Kritik af tildeling af eliteforskningspris til mandlig arkæolog

Tildelingen af en eliteforskningspris til en arkæolog på Københavns Universitet kritiseres nu for at favorisere en mandlig, etableret forsker på bekostning af to yngre kvinder.

Kritikken, der bl. a. fremføres på Twitter af den ene af de to kvindelige forskere Lara Gonzalez Carretero, forskningsassistent ved British Museum, kommer efter, at KU-lektor Tobias Richter i sidste uge fik tildelt Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris på 1,2 millioner kr., hvoraf 200.000 kr. gives som en personlig hædersbevisning.

Det er Københavns Universitet, der har indstillet Tobias Richter som kandidat til prisen. En indstilling, der efterfølgende er blevet behandlet af Danmarks Frie Forskningsfonds (DFF) bestyrelse, der blandt flere kandidater har udvalgt de i alt fem modtagere af prisen.

I sin begrundelse for at indstille Tobias Richter lagde DFF vægt på, at KU-lektorens ”banebrydende forskning har vist, at agerbrugets opståen skal ses i et helt andet lys end hidtil antaget”.

”Senest vakte det stor international opmærksomhed og anerkendelse, da Tobias Richter opdagede, at de ældste brød bagt af jæger-samlere kan dateres til 14.400 år siden, mere end 3000 år tidligere end hidtil antaget”, skriver bestyrelsen og uddyber:

”Opdagelsen har vist, at agerbruget ikke opstod som en konsekvens af klimaændringer, men som følge af nye kostvaner, efterspørgsel på nye produkter og mere intens udnyttelse af planter. Med sin forskning har Tobias Richter bidraget med original og væsentlig ny viden om klimaets effekt på mennesker og samfund i et langsigtet tidsperspektiv”.

DFF lægger desuden vægt på, at ”Tobias Richters opdagelse” er kåret til en af verdens ti største arkæologiske nyheder i 2018.

Men ifølge Lara Gonzalez Carretero er det ikke Tobais Richter, der står bag den sensationelle opdagelse. Tværtimod var det postdoc Amaia Arranz Otaegui og hende selv, skriver hun på Twitter:

”Kan du huske opdagelsen af det ældste brød i verden, som to unge kvindelige forskere stod bag? Men endnu engang er den, der får anerkendelsen, selvfølgelig en af de mandlige seniorforskere i teamet”.

Opdagelsen blev offentliggjort I det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) i 2018, og her er det da også henholdsvis Amaia Arranz Otaegui og Lara Gonzalez Carretero, der optræder som førsteforfattere, mens Tobias Richter optræder som den sidste af i alt fem forfattere.

Kritiker: Der er noget i vejen med systemet

Det er ikke lykkedes, at få en kommentar fra Lara Gonzalez Carretero, men forskningsassistenten ved British Museum er ikke den eneste, der undrer sig over tildelingen af eliteforskningsprisen.

I en henvendelse til forskningsminister Ane Halsbo Jørgensen (S) 28. februar opfordrer cand.mag. i historie og spansk, Bo Barbesgaard, ministeren til at genoverveje tildelingen af prisen til Tobias Richter.

”Alt, hvad han tilskrives af forskningsresultater vedrørende de mellemøstlige udgravninger og i særlig grad de banebrydende opdagelser vedrørende tidspunktet for menneskehedens evne til at bage brød, er udført af to yngre, kvindelige, spanske, løsansatte medarbejdere”, skriver han.

Ifølge Bo Barbesgaard tilfalder æren de to kvindelige forskere.

”Jeg forarges gevaldigt over, at danske skatteyderpenge i den størrelsesorden aktivt medvirker til at udgrænse yngre, kvindelige forskeres epokegørende resultater, bevisligt formidlet i artikler og på internationale konferencer til fordel for, at veletablerede, midaldrende, hvide mænd på skammeligste vis efterfølgende løber med både anerkendelsen, æren og pengene”, skriver Bo Barbesgaard til ministeren.

Han er samtidig forarget over, at Tobias Richter i et interview på Uddannelses- og Forskningsministeriets website ikke nævner, at de to spanske forskere var de egentlige kræfter bag PNAS-artiklen.

”De seneste par dage har jeg i stigende grad tænkt, at der er noget i vejen med systemet. De her priser lægger jo op til, at vi skal hylde den enkelte forsker som et geni, der sidder bag sin lukkede dør og tænker store tanker”, siger Bo Barbesgaard til Magisterbladet.

”Men sandheden er jo, at forskning i dag er en kollektiv proces. Så meget desto mindre giver det ikke mening at tildele skatteborgernes penge til en enkelt person, der ikke har noget lod i det her”.

I en skriftlig kommentar til Magisterbladet afviser Tobias Richter kritikken fra både Bo Barbesgaard og Lara Gonzalez Carretero. Ifølge Richter har KU ikke indstillet ham på grund af artiklen i PNAS, men for at oprette og lede et succesfuldt interdisciplinært forskningscenter.

”Mens artiklen i PNAS er et vigtigt resultat af arbejdet på centeret i samarbejde med forskere på andre institutioner, tildeles EliteForsk-prisen - som jeg forstår det – ikke på baggrund af en enkelt opdagelse eller artikel. Jeg har stået for en række betydningsfulde bidrag gennem årene, hvilket også fremgår af min publikationsliste og tildelingen af større bevillinger”, skriver han.

Tobias Richter kalder det ”uheldigt og beklagelig”, at ordlyden i DFF’s indstilling giver indtryk af, at arbejdet med PNAS-artiklen ikke var resultatet af et samarbejde.

“Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har skrevet den eller kommet med input til den. Og jeg er meget ked af, at den har medført, at nogle af dem jeg arbejder med, er blevet sårede”, skriver Tobias Richter.

Bo Barbesgaards beskyldning om, at han alene forsøger at tage æren for forskningsresultatet i PNAS, afviser han kategorisk. 

”Det er en grundløs og usand beskyldning. Artiklen var resultatet af et forskningssamarbejde, som det ofte er tilfældet. Amaia Arranz Otaegui og Lara Gonzalez Carretero var førsteforfattere, hvilket klart indikerer den hovedrolle de spillede”.