Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
GIF adventskalender
DM Akademikerbladets adventskalender sætter fokus på fire lyspunkter i et ellers mørkt år.
Adventskalender

Et lyspunkt i et mørkt år: Fagforeningerne er inde i varmen igen

I årets adventskalender sætter vi fokus på de lyspunkter, der trods alt har været i et ellers mørkt år. Bag den første låge gemmer sig en styrket fagbevægelse, der er kommet i fremgang efter flere års tilbagetog.

Det var en ekstrem krisesituation, men allerede efter få dage havde arbejdsmarkedets parter og Christiansborg en redningsplan klar. Trepartsaftalen sikrede lønkompensation til truede virksomheder, der kunne sende medarbejderne hjem uden at fyre dem. Historikere kan fremover diskutere aftalens betydning, men økonomer har allerede fastslået, at den på effektiv vis har holdt hånden under tusindvis af danske job.

Ifølge Erhvervsstyrelsen har 32.186 virksomheder fået lønkompensation for 284.107 job til 12,4 mia. kr. På den baggrund er det ikke overraskende, at fagforeningsboss Lizette Risgaard i det, hun selv kaldte en “skåltale”, i et indlæg i Børsen i oktober hyldede den danske models evne til at forløse sit “samfundsforbedrende” potentiale under coronakrisen.

Det usædvanlige er, at hun ikke var alene om at være rørstrømsk. Stemningen blandt parterne på det danske arbejdsmarked var så god, at både Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) følte sig kaldet til at skrive under på skåltalen.

Til sammenligning var trepartsforhandlingerne i 2012 under Thorning-regeringen en dundrende fiasko, og året efter blev lærerne løbet over ende med lovindgrebet i deres arbejdstid. Tilliden har siden været i bund og det hele kulminerede med noget nær en storkonflikt under OK18. Men med OK-resultatet og trepartsaftalerne i 2020 er fagbevægelsen inde i varmen igen. Det siger Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

“Fagforeningerne har været på tilbagetog på områder, som var vigtige for medlemmerne. Men jeg tror, at coronakrisen har styrket fagforeningerne, for arbejdsmarkedsmodellen har jo vist sig i stand til at finde løsninger på svære udfordringer. For lønmodtagerne viser det, at kollektiv organisering i fagforeninger faktisk giver politisk indflydelse og magt, som kan veksles til noget positivt”, siger han.

ok18_protest_scanpix_web.jpg
Overenskomstforhandlingerne i 2018 endte næsten i en storkonflikt. Foto: Miriam Dalsgaard/Scanpix

Afsmittende effekt

At trepartsaftalerne har haft stor betydning, kan illustreres med udviklingen i beskæftigelsen under finanskrisen. Fra 2008 til 2009 faldt bruttonationalproduktet med 4,4 pct. Det svarer faktisk nogenlunde til regeringens prognose for 2020. Men hvor ledigheden fra september 2008 til udgangen af 2009 steg med 3,1 pct., er den fra februar til september i år “kun” steget med 1,1 pct., og den har faktisk været faldende de seneste fire måneder.

En anden forklaring på fagforeningernes styrkede position finder man ifølge Laust Høgedahl i den utryghed, som den globale økonomiske krise har medført.Forskningen viser nemlig, at opbakningen til fagforeningerne er størst under kriser.

“Når der er utryghed på arbejdsmarkedet, søger folk fællesskaberne. Det gælder i særlig grad a-kasserne, men det har en afsmittende effekt på fagforeningerne. Organisationsgraden afspejler sig i økonomiske konjunkturer”.

Akademikerbladets adventskalender

År 2020 har udviklet sig til et af de mørkeste år i nyere tid. Men det har trods alt ikke været ren elendighed. Vi sætter i årets adventskalender fokus på det, der lyser op i mørket. Læs hele serien her.

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) voksede a-kassernes medlemstal med 34.367 personer fra 1. februar til 1 september 2020, og flere fagforeninger meldte i foråret om stigende medlemstal. DM har siden februar fået 1.400 nye fuldtidsbetalende medlemmer. Ifølge direktør Else Sommer er det uklart, i hvilket omfang medlemsvæksten kan tilskrives coronakrisen.

“Det er svært at vurdere, om det er på grund af corona, eller fordi vi har valgt mere aktivt at kommunikere med medlemmer, som potentielt risikerer at melde sig ud af DM. Vi kan i hvert fald se et ret pænt fald i udmeldelser”, siger hun.

At DM som fællesskab er blevet styrket under coronakrisen, er Else Sommer dog sikker på.

“Vi kan fx se det ved, at vi på ret kort tid har fået fem regionale tillidsrepræsentantnetværk op at stå. Det er nok ikke corona som sådan, men det har nok noget at gøre med, at vi arbejder mere digitalt. Det er lettere at kalde folk sammen og mødes. Det er lykkedes ualmindelig godt. Vi kan også se, at vi har haft større fremmøde til arrangementer, hvilket også kan skyldes, at medlemmerne er blevet mere digitale”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen