja, for jeg er ikke indstillet på en situation, hvor vi for at lave en “turbo” begynder at ansætte folk primært for deres køn og dernæst for deres kvalifikationer. Det er der ingen, der er tjent med”.

Du er altså uenig med din rektorkollega på AU, der har varslet, at det kan blive aktuelt med kønskvoter?

“Jeg går ikke ind for kvoter. Det bedste, vi kan gøre, er at have opmærksomhed på det og hjælpe hinanden med at undgå de bias, vi måtte have. Men hvis jeg skal undlade at ansætte en dygtig mand, fordi der er for få kvinder, så er det en diskrimination over for ham”.

Graf: Andel stillingsbesættelser uden kvalificerede mandlige og kvindelige ansøgere
Andel af stillingsbesættelser med opslag på på professor-, lektor- og adjunktniveau i 2016-18, hvor der ikke var henholdsvis kvalificerede mandlige og kvalificerede kvindelige ansøgere, procent Graf: Danmarks Talentbarometer 2019
Graf: Danmarks Talentbarometer 2019
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen