Kontorchef: Derfor spørger vi om jobsøgeres alder

Det vakte store reaktioner blandt Magisterbladets læsere, da Politiken i februar afslørede, at Finansministeriet i en periode på fire år ansatte 277 medarbejdere, men at blot én af dem var over 50 år.

”Næsten alle arbejdsgivere bruger HR-systemer, hvor man bliver bedt om at indtaste sin alder. Og jeg sidder med en klar oplevelse af, at arbejdsgiverne kan trykke på en knap og sortere alle fra, der er over 50 år”, siger for eksempel Niels Elbæk, der er født i 1956 og modstræbende gik på efterløn efter at have sendt 380 ansøgninger uden held.

”Jeg kan ikke dokumentere, at det sker. Og jeg er ikke i tvivl om, at ingen offentligt vil sige, at de gør det. Men lur mig, om der ikke er mange arbejdsgivere, der føler sig fristet til at gøre det, når det er så nemt og bunken af ansøgere er stor”, siger han.

Det er en bekymring, som Charlotte Horster afviser. Hun er konstitueret kontorchef i Koncern HR i Økonomistyrelsen.

Når man søger job hos jer i Finansministeriet – eller andre offentlige arbejdsgivere – beder I ansøgerne om at indtaste deres alder i et særskilt felt. Hvorfor?

”Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at det ikke er et obligatorisk felt. Det er frivilligt, om ansøgerne indtaster alder eller ej. Statens eRekruttering er baseret på et standard rekrutteringssystem, der har et felt med alder som standard. Feltet var oprindeligt markeret med en rød stjerne, der indikerede, at det var et obligatorisk felt, men det har vi bedt systemejer om at få ændret, så det nu er frivilligt at udfylde feltet”, siger Charlotte Horster.

Kan man forestille sig, at folk tænker, de hellere må udfylde feltet, når det nu står der?

”Boksen står sammen med andre felter, der ér obligatoriske at udfylde, så jeg tror, det er tydeligt for folk, at det er frivilligt at oplyse sin alder”.

Og hvorfor spørger I overhovedet til folks alder?

”Vi gør det ikke, fordi vi bruger det i rekrutteringen. Vi søger aldrig på folks alder eller bruger det til at udvælge dem, vi ansætter. Det er udelukkende til statistisk brug, så vi for eksempel kan udlevere data, når medierne kontakter os”.

Vi er blevet kontaktet af flere ledige seniorer, der er bekymrede for, at I bruger oplysningerne til at sortere på alder. Kan du forstå dem?

”Jeg kan godt se, at det måske kan give anledning til bekymring, men hvis man ser på alderssammensætningen blandt vores ansatte i Finansministeriet, så har vi mange seniorer. Vi er som arbejdsgivere forpligtede til altid at vælge de kandidater, som bedst muligt matcher de kompetencer der efterspørges i den konkrete stilling – og der spiller hverken alder, køn eller etnicitet nogen som helst rolle”.

Har I overvejet at lade være med at spørge til alder, hvis I alligevel ikke bruger oplysningerne i rekrutteringen?

”Det har vi i og med, at det er frivilligt for folk at oplyse det. Rent teknisk kan vi ikke fjerne de felter, der handler om alder, fordi det er et standardsystem, der i øvrigt bliver brugt af rigtige mange andre offentlige institutioner og private virksomheder. Men vi har overvejet at rette henvendelse til det norske firma bag systemet for at høre, om man kan gøre det tydeligt for ansøgerne, at vi udelukkende spørger til alder af statistiske årsager. Lige nu fremgår alderen på det oversigtsark, som vi printer ud, når vi skal udvælge dem, der skal kaldes til samtale. Og det behøver det måske ikke”.

Charlotte Horster er i øvrigt kritisk over for Politikens historie om, at Finansministeriet kun ansatte én over 50 år ud af 277 ansættelser i de fire år i perioden 2016-2019. Den giver ikke et retvisende billede, mener hun.

”Finansministeriet er en stor koncern, og det, som Politiken specifikt har spurgt ind til, er vores departement, og vi er meget mere end det, lige fra Digitaliseringsstyrelsen og Økonomistyrelsen til Statens It og Statens Administration. Hvis man spurgte hele vejen rundt, ville man få et andet billede”.