Dansk Magisterforening

KU afviser at have sminket indstilling til forskningspris

© Foto: Reuters/RitzauScanpix

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Forskningsråd har beklaget, at to yngre kvinder blev forbigået i indstilling til eliteforskerpris. Nu viser det sig, at det var Københavns Universitet, der selv undlod at inddrage kvinderne i ansøgningen. Forskningsresultatet, de to var den bærende kraft bag, er det eneste, der nævnes i den faglige begrundelse.

Det har vagt opsigt, at to yngre kvinder blev forbigået, da Danmark Frie Forskningsråd (DFF) indstillede lektor Tobias Richter til uddannelses- og forskningsministeriets EliteForks-pris.

Indstillingen, som forskningsminister Ane Halsbo Jørgensen (S) tilsluttede sig, var overvejende begrundet med et opsigtsvækkende forskningsresultat offentliggjort i det videnskabelige stridsskrift PNAS, som de to kvinder, Amaia Arranz Otaegui og Lara Gonzalez Carretero, var de bærende kræfter bag og førsteforfattere på, mens Tobias Richter var femteforfatter.

Forskningsrådets formand har efterfølgende beklaget, at indstillingen gør Tobias Richter til hovedkraften bag opdagelsen.

”Det ansvar falder tilbage på os. Jeg vil skynde mig at sige, at Tobias Richter er fuldstændig uden skyld. Vi er kede af, at vi har bidraget til at stille Tobias Richter i et uheldigt lys”, sagde David Dreyer Lassen til Magisterbladet.

Men nu viser en aktindsigt, at det var Københavns Universitet, der først fokuserede på brødopdagelsen uden at nævne de to kvinder. David Dreyer Lassen har tidligere sagt til Magisterbladet, at rådet lænede sig op af KU’s indstilling, da DDF skrev den endelige indstilling til ministeren.

I universitetets faglige begrundelse, der ifølge betingelserne skal beskrive ”forskerens særlige bidrag på området og gennemslagskraften i samfundet”, hedder det fx:

”Richters resultater viser, at de ældste brød blev bagt af jæger-samlere mere end 3.000 år før de tidligste tegn på agerbrug”.

I forskningsrådets indstilling står der:

”Senest vakte det stor international opmærksomhed og anerkendelse, da Tobias Richters opdagede, at de ældste brød bagt af jæger-samlere kan dateres til 14.400 år siden, mere end 3.000 år tidligere end hidtil antaget”.

Kun én publikation var nævnt i faglig begrundelse

Ifølge indstillingsbetingelserne skal den faglige begrundelse indeholde en opgørelse over publiceringer, citationer og andet, der er indikatorer på forskerens akademiske gennemslagskraft og desuden munde ud i en vurdering af, hvordan dette placerer forskeren blandt eliten på forskningsfeltet.

I Københavns Universitets begrundelse er tidskriftsartiklen i PNAS den eneste konkrete artikel, som er nævnt. Universitetets vurdering lyder:

”Richters bidrag på området placerer ham i toppen af sit forskningsfelt, og opdagelsen af brødbagning er kåret til en af verdens 10 største arkæologiske nyheder i 2018, hvor artiklen om det ældste brød blev den næst mest citerede artikel i PNAS”.

Selvom Københavns Universitet ikke har omtalt de to kvinder, og i begrundelsen desuden kun nævner deres forskningsresultat, afviser Ingolf Thuesen, institutleder ITRS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier), der selv er anført som forfatter til teksten, at universitetet har begået fejl.

Du har undladt at nævne Amaia Arranz Otaegui og Lara Gonzalez Carretero og bruger udtryk som ”Richters resultater” og ”Richters bidrag”. Er du enig i, at man kan få indtryk af, at teksten gør Tobias Richter til den bærende kraft bag brødopdagelsen?

”Nej, brødopdagelsen er bare et eksempel, og man får ikke prisen for bare at have lavet opdagelsen. Hvis du går ned i det, så vil du også vide, at Tobias Richter gennem de sidste 15 år har bygget et forskningscenter op, og fundet de steder i Jordan, som overhovedet muliggør den her opdagelse”.

”Det er hans skyld, at vi overhovedet er kommet så langt, at vi ser de her opdagelser. Der er så andre, der laver den konkrete opgave, men sådan er arkæologien skruet sammen. Tobias vil være den første til at indrømme, at han ikke var den, der opdagede brødet. Det er meget uheldigt, at forskningsrådet har fokuseret på det dumme brød. Det er en fejl”.

Men hvorfor nævner du selv kun dette ene resultat i din faglige begrundelse?

”Det er bare et godt eksempel og et eksempel ud af mange”.

Kan du pege på andre eksempler?

”Et andet eksempel kunne være deres opdagelse af, at man lavede industrielle perler allerede for 12.000 år siden. Men vi kan jo ikke bestemme, hvilke resultater, der går viralt”.

Gav ikke input til indstilling 

Efter at Magisterbladet har skrevet om sagen, har Tobias Richter i et indlæg på Twitter redegjort for, at PNAS-artiklen var et resultat af en kollektiv indsats. Her understeger han igen, at han ”ingen som helst input” gav til DFF’s indstillingstekst.

”Amaia Arranz-Otaegui og Lara Gonzales Carreteros arbejde, såvel som Monica N Ramseys, er anerkendt og krediteret eftersom de var første-, anden- og tredjeforfatter på PNAS-artiklen. Begge hovedforfattere er vidt citeret i medierne i relation til opdagelsen, så der er ingen som helst tvivl om, at de har fået og burde få æren for den store rolle, de spillede i offentliggørelsen af disse resultater”.

Tidligere han dog også overfor Magisterbladet forklaret, hvorfor det vil være "unfair” alene at tilskrive de to hovedforfattere opdagelsen.

Han peger blandt andet på, at han selv som ph.d.-studerende lokaliserede udgravningsområdet i Jordan i 2009, ansøgte og opnåede licens til at udgrave, ligesom han sørgede for finansieringen.

“Jeg stod for konceptet i projektet, designede feltarbejdets metodologi og ledede udgravningerne fra 2012. Jeg har dedikeret mange, mange uger af mit liv til det arbejde”.

}