Offentlig ansat? Derfor kan dit ønske om mere frihed ramme en mur

Umiddelbart burde den ligge lige til højrebenet.

Et klart flertal på 57 pct. af DM’s offentligt ansatte medlemmer ønsker, at næste års overenskomstforhandlinger giver dem større individuel mulighed for at vælge mellem løn og fridage. Kun 17 pct. er uenige.

Til sammenligning er det kun 34 procent, der i undersøgelsen ønsker større frihed til at vælge mellem løn og pension.

DM har endnu ikke indsamlet medlemmernes krav til de offentlige overenskomstforhandlinger næste år, OK21, men undersøgelsen sender alligevel et tydeligt signal til DM’s politikere.

Med de seneste forlig på det private overenskomstområde kan medlemmerne desuden støtte sig til, at den toneangivende del af det danske arbejdsmarked har taget et markant skridt i retning af større fleksibilitet for lønmodtagerne.

Her er den såkaldte fritvalgskonto blevet udvidet af forhandlerne på først industriens område med 230.000 lønmodtagere, og senere i en række delaftaler. Fritvalgskontoen, hvor ansatte selv kan vælge mellem ekstra lønkroner, ferie, seniorfrihed eller omsorgsdage, udvides med 3 pct. af den samlede lønsum til i alt 7 pct. i 2023.

”Når man tidligere har talt om fleksibilitet, har det ofte handlet om fleksibilitet for arbejdsgiverne, men det her er faktisk en fleksibilitet for lønmodtagerne. Og de nye forlig betyder, at der faktisk er tilpas meget økonomi i det, at jeg tror, at lønmodtagerne vil kunne mærke det”, siger Nana Wesley Hansen, lektor på Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier, FAOS.

Ønsket om frit valg vil dukke op igen

Hun mener samtidig, at arbejdsgiverne kan få fordele ud af fritvalgskontoen, hvis den på sigt kan medvirke til at øge seniorers tilstedeværelse på arbejdsmarkedet.

Burde en fritvalgsordning ikke ligge lige til højrebenet for lønmodtagernes forhandlere på det offentlige arbejdsmarked?

”Jeg tror, det er et emne der vil dukke op igen”, siger Nanna Wesley Hansen.

”Sektorerne vil selvfølgelig lade sig inspirere af hinanden, men det vil være en tilpasset version i den offentlige sektor, hvor man har andre typer af seniorordninger. Men kravet har været rejst før, og det tolker jeg som, at interessen er der, blandt andet i de akademiske lønmodtagerorganisationer”, siger hun.  

Faktisk stillede lønmodtagerne krav om en fritvalgskonto under såvel de statslige som de kommunale og regionale overenskomstforhandlinger i 2018, men her stjal uenigheden om lønstigninger og frokostpause dagsordenen, og andre emner ”tabte energien”, som Nana Wesley Hansen formulerer det.

Sara Vergo, formand for de offentligt ansatte i DJØF, har til Berlingske sagt følgende:

”Vi er i øjeblikket ved at indsamle forslag til krav til overenskomstforhandlingerne i 2021, så vi ved ikke endnu, hvordan kravpakken kommer til at se ud. Vi kan se, at fleksibilitet står højt på dagsordenen hos rigtig mange af dem, der indtil nu er kommet med forslag. Så krav om flere muligheder for, at den enkelte selv kan vælge, kan vi bestemt godt se for os som et af de emner, der skal med til forhandlingsbordet”.

Modstridende interesser

Den forsigtige udmelding kan selvfølgelig ses i sammenhæng med, at fagforeningens politiske organer endnu ikke har fastlagt nogen liste over krav. Men sandheden er også, at selvom fleksibilitet er et meget udbredt ønske blandt akademiske lønmodtagere, så kan det blive en dyr omgang, når kravet skal forhandles på plads med de øvrige fagforeninger.

Det skyldes en gammel konflikt mellem de højtlønnede og de lavtlønnede lønmodtagere, hvor førstnævnte kræver procentvise lønstigninger og sidstnævnte, repræsenteret ved FOA, kræver kroner og ører afsat til forhandlinger med de enkelte organisationer.

Eller som arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen forklarer det: ”Grundlæggende vil en fritvalgskonto baseret på en procentdel af lønsummen blot øge uligheden mellem de højtlønnede lønmodtagere og de lavtlønnede i FOA”.

Han mener samtidig, at ideen om fleksibilitet vil klinge hult for mange FOA-ansatte på social- og sundhedsområdet.

”I dag er det kun 47 procent, der har en normal arbejdsuge, og derfor vil der være modstand mod fritvalgskontoen i FOA, fordi det ikke løser de eksisterende problemer og den skævhed, der findes dag. Og samtidig har du yderligere forringelser. For eksempel ser vi nu, at arbejdsgivere endog laver nul-time-kontrakter”, siger Henning Jørgensen.

DM: Vi afventer medlemmernes ønsker

En undersøgelse fra Fagbladet FOA viste sidste år, at 60-70 pct. af jobopslagene i Fagbevægelsens Hovedorganisations jobdatabase AMOS var deltidsstillinger, og en undersøgelse fra FOA viste samtidig, at 21 pct. af FOA’s medlemmer i deltidsstillinger ønsker at gå op i tid.

Så selvom en øget frihed nok ligger højt på offentligt ansatte akademikeres ønskeliste, vil andre fagforeninger kræve modydelser, hvorfor de akademiske fagforeninger ikke nødvendigvis vil fare frem med kravet. 

Adspurgt om fritvalgskontoen kommer på DM's kravsliste til næste års ok-forhandlinger er meldingen fra DM-formand Camilla Gregersen da også forbeholden.    

"Der er i øjeblikket gang i drøftelser om krav og temaer til OK21 blandt vores medlemmer og tillidsrepræsentanter, og jeg glæder mig til at se medlemmernes forslag til krav. Jeg hører på flere arbejdspladser et ønske om mere fleksibilitet, og her vil jeg ikke på forhånd afvise, at vi skal tænke i form af frit valg, så forskellige livsfaser kan rummes. Vi er lydhøre over for, hvad medlemmerne siger, og derfor håber jeg, at mange giver deres holdning til kende, skriver Camilla Gregersen i en mail til Magisterbladet.