Dansk Magisterforening

Virtuel lektor: Det skal du vide, når du sætter strøm til undervisningen

"Vær klar over, at udbyttet af virtuel undervisning aldrig står mål med udbyttet af at mødes rigtigt", siger Line Palle Andersen

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Overspringshandlinger og savnet af det sociale fællesskab er de største udfordringer for studerende, der modtager virtuel undervisning. Det siger lektor Line Palle Andersen, der i en årrække har lavet virtuelle uddannelsesforløb på Københavns Professionshøjskole. Hendes første råd til kollegerne er: Skab tryghed.

“Allerførst: Lav faste vejledertider, så de studerende kan booke et møde hver dag. Sørg for, at den grønne lampe er tændt, så de kan se, når du er tilgængelig på Skype. Start med at hyggesnakke, når I får kontakt. Og vær klar over, at udbyttet af virtuel undervisning aldrig står mål med udbyttet af at mødes rigtigt".

Lektor Line Palle Andersen har mange års erfaring i at lave virtuelle forløb for sine studerende på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Den erfaring er kommet hende til gavn siden fredag, da studerende og undervisere blev sendt hjem. På under en halv time havde hun sit forløb i innovation og projektledelse oppe at køre online.

Ifølge lektoren, der har en MA i IKT - information, kommunikation og teknologi fra Aalborg Universitet - er der flere faldgruber og adfærdsmønstre, som både studerende og undervisere skal være opmærksomme på, når de i den kommende tid går online på fuld tid.

“Tabet af det sociale samvær præger de studerende allerede efter en uge. Det skal vi være uhyre opmærksomme på. Mange unge har deres nærmeste omgangskreds på uddannelsen. Derfor er det vigtigste af alt at organisere det, så de etablerer virtuelle møderutiner, kaffeslabberas på Skype hver morgen eller lignende”, forklarer Line Palle Andersen.

Selv har hun tilbudt en vejledning om dagen til hver af sine studiegrupper, indtil videre frem til 1. april. Når de mødes på Skype, er spillereglerne klare.

“Net-etikette er helt afgørende, hvis møderne skal fungere. Der skal være en ordstyrer, man må ikke afbryde, og forinden skal det aftales, hvad der skal komme ud af mødet”, siger hun.

Det er mere reglen end undtagelsen, at teknikken kokser, påpeger hun.

“Og så er det værd at bemærke, at flertallet af studerende har sværere ved at koncentrere sig, når de bliver vejledt online, end når vi sidder sammen. Derfor kan det fx også være en god ide at give dem tilhørende spørgsmål, hvis du laver en online forelæsning. Erfaringen viser, at det kan være med til at få dem til at fokusere”, forklarer Line Palle Andersen.

I det hele taget er overspringshandlinger og koncentrationsbesvær den allerstørste udfordring, når der bliver sat strøm til undervisningen.

“De studerende bliver mere effektive, når de arbejder sammen. Der opstår flere forhindringer, når de skal køre på egen hånd. De ender hurtigere i en sump. Sover længe, drysser rundt, tjekker sociale medier”, siger KP-lektoren.

Underviseren har et enormt ansvar for at skabe så meget tryghed som muligt for de studerende, der pludselig er fritsvævende - ikke mindst fordi ingen pt. ved, hvornår den almindelige undervisning bliver genoptaget.

“Klare aftaler, både mellem de studerende indbyrdes og med vejleder, er første skridt”, understreger hun.

10 gode råd til online undervisning

  1. Sørg først og fremmest for at skabe tryghed blandt dine studerende, så de ved, hvornår og hvordan de kan få fat i dig – opret korte, men daglige vejledertider for hver gruppe fx via Skype.

  2. Afhængig af hvilket medie, at I anvender til at kommunikere, så sørg for at den grønne lampe er tændt. Det skaber tryghed at vide, at der sidder andre ”derude”, og man ikke er alene.

  3. At lære at arbejde online handler primært om at udvikle strategier til at tackle sine overspringshandlinger. Opret et fælles dokument hvor du og dine studerende kan dele de redskaber, som I efterhånden finder frem til, reducerer overspringshandlinger.

  4. Nogle studerende erfarede, at hvis de loggede sig på Messenger samtidig, så kunne de koncentrere sig, når de arbejdede online – også selvom de hverken snakkede eller skrev sammen.

  5. Det er ikke tidsspilde at prioritere det sociale. Tværtimod fører savnet efter det daglige fællesskab til manglende koncentration. Det er en god ide at opfordre de studerende til at afsætte tid til hyggesnak i gruppen og at se deres venner – fx via en kaffeaftale på et videoopkald.

  6. Online møder kræver en tydeligere struktur end fysiske møder. Vælg fx en dirigent og referent til hvert møde og lav meget klare aftaler for hvilke opgaver, som hver enkelt skal have løst til næste gang.

  7. Meget korte deadlines gør det nemmere at koncentrere sig. Afsæt fx fire timer til at løse en opgave.

  8. Tilstræb så vidt muligt aktiv læring – det er ikke nok bare at speake til en PowerPoint, men følg gerne op med spørgsmål og øvelser. Det kan også være en opgave for de studerende at formulere spørgsmål til hinanden eller finde en quiz om emnet på nettet, som man kan dele og besvare.

  9. Det kan virke grænseoverskridende at tænde for kameraet til sit eget hjem. Gør opmærksom på, at man ikke behøver at se hinanden ”live”, hvis man ikke bryder sig om det. Man kan nøjes med at tænde for mikrofonen og holde kameraet slukket.

  10. Erkend at tekniske udfordringer er et vilkår og ikke en undtagelse, når man arbejde online. Skal man mødes online, er det bedst at logge sig på 15 minutter før, så man kan nå at få teknikken til at fungere, før mødet begynder.

Mere om Covid-19

Magisterbladet dækker løbende corona-udbruddets konsekvenser på det akademiske arbejdsmarked. Læs alle vores artikler her.

Har du en oplevelse, et tip eller andet, vi bør dække, så skriv til tko@dm.dk.

Dansk Magisterforening har bl.a. reageret ved at aflyse alle arrangementer og fysiske møder. Læs DM’s seneste reaktioner og gode råd på dm.dk.

Seneste nyt og anbefalinger fra myndighederne kan du læse på politi.dk/corona.

}