Dansk Magisterforening

Undersøgelse: Store udfordringer med online-undervisning

© Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Studerende har deltaget mindre, forberedte sig dårligere og været langt mindre engagerede i corona-undervisningen end normalt, viser undersøgelse. ”Vi har nået et mætningspunkt”, siger formand for studerende i DM.

En ny undersøgelse skaber tvivl om det udbytte, studerende har fået af tre måneders online-undervisning.

46 procent af de studerende har forberedt sig ”overvejende dårligere” eller ”meget dårligere” på den undervisning, de har modtaget efter corona-nedlukningen af deres studie. Det viser en DM-undersøgelse, som 2.961 studerende fra landets universiteter har svaret på.

Også når det gælder selve deltagelsen i undervisningen har det haltet med virkelysten. 40 procent medgiver, at deres deltagelse har været ringere end før.

Den største negative effekt af nedlukningen af universiteterne ses i undersøgesen på det, der kaldes ”engagement i studiet”, som ifølge 59 procent af de studerende er blevet dårligere i dette semester.

Ifølge Ronja Ravnskov, forkvinde for de studerende i DM, viser undersøgelsen, at de studerende efter tre måneder med undervisning udelukkende via Skype og Zoom ganske enkelt er nået til et ”digitalt mætningspunkt”.

”Online-undervisningen har jo været stærkt udfordret af, at god uddannelseskvalitet og de studerendes faglige engagement ikke kun handler om at læse en bog eller følge med i en forelæsning på en computerskærm”, siger hun.

”En god uddannelse afhænger også af den faglige samtale og de sociale relationer mellem studerende og mellem studerende og undervisere. Her er online-undervisningen indlysende udfordret og i sidste ende medvirkende til, at uddannelseskvaliteten har været ringere”, siger hun.

I undersøgelsen giver 19 procent af de studerende samtidig udtryk for, at undervisningen ”de fleste gange” har fungeret dårligt, mens 5 procent fortæller, at den har fungeret dårligt ”hver gang”.

Og det er en foruroligende stor andel, mener Ronja Ravnskov.

”Det stemmer desværre meget godt overens med, hvad jeg har hørt i drøftelser med medstuderende og andre studenterrepræsentanter. Kvaliteten har været meget svingende og meget afhængig af undervisernes digitale kompetencer. Og det er jo i sig selv foruroligende, at læringsudbyttet dermed beror på tilfældigheder”, siger hun.

Vi lærer med kroppen

Lene Tanggaard, der er rektor på Designskolen Kolding og tilknyttet Aalborg Universitet som professor i pædagogisk psykologi, mener, at online-undervisning i udgangspunktet sætter begrænsninger for undervisningens ”mellem-menneskelige samvær” og det sociale liv i fredagsbaren, kantinen og så videre. Derfor er hun ikke overrasket over det store dyk i engagement, som undersøgelsen viser.

”Hvis du kigger læringsteoretisk på det og læser de studier, der er lavet før corona, ja så peger man på, at genuin eller ægte læring er noget, der sker i et forhold til andre, og det kræver interaktion ansigt til ansigt, fordi vores erkendelsesapparat er sanseligt og kropsligt. Vi erkender simpelthen gennem kroppen, hvilket kan forklare, hvorfor der er et stort frafald ved rene online-kurser eller uddannelser. Så faldet i engagement bekræfter en klassisk pointe”, siger hun.

Ifølge Lene Tangaard giver corona-tiden anledning til at genoverveje formålet med online-undervisning.

”Vi skal ikke spørge om det er godt eller skidt, for det handler ikke blot om pædagogik og metoder, men også om, hvad vi vil med vores uddannelser. For eksempel handler uddannelse ikke bare om at tjekke ind på en forelæsning, men også om det, der foregår i mellemrummene, om snakken mellem forelæsningerne”, siger hun.

Men det er også nødvendigt at stille spørgsmål til den teknologi, man bruger.

”Vi skal gøre os klart, at nogle øjner store potentialer for at tjene penge og høste data. Zoom-aktien er eksploderet, og det er tankevækkende, hvordan uddannelse bliver globaliseret i radikal forstand gennem de nye teknologier. Men hvor er styrepinden? Den fjerner sig mere og mere fra der, hvor vi binder os sammen i hverdagen, og de store multinationale selskaber får mere og mere indflydelse. Det skal vi virkelig tage stilling til, og det tror jeg ikke helt, vi gør endnu”.

}