Nyt forskningsprojekt giver konkrete værktøjer til forebyggelse af stress

Hvordan forebygger man stress på arbejdspladsen? Det kan man blandt andet gøre med hæfter, dialogkort og videoer. Et nyt forskningsprojekt har produceret værktøjer, så arbejdspladser i højere grad kan forebygge stress.

Forskningsprojektet er udarbejdet af forsker og post.doc Pernille Steen Pedersen, som har sin daglige gang på Copenhagen Business School (CBS). Hun forsker blandt andet i mentale problemer på arbejdspladsen og skrev sin ph.d. om stress og skam.

Hun har udarbejdet forskningsprojektet i samarbejde med CBS, Fremfærd og Københavns Kommune, Skanderborgs Kommune og Rudersdal Kommune. Fremfærd er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked om at udvikle velfærdssamfundets kerneopgaver.

Det er blandt andet værktøjer som dialogkort, hvor de ansatte kan få lov til at sætte ord på, hvad det er der stresser dem. Mange føler en skam over at være stressede, og det er noget, som arbejdspladserne bliver nødt til at arbejde med, fortæller Pernille Steen Pedersen.

”Med værktøjerne bliver det nemmere for ledere at imødekomme medarbejdernes forskellige behov for anerkendelse og at give medarbejdere mere selvindsigt og viden om, hvorfor de reagerer, som de gør i pressede situationer”, siger hun.

Paraplyorganisationen Akademikerne offentliggjorde tidligere i maj en arbejdsmiljøundersøgelse. Undersøgelsen var et særudtræk fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2018, foretaget af det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø.  Den viste, at 13 procent af akademikere hele tiden eller ofte følte sig stresset.     

Kompromisser med fagligheden

Selvsamme undersøgelse viste også, at 22 procent af akademikere ikke mener, at de har tid nok til opgaverne. Det er noget, som kan være svært for mange medarbejdere, fortæller Pernille Petersen.

”De fleste mennesker går op i deres faglighed. Vi er en del af et arbejdsmarked, hvor de fleste medarbejdere ofte bliver nødt til at gå på kompromis med deres faglighed, og det er noget, som kan risikere at fremkalde en følelse af skam”, siger hun.

Hvis den ansatte ikke føler, at vedkommende har gjort det godt nok, så kan det indebære et forøget stressniveau hos medarbejderen, fortæller stressforskeren.

”Der er mange, der vil sige, at man selv kan vælge at gå på kompromis med sin faglige stolthed. Det mener jeg ikke, at alle kan. Man kan ikke sige pyt til sine følelser”, siger hun. 

Arbejdspladserne skal i højere grad blive bedre til at anerkende forskellighed i forhold til, hvordan medarbejderne reagerer i forskellige situationer, fortæller Pernille Pedersen.

Ledere skal blive bedre til at hjælpe medarbejderen til en forventningsafstemning i forhold til, hvad en god opgaveløsning indebærer.

”Medarbejderne kan få en følelse af, at de ikke er gode nok, fordi de afleverer et produkt, som er produceret på mindre tid, end de gerne ville bruge. Det stresser medarbejderne, hvis de ikke føler, at de er gode nok, og det er en vigtig ledelsesopgave at hjælpe medarbejdere til at kunne indgå de nødvendige kompromisser”, siger hun og tilføjer:

”Det er netop det, som mine forebyggelsesværktøjer handler om”.

Stress er ikke et individuelt problem

Pernille Steen Pedersen mener ikke, at de eksisterende værktøjer og rammer for at bekæmpe stress på det danske arbejdsmarked er tilstrækkelige.

”Når vi omtaler stress i dag, så bliver det ofte i høj grad gjort til et individuelt problem eller et problem forårsaget af lederen. Det er blandt andet en af grundene til, at det fortsat er et tabu at være stresset”, siger hun og uddyber:

”Vi skal væk fra, at stress på arbejdspladsen udelukkende er et individuelt problem eller et ledelsesproblem. Der er et fælles ansvar i at opbygge et godt arbejdsmiljø.  Jeg håber, at disse værktøjer kan bidrage til dette arbejde.”, siger hun.