Karriererådgiveren: Her er de 7 typer, der ringer for at få hjælp under coronakrisen

Mens DM’s hovedkvarter på Peter Bangs Vej er rømmet for mennesker, ringer telefonerne uafladeligt - ikke mindst i afdelingen for arbejdsliv og karriere. For medlemmerne giver coronavirussen nemlig anledning til alverdens nye udfordringer, dilemmaer og faktisk også muligheder på jobfronten.

Det fortæller Thomas Graversen, der er arbejdslivs- og karrierekonsulent i Dansk Magisterforening. På linje med sine kolleger har han rykket rådgivningen hjem og svarer på medlemmernes spørgsmål fra sit hjemmekontor.

“Generelt oplever jeg, at DM’s medlemmer er rolige og fattede. De har nemt ved at orientere sig i situationen og skaffe relevant information. Det er jo folk, der kan noget med viden. Men selv for dem er verden bare mærkelig lige nu - og der kan det være rart at tage en snak med os for at blive afklaret”, siger Thomas Graversen.

Han og otte kolleger tager sig af alle de henvendelser, der ikke handler om lønforhandlinger og vilkår i ansættelsen. Alt fra fra jobsøgning og karrieredrømme til stress og konflikter på arbejdspladsen.

Og der er både medlemmer, som har det svært, og medlemmer, der ser, at situationen rummer også muligheder. I alle tilfælde sætter det tankerne i gang om nye måder at indrette sit arbejdsliv på.

“For nogle er livet ikke meget mere besværligt end før. Den her situation rummer nemlig også muligheder. Muligheder for at finde frem til det, der er vigtigt. Og for at skære det fra, som er ligegyldigt”, siger Thomas Graversen.

Brug tiden til at komme ud af hamsterhjulet

Han har dog også talt med flere, der oplever at blive ramt af tristhed og stress. Hvor coronakrisen har været den sidste dråbe, der har fået bægeret til at flyde over.

“Det er helt individuelt, hvad løsningen er for mennesker, der er ramt af for eksempel stress, fordi det kan handle om mange forskellige ting. Det handler grundlæggende om at tage en snak om, hvem man er som person, og hvilke relationer og forhold der er i spil på arbejdspladsen - og så tage den derfra”, siger Thomas Gravesen.

Og så er der dem, som ringer ind, fordi de pludselig har opdaget, at de gerne vil noget andet med deres liv. At de ikke er glade for det arbejdsliv, de er i.

“Når man kommer på afstand fra hverdagens hamsterhjul, chefen og de sædvanlige rutiner, så oplever flere at få et mere klart syn på, hvordan de har det. Der er rum til at mærke efter og tid til at blive afklaret med, hvad man egentlig vil i sin karriere”, siger Thomas Graversen.

“På den måde er coronatiden en oplagt mulighed for at sætte en ny retning for sit arbejdsliv. Og her hører jeg mig selv sige det samme igen og igen: Brug tiden til at lægge en god plan for, hvad du kan gøre anderledes fremover”.

De 7 typer, der har brug for hjælp og sparring 

Thomas Graversen har sammen med sine kolleger identificeret syv typer af medlemmer, der ringer ind for at få hjælp til at håndtere situationen.

1. Netværkerne

“Medlemmerne har på et lille år lavet næsten 40 medlemsnetværk – og en del af dem vil gerne blive ved med at mødes, og det skal nu være på andre måder: LinkedIn-grupper, Zoom og så videre. Vi hjælper dem dem i gang, når de har brug for det – og minder dem om, at vi stadig kan skabe værdi sammen, selv om vi ikke fysisk er sammen”.

2. Underviserne

“De er spændt hårdt for med at undervise online, samtidig med at mange af dem har børn hjemme. Vi kan hjælpe dem ved at opfordre arbejdsgiverne til at være fleksible og henvise til guides til, hvordan de kan gribe undervisningen og hjemmearbejdet med børn an. Vi har også mulighed for at give adgang til online-kurser, der giver hurtig hjælp til de opgaver, de skal løse lige nu”.

3. Medlemmer i kritiske funktioner

“Dem, der arbejder i frontlinjen med det kritiske coronaberedskab, er også i risikozonen for stress. De arbejder rigtig mange timer uden øvre arbejdstid og er måske samtidig bange for at blive smittet eller mangler hjælp til børnepasning. Også fordi det i forvejen er folk, der ofte arbejder i en presset hverdag præget af omstruktureringer, stærk styring og hurtige forandringer".

"Vi vil gerne give dem sparring og hjælp til, hvordan de kan passe på sig selv i alt det her. For det er jo ligesom i flyvemaskinen: Du skal tage iltmasken på selv, før du kan hjælpe andre med det samme”.

4. Dem, der er sendt hjem uden arbejde

"Nogle er bange for miste jobbet, fordi den økonomiske krise lurer. De er måske sendt hjem uden arbejde og kan allerede nu se, at der kan mangle noget, når de kommer tilbage".

"Vi kan hjælpe dem med rådgivning i form af workshops, karrieresamtaler, onlinekurser og netværk”.

5. Ph.d.-studerende

"De ph.d.-studerende står i en situation, hvor de risikerer at få forskningsprojektet forsinket og kan risikere at deres stipendium løber ud, før de bliver færdige. Eller måske bliver det sværere for dem at søge postdoc-stillinger og fondsmidler".

"Her er DM i dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet om, hvordan eventuelle konsekvenser for afleveringsfrister og ansættelsesperioder kan håndteres. Og vi opfordrer dem til at tale med vejleder og arbejdsgiver om deres udfordringer med corona og til at skrive det hele ned, så det kan dokumenteres i forhold til en eventuel forlængelse”.

6. Nyuddannede og ledige

"Det er en svær situation for dem, der ikke er inde på arbejdsmarkedet endnu, både dimittenderne og de ledige. Jobbene bliver færre, de ledige flere og særligt de nyuddannede er bange for at komme bagerst i køen.

Vi hjælper dem med at bruge tiden på at bliver skarpe i deres jobsøgning, så de er parate til at gå i kødet på jobmarkedet på den anden side. Og til at bruge deres mange gode idéer til at hjælpe virksomhederne med at komme igennem krisen”.

7. Forældre med hjemmeboende børn

“Når man har børn og pludselig har børn derhjemme, så er der meget, der er nyt. Det er måske ikke så skidt eller svært på alle fronter, men det er i hvert fald anderledes, og de skal tænke anderledes for at få hverdagen til at hænge sammen".

"Jeg plejer at sige, at det starter med, at vi sænker forventningerne til, hvad vi kan. Det gælder for eksempel i forhold til lektier og skolebørn. Du behøver ikke være en superlærer. Man kommer langt med ikke at forvente at kopiere skolelæreren og i stedet indgå i en dialog med sine børn og bare lytte til, hvad de tænker om det hele”.