Dansk Magisterforening

Niels måtte ufrivilligt på efterløn: Søgte 380 job og blev kun kaldt til to samtaler

Niels Elbæk gik ufrivilligt på efterløn efter at have søgt 380 stillinger og kun være indkaldt til to samtaler. Foto: Privat. © Foto: Privat

Af Troels Kølln
Del artikel:

"Arbejdsmarkedet har ikke taget imod de kvalifikationer, jeg har. Det er jeg selvfølgelig selv ked af, men det er også et kæmpe spild for samfundet, at man ikke ser værdien i seniorer", siger Niels Elbæk, der oplever at blive valgt fra på grund af alder.

Niels Elbæk var ikke bekymret, da hans stilling blev nedlagt i efteråret 2015.

Med mere end 25 års ledererfaring og et utal af titler bag sig - forlagschef, afdelingsleder, konsulent, butikschef, sekretariatsleder, direktør - følte han sig tryg ved, at arbejdsgiverne ville finde ham interessant. 

”Jeg troede først, at det ville blive piece of cake at finde et job med min erfaring. Jeg er systematisk, grundig og effektiv, også i min jobsøgning, og jeg er ikke kræsen i forhold til stillingerne. Jeg så mig selv som en attraktiv arbejdskraft”, siger han.

Det skulle vise sig ikke at være tilfældet.

I 2015 søgte Niels Elbæk 87 job, også før han blev ledig. Han kom ikke til en eneste samtale.

I 2016 sendte han 141 ansøgninger. 0 samtaler.

I 2017 søgte han 123 stillinger. To samtaler, intet job.

I første halvår af 2018 sendte han 58 ansøgninger. Nul svar.

”Mønsteret er tydeligt. Jeg har søgt relevante job, hvor mine kvalifikationer matcher stillingen perfekt, og hvor de alligevel har valgt en yngre kandidat, der ikke matcher lige så godt. Så tænker man: Hvad kan det være andet end alderen?”, siger Niels Elbæk, der så sig tvunget til at gå på delvis efterløn, selv om han gerne så sig selv på arbejdsmarkedet mange år endnu.

En fornemmelse af diskrimination

Niels Elbæk sidder med en klar oplevelse af, at arbejdsgiverne per automatik fravælger dem, der er over 50. 

”Jeg kan ikke dokumentere, at det sker. Og jeg er ikke i tvivl om, at ingen offentligt vil sige, at de gør det. Men lur mig, om der ikke er mange arbejdsgivere, der føler sig fristet til at gøre det, når det er så nemt og bunken af ansøgere er stor”, siger han.

Niels Elbæk, der er uddannet cand.comm. i Kommunikation og Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet som en af seks studerende på studiets første årgang i 1990, oplever samme problem hos både offentlige og private arbejdsgivere.

Derfor undrer det ham også, at blandt andet Finansministeriet i en årrække kun har ansat én person over 50 ud af 277 ansættelser. Det offentlige har en særlig forpligtigelse til at bekæmpe diskrimination i ansættelser, mener han.

”Man har udhulet efterlønnen, forringet dagpengesystemet og sat pensionsalderen op. Det er paradoksalt, at man gør så meget for at få seniorerne ud at arbejde, og at staten, kommunerne og regionerne så tydeligt alligevel ikke ønsker at ansætte os”, siger Niels Elbæk.

Han føler sig smidt på gulvet i et system og et arbejdsmarked, der ikke værdsætter seniorernes erfaring og kompetencer.

”Arbejdsmarkedet har ikke taget imod de kvalifikationer, jeg har. Det er jeg selvfølgelig selv ked af, men det er også et kæmpe spild for samfundet, at man ikke ser værdien i seniorer. Efter en tur hos karriererådgiver hos DM, kursus i LinkedIn og opdatering af cv til hvert eneste søgning tænker man: 'Har jeg formuleret mig forkert? Har jeg ikke fået opdateret cv’et? Er jeg ikke resultatorienteret nok? Har jeg ikke selv opsøgt nok jobs uopfordret?'", siger han.

"Vægten er altid på, hvad du som jobsøgende kan gøre anderledes. Det slår politikerne, jobcentrene og a-kassen dig konstant oven i hovedet med. Det er utroligt sjældent, at fokus er rettet mod den anden halvdel. Hvad gør arbejdsgiverne ved det her?”

I sommeren 2018 fandt Niels Elbæk selv en måneds praktikplads ved et projekt hos et filmproduktionsselskab. Efter tre ugers udviklingsarbejde blev han efter sommerferien tilbudt lederstillingen i en projektansættelse i halvandet år frem til udgangen af 2019.

}