Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Finansministeriet
Foto: Martin Stampe/Ritzau Scanpix

Kritik: Statens spørgsmål om alder i jobopslag kan være brud på GDPR

Ansøgere bliver spurgt om deres alder, når de søger job på statslige arbejdspladser. Det er i strid med reglerne om databeskyttelse, lyder kritikken fra karrierekonsulent. Forsker i persondataret er enig.

Emneord:

Det er ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af alder på det danske arbejdsmarked, og en arbejdsgiver må derfor ikke lægge vægt på alder, når der skal ansættes medarbejdere.

Så hvorfor beder danske arbejdsgivere alligevel ofte ansøgere om at oplyse deres alder, når de udfylder jobansøgninger på nettet?

I nogle tilfælde kan der være en saglig begrundelse, men det er langt fra altid, vurderer karrierekonsulent Thorleif Trust Gotved.

Han har for nylig lavet en meningsmåling på LinkedIn, som 500 personer deltog i. 80 procent oplyste, at de ofte eller næsten altid blev bedt om at oplyse deres alder. Da han efterfølgende undersøgte 40-50 tilfældige jobopslag, skulle man i 10 af dem oplyse sin alder.

Da han skrev til virksomhederne og spurgte, hvad de skulle bruge oplysningerne om alder til, var kun én arbejdsgiver i stand til at give et velbegrundet svar, fortæller han.

Thorleif Trust Gotved er overbevist om, at virksomheder i nogle tilfælde bruger aldersoplysninger som et udvælgelseskriterium ved ansættelser. Han henviser eksempelvis til, at KMD i 2019 blev afsløret i at have en hemmelig plan, der forbød ledere i at ansætte nye medarbejdere over 36 år.

”Men det behøver jo ikke at være så kynisk. Hvis du får 300 ansøgninger til en enkelt stilling, så kunne det måske være fristende at starte med dem, der er mellem 35-45 år”, siger han.

Det forudsætter så, at man overhovedet har fået oplyst ansøgernes alder. Og som tidligere nævnt kræver det, at man har en saglig begrundelse.

Finansministeriet: Vi gør det for at lave statistik

Og hvad er så en saglig begrundelse? DM Akademikerbladet har tidligere spurgt Finansministeriet, hvorfor jobansøgere her bliver bedt om at indtaste deres alder i et særskilt felt.

Grunden til at vi spurgte Finansministeriet, og ikke andre ministerier, som har den samme praksis, er, at Politiken i februar kunne afsløre, at Finansministeriet over en periode på fire år ansatte 277 medarbejdere, men at blot én af dem var over 50 år.

Svaret fra Charlotte Horster, konstitueret Koncern HR-chef i Finansministeriet, var, at ministeriets udelukkende indsamlede oplysningerne af tekniske årsager.

”Statens eRekruttering er baseret på et standard rekrutteringssystem, der har et felt med alder som standard. Feltet var oprindeligt markeret med en rød stjerne, der indikerede, at det var et obligatorisk felt, men det har vi bedt systemejer om at få ændret, så det nu er frivilligt at udfylde feltet”, sagde Charlotte Horster til DM Akademikerbladet.

”Vi gør det ikke, fordi vi bruger det i rekrutteringen. Vi søger aldrig på folks alder eller bruger det til at udvælge dem, vi ansætter. Det er udelukkende til statistisk brug, så vi for eksempel kan udlevere data, når medierne kontakter os”, sagde hun.

Men den forklaring køber Thorleif Trust Gotved ikke. Han er ikke kun karrierekonsulent, men underviser også i GDPR-regler.

Og EU-forordningen fastslår, at indsamling af personoplysninger skal begrænses til det, der er nødvendigt i forhold til de formål, de bruges til.

”Det er et ret grundlæggende princip. Hvis man ikke skal bruge oplysningerne til noget, skal man ikke indsamle dem. Et navn og et telefonnummer er nok relevant, men vel ikke alderen, når man netop understreger, at man ikke bruger oplysningen”, siger han.

At oplysningerne skulle bruges til en statistik giver ifølge Thorleif Trust Gotved slet ikke mening.

”Det lyder ret søgt. Når man nu har gjort det frivilligt at indtaste oplysningerne, så er statistikken jo ikke noget værd”, siger han.

Lektor i persondataret: Det er ikke et godt argument

Ayo Næsborg-Andersen, jurist og lektor i persondataret og forvaltningsret ved Syddansk Universitet, er enig i, at det er problematisk at indsamle information om alderen på ansøgeren.

”Man må indsamle nødvendige data. Hvis det er en ungarbejder under 18, så er det selvfølgelig relevant. Men det er ikke tilfældet, hvis du søger en helt almindelig funktionær. Dernæst er spørgsmålet, om det seriøst er Finansministeriets opgave at føre statistik over, hvilken alder deres ansøgere har”, siger hun.

”I forhold til selve rekrutteringen er det, som de siger, irrelevant. Og eftersom det er blevet frivilligt, er det jo ikke nødvendigvis komplette data, de kan udlevere. Så der synes jeg nok, man måske begynder at løbe tør for gode argumenter. Det er i hvert fald heller ikke et godt argument at sige, at sådan er rekrutteringssystemet indrettet”, siger Ayo Næsborg-Andersen.

Ifølge Thorleif Trust Gotved kan systemet meget let ændres.

"Jeg har været i dialog med HR Manager, som er det firma de statslige arbejdspladser bruger, og de var meget insisterende omkring, at feltet med aldersoplysninger slet ikke behøver at være inkluderet i skemaet. Det kan sagtens fjernes”, siger han.

Thorleif Trust Gotved vil med initiativet #HvorforSpørge inspirere jobsøgere til at sige nej til spørgsmål om fx alder, men mindre der er en god grund.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen