Dansk Magisterforening

Rekordfå læser videre direkte efter gymnasiet: "Unge har udddannelsesudmattelse"

Færre og færre begynder på en videregående uddannelse lige efter gymnasiet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Af Rasmus Lauge Hansen
Del artikel:

Kun 14 procent af de unge læste direkte videre efter gymnasiet sidste år – et markant fald på få år. De unge er en del af en kultur, som er præget af en presset ungdomsuddannelse, hvor der ikke er meget tid til at slappe af og tænke sig om, siger ungdomsforsker. Den statistik forventes corona at vende på hovedet.

Færre og færre begynder på en videregående uddannelse lige efter gymnasiet. Det viser tal fra Danmarks statistik. Den nedadgående kurve tegner et billede af, at det er blevet det normale at holde en pause fremfor at gå direkte videre.

14 procent af de unge, der blev studenter i 2019, læste videre direkte efter gymnasiet. Det står i kontrast til 2014, hvor andelen var på 24 procent.

”Mit gæt ville være, at behovet for at få en pause fra uddannelse mellem gymnasiet og videregående uddannelser er stigende. De unge er en del af en kultur, som er præget af en presset ungdomsuddannelse, hvor der ikke er meget tid til at slappe af og tænke sig om”, siger Noemi Katznelson, som er professor og leder af Center for Ungdomsforskning.

 

Færre kvinder end mænd læser direkte videre

Kun 13 procent af kvinderne går direkte videre til en uddannelse efter gymnasiet. Det er to procentpoint færre end mændene.

Det er dog kun, når der er tale om studenter, der går direkte videre, at mændene er øverst i statistikken. Inden for et tidsinterval på to år kan det ses, at kvinder i højere grad end mænd studerer på en videregående uddannelse.

Det er der en god forklaring på, fortæller Noemi Katznelson.

”Der er flere piger end drenge, der oplever uddannelsesudmattelse. Uddannelsesudmattelse er defineret ved, at de unge presser sig selv i gymnasietiden og derefter har brug for ro i form af et sabbatår. Det kan tydes ud fra tallene, at pigerne i højere grad behøver en pause, fordi de i højere grad har presset sig selv”, siger hun.

Coronakrise kan betyde stor stigning

Udviklingen kan dog hurtigt ændre sig. Universiteterne forventer nemlig en klar stigning i antallet af ansøgere på grund af coronakrisen.

”Vi så allerede i marts, at der var en stigning i ansøgninger på kvote 2, og jeg tror også, at vi vil se en stigning på kvote 1 til juni”, sagde Danske Universiteters direktør, Jesper Langergaard, i sidste uge.

Det samme forventer Mette Lykke Nielsen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og ekspert i unges forhold til arbejdsmarkedet. Det samme var nemlig tilfældet, da finanskrisen ramte i 2008.

”Det er et mønster, vi har set ved tidligere finansielle kriser. Det er kendetegnende for unge, at de ofte har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange har midlertidige, ufaglærte deltidsjobs i restaurationsbranchen eller detailhandlen, hvor det er småt med ansættelsessikkerheden. Det giver derfor en større social og økonomisk sikkerhed, når de søger ind på videregående uddannelser.”

}