Dansk Magisterforening

Stort bureau til freelancer: Du skal gå 10 procent ned i løn på grund af corona

"Man skal stå sammen i både gode tid og dårlige tider, og jeg har endnu til gode at opleve, at de hjælper mig i de gode tider", siger oversætteren Anja.

Af Troels Kølln
Del artikel:

Et stort oversætterbureau har forsøgt at presse en oversætter til at gå automatisk 10 procent ned i løn. "Jeg føler mig mere som daglejer end selvstændig", siger oversætteren, der tjener mindre end en gennemsnitlig ufaglært.

Anja bor i et rækkehus i en lille landsby. Fra sit skrivebord ser hun ud på foderbrættet til havens fugle, og om sommeren åbner hun terrassedøren og hører dem synge, mens hun arbejder. Som selvstændig oversætter bruger hun det meste af sin tid her. Kontoret er både stue, spisestue og soveværelse - hjemmets hjerte. Husets to værelser har børnene fået.

Det var også her, Anja sad, da der forleden tikkede en besked ind fra et af de bureauer, hun jævnligt oversætter for. Hvis du vil have flere opgaver, må du gå ti procent ned i løn, stod der. Ingen mulighed for forhandling.

Vi, der er fastansatte på bureauet, har også gjort det, så vi regner med din solidaritet, fortsatte beskeden. 

Anja afviste og gik glip af opgaven.

”Det kom ikke bag på mig. Men jeg havde en form for mistænksomhed. Har de nu også brug for det her? Eller er det bare en anledning til at presse citronen endnu en gang?”, siger Anja. Hun optræder anonymt i artiklen, fordi hun ikke vil risikere at miste flere opgaver ved at stå frem.

”Ligesom man i gamle dage strejkede, så prøver jeg at gøre noget ved at stå fast på mit og sige fra. Men jeg føler, at jeg står alene med det, for der er potentielt altid en anden oversætter, som er villig til at gå så langt ned".

Indimellem kigger Anja på oversætterbureauernes regnskaber, der er offentligt tilgængelige. Hun kan se, at de tjener fint med penge. Derfor undrer det hende, at de bliver ved med at sænke prisen for oversættere som hende.

"Vi er blevet presset så langt ned igennem flere år, at vi er nået smertegrænsen, mens lønningerne inde på bureauet garanteret er langt højere. Pengene bliver ikke fordelt ligeligt mellem de fastansatte og os. Vi er råvaren, der leverer kerneproduktet. Alligevel er det os oversættere, der betaler gildet for bureauet", forklarer Anja.

”Det er svært for mig at være solidarisk med dem, når de ikke er solidariske med os. Man skal stå sammen i både gode tid og dårlige tider, og jeg har endnu til gode at opleve, at de hjælper mig i de gode tider".

Helle Idland, der er selvstændig oversætter og redaktør og desuden formand for DM’s landsklub for selvstændige og freelancere, genkender historien. Der findes forskellige lukkede Facebook-grupper for oversættere, og her er denne type prispres langt fra ukendt, fortæller hun.

”Det undrer mig overhovedet ikke, at de bruger corona som undskyldning for at give dårligere betaling. Det er bare en ny forklaring på et prisfald, som lige så vel kunne være kommet for fem måneder siden. De bruger de argumenter, de kan finde på, og lige nu er det corona”, siger Helle Idland.

Hverdag for oversætterne

Anja har faste aftaler med forlag om at oversætte romaner og arbejder derudover for forskellige oversætterbureauer.

For kommercielle tekster får hun typisk 90 øre pr. oversat ord. En oversætter i hendes del af branchen vil normalt lave omkring 2000 ord på en dag. Det giver en teoretisk dagsløn på 1800 kr. eller 36.000 kroner om måneden, hvis hun vel at mærke altid har kalenderen fyldt med opgaver, hele dagen, fem dage om ugen, uge efter uge. Det har ingen selvstændig, fortæller hun.

”Med i det skal man regne feriepenge og pension. Der kan også være dage, man er syg og ikke kan arbejde. Man skal også sætte tid af til at efteruddanne sig, lære nye it-systemer at kende og finde nye opgaver, som også kan tage lang tid. Og så er der jo også udgifter til computere og ordbøger. Så alt i alt er den reelle månedsløn langt, langt lavere. Jeg kan godt komme ned på en reel timeløn på et pænt stykke under 200 kroner”, siger Anja.

Vil du gå på kompromis med kvaliteten, eller du dum nok til at gøre dit bedste alligevel? Det er svært at levere en dårlig oversættelse, fordi man har sin faglige stolthed – og så ender man altså med en timeløn, som er meget lav.

Selvstændig oversætter

Anja har en kandidatgrad og tjener mindre end en gennemsnitlig ufaglært. Det har hun lært at leve med.

”Jeg har ikke en livsstil som andre. Jeg bor til leje, har ingen pension og køber bare ikke ret mange ting. Jeg hører til de lavest lønnede i Danmark. Jeg kan stadig huske, dengang Lars Løkke talte om at bruge 2000 kr. på et par sko. Det er en formue for mig! Bare 500 kroner er mange penge i mit budget”, siger hun.

”Det er ikke atypisk i branchen. Jeg ved, at der er oversættere, som tjener fint, men det er et mindretal”. 

Selv om ordprisen er blevet presset ned de seneste 3-4 år, vil bureauerne have den sænket endnu mere.

”Når det er store opgaver – for eksempel 2-3 arbejdsdage om ugen i en længere periode – vil de have dig eksempelvis 20 procent ned i pris. Selvfølgelig er det attraktivt for os som freelancere at have noget fast. Men jeg kan ikke bare sætte tempoet 20 procent op, fordi det er en større opgave. Ikke i det omfang”, forklarer Anja.

Multinationale selskaber presser prisen i bund

Anja oversætter både skønlitteratur og kommercielle tekster, blandt andet til marketing. Hun arbejder i den mere kreative ende af branchen, hvor det er nødvendigt at bevæge sig lidt længere væk fra teksten end den direkte oversættelse.

Her handler god oversættelse ikke bare om at kigge i ordbogen og vælge imellem en håndfuld mulige ord. Der kan være særlig terminologi, som kunden bruger, eller det kan kræve en vis grad af kunstnerisk frihed at få teksten til at fungere på dansk. Der skal arbejdes med ordstillingen, sprogtonen justeres.

Med andre ord et job, der kræver specialiseret viden og højt fagligt niveau. Og som kræver tid for at udføre ordentligt.

”Problemet er også, at man føler sig nødsaget til at sige ja til en opgave til en for lav pris. Og så skal du tage en beslutning: Vil du gå på kompromis med kvaliteten, eller du dum nok til at gøre dit bedste alligevel? Det er svært at levere en dårlig oversættelse, fordi man har sin faglige stolthed – og så ender man altså med en timeløn, som er meget lav”.

”Det er svært at sige nej, når der kommer opgaver, selv om de er dårligt betalte. For enten er man inde i varmen, eller også er man ikke. Og hvor går man hen, hvis man ikke længere bliver tilbudt noget? Så kan jeg pludselig stå helt uden indtægt”.

Der er ikke i sig selv noget galt med bureauerne. De har en vigtig formidlende rolle. Udfordringen er, at de har fået magten til at give en usædvanligt lav betaling, mener Anja

”Bureauerne er som udgangspunkt en rigtig god opfindelse. Hvis man tager sine kunder direkte som enkeltoversætter, så løber man ind i det problem, at man må sige nej til dem, hvis man bliver syg eller er på ferie. Derfor er det i alles interesse, at man har de her bureauer, der indhenter opgaver og fordeler dem", siger Anja.

”Problemet opstår, når bureauerne fusionerer, og der kun er få store bureauer tilbage. Så må man som oversætter sørge for at komme ind i varmen – ellers er der ingen opgaver. Samtidig bliver slutkunderne – altså de virksomheder, der køber oversættelserne gennem bureauerne – større og større. Det er ofte multinationale selskaber, som har store mængder af tekst og derfor presser på mængderabat. Bureauerne går med på den og sænker prisen, og det rammer så i sidste ende os freelancere”.

"Vi må være idioter nok til at blive ved"

Hvad kræver det at få bedre forhold for jer oversættere?

”Det har jeg svært ved at svare på uden at lyde som en socialist. Jeg savner, at man anerkender, at det er et specialiseret arbejde, vi laver, og at rigtig mange oversættere har en kandidatuddannelse. Det bør man honorere fair”, siger hun.

”Bureauerne bør være bedre til at sælge den idé, at kvalitet kræver ordentlig betaling. Omvendt kræver det også is i maven hos de dygtige oversættere. Og det er svært, når man i høj grad tilhører prekariatet. Jeg har indimellem den oplevelse, at jeg er mere en daglejer end selvstændig”.

Det lyder som en hård verden.

”Det er det også. Men vi må jo være idioter nok til at blive ved”.

Og hvorfor bliver du egentlig ved med at oversætte under de forhold?

”Fordi det er det, jeg er bedst til. Det handler om følelsen af gøre noget, du er god til. Og der findes ingen fastansættelser – eller i hvert fald meget, meget få – hvis du kan lide at oversætte”, siger hun.

”Der er også kærligheden til sproget. At sidde og pusle med at finde de rette ord. Nørderiet simpelthen. Og så passer det mig også godt, at det er et arbejde, hvor du ikke skal have mange bolde i luften. Det er kronologisk. Du starter ét sted og slutter et andet. Du kan fokusere på én ting. Du har dine deadlines og ved, hvornår opgaven er færdig”.

}